Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vores udlændingepolitik er ikke og har aldrig været stram

I Danmark insisterer vi på at leve op til alverdens internationale konventioner. Prisen er, at vi ikke kan have en stram udlændingepolitik.

At vores udlændingepolitik skulle være stram, er det, som de unge vistnok kalder for en urban legend.

Historien går tilbage til 2001, hvor den forstandige Anders Fogh Rasmussen tog et opgør med årtiers uansvarlig udlændingepolitik med skumle bagmænd såsom Svend Auken og Poul Nyrup. Ikke mindst takket være Dansk Folkeparti fik det daværende borgerlige flertal sat en effektiv prop i tilstrømningen.

I dag kan selv kulturradikale ekstremister se det nødvendige i at begrænse indvandringen fra muslimske lande, og derfor er der faktisk ikke mere at diskutere. Ligesom spørgsmålet om sikkerhedssele og pornografi giver det ikke længere mening at diskutere politisk, for alle er rørende enige.

Det er en god ammestuehistorie, som alle har en interesse i at fortælle. Dansk Folkeparti vil gerne sole sig i succesen. Venstre, De Konservative og Socialdemokratiet vil gerne fremstå som strammere. Den yderste venstrefløj vil helst have, at vi slet ikke taler om udlændinge.

Som de fleste falske fortællinger rummer myten om den stramme udlændingepolitik noget sandt. For der blev indført en række stramninger efter valget i 2001. Og ingen tvivl om, at stramningerne havde en væsentlig virkning, men lad os se på tallene i grafen nedenfor (som jeg selv har trukket fra Danmarks Statistik).

At dømme efter antallet af ikkevestlige indvandrere skete der overhovedet ikke en stramning.

Tværtimod eksploderede den ikkevestlige indvandring som et direkte resultat af VK-regeringens politikker. Stigningen dækkede imidlertid ikke mindst over indvandrere, der kom for at arbejde og studere. Den politik ændrede selvfølgelig også Danmark (mest de store byer), men førte tillige en masse godt med sig. Danmark blev internationaliseret på godt og ondt.

Det vigtigste er naturligvis den muslimske indvandring. Parallelsamfundene, volden, utrygheden og den ikke-eksisterende integration gælder den islamiske kultur. Og her virkede VK-regeringens strammende politik i første omgang. Fra omtrent 9.000 årlige indvandrere i slutningen af 90’erne til omtrent en tredjedel i midten af 00’erne. Nedgangen var dog lige så meget et resultat af de regionale flygtningestrømme. Og modsat, da flygtningestrømmen bølgede op igen, væltede det ind med islamiske immigranter i stort tal. Siden 2003 har vi i gennemsnit haft omtrent 6.000 indvandrere årligt fra Mellemøsten og Nordafrika.

En ansvarlig udlændingepolitik vil være at diskriminere, således at det er særligt vanskeligt at få ophold som flygtning eller familiesammenført, hvis man kommer fra Mellemøsten og Nordafrika. Eller slet og ret et loft på 100 personer årligt.

Med andre ord har den stramme udlændingepolitik reduceret den årlige tilstrømning af muslimske indvandrere med ca. en tredjedel. Fra 9.000 til 6.000. Der er store udsving fra år til år, men som samlet resultat lever det næppe op til særligt mange danskeres forestillinger om en stram udlændingepolitik.

Årsagen er, at politikerne har utroligt dårlige redskaber til at styre den islamiske indvandring. Der er nemlig to åbne døre at komme ind ad. Den ene er asyl, og den anden er familiesammenføring. Som det netop fremgår af min graf, er der et forbløffende sammenfald mellem den ikkevestlige indvandring, der kommer til Danmark som flygtninge eller familiesammenførte, og den samlede indvandring fra Mellemøsten og Nordafrika.

I Danmark insisterer vi på at leve op til alverdens internationale konventioner. Prisen er, at vi ikke kan have en stram udlændingepolitik. En ansvarlig udlændingepolitik vil være at diskriminere, således at det er særligt vanskeligt at få ophold som flygtning eller familiesammenført, hvis man kommer fra Mellemøsten og Nordafrika. Eller slet og ret et loft på 100 personer årligt.

Det ville ingenlunde bremse væksten i de islamiske parallelsamfund. Men det ville være en begyndelse. En hårdt tiltrængt begyndelse. Men da politikerne ikke lader til at have viljen til at beskytte Danmark, skal vi måske starte et andet sted, nemlig med at kalde den ”stramme” udlændingepolitik for, hvad den rettelig er: en lidt langsommere motor i parallelsamfundets hastige vækst.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.