<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Når Mette Frederiksen bliver frikendt, står de borgerlige tilbage som usle populister

Man kan kritisere vores statsminister for alt muligt, men i minksagen er der intet at komme efter.

Jeg troede heller ikke på det. Det virkede så oplagt, at Mette Frederiksen havde handlet uansvarligt. At magten var steget hende til hovedet, og at en berettiget frygt for, at Danmark skulle blive det nye Wuhan, fik hende til at se stort på spørgsmålet om lovhjemmel. Nationen ville også have tilgivet hende, hvis ellers hun havde tilstået.

Vi er blevet klogere nu. Mette Frederiksen reagerede bestemt hurtigt, men hun modtog ingen advarsler om manglende hjemmel. Hun har heller ikke forsøgt at skjule noget. Og det er i øvrigt langt fra sikkert, at der overhovedet er sket noget grundlovsbrud.

Forklaring følger. Og selv om du holder med FCK, undskyld: blå blok, så håber jeg, at du vil læse indlægget med et åbent sind.

Beslutningen om at aflive alle mink i Danmark blev truffet på et møde i regeringens koordinationsudvalg (det er her, de vigtigste beslutninger træffes). Mødet var planlagt i et absurd højt tempo og billagene blev fremsendt seks minutter inden mødestart.

Baggrunden var en yderst kritisk risikovurdering fra Statens Serum Institut, der advarede om den ukontrollable smitte blandt mink og ikke mindst risikoen for en mutation, der ville gøre kommende vacciner virkningsløse. Som om det ikke var alvorligt nok i sig selv, ville en sådan rapport risikere at ramme dansk eksport i almindelighed, fordi udlandet ville lukke af for Danmark, hvis vi ikke handlede resolut.

Indstillingen fra sundhedsmyndighederne i form af Magnus Heunicke og hans departementschef, Per Okkels, var klar. Alle mink skulle aflives. Mette Frederiksen spurgte adskillige gange om det virkelig var nødvendigt, men svaret var klart. Det var det. Også avlsdyrene. Når man ikke kunne bevare avlsdyrene handlede det ikke mindst om, at Minkavlerforeningen havde udtrykt, at de havde brug for at bevare en femtedel af minkbestanden for at kunne køre videre. Det svarer til næsten 3 millioner mink. Det var for mange.

Spørgsmålet om hjemmel blev ikke diskuteret på mødet. Det har alle vidner bekræftet. De var ikke klar over det. Og den embedsmand, der skulle have råbt op, fødevareministeriets departementschef Henrik Studsgaard, har forklaret at »det ikke var top of mind« hos ham. Nuvel. Der er intet ulovligt i at træffe en sådan beslutning. Regeringer træffer beslutninger, der ikke er hjemmel til hele tiden. Til gengæld er det naturligvis altafgørende, at der altid er hjemmel for beslutninger inden de bliver implementeret. Det er ikke politikernes ansvar, men embedsmændenes.

Da beslutningen næste dag blev diskuteret på embedsmandsniveau i laget under departementschefer (afdelingschefer), gjorde Tejs Binderup fra fødevareministeriet det klart, at der ikke var hjemmel til beslutningen i loven om hold af dyr. I det hele taget var Fødevareministeriet utilfreds med beslutningen og havde længe ligget i krig med Sundhedsministeriet. Fødevareministeriets Tejs Binderup forsøgte at skubbe ansvaret om hjemmel over til Sundhedsministeriet og Justitsministeriet. Det tog et par dage, inden det også blev klart for dem, at hjemlen manglede.

Mette Frederiksen havde på det tidspunkt allerede holdt sit historiske pressemøde. Men man kan nu engang ikke administrere i strid med Grundloven via udtalelser til pressen. Det er naturligvis dårlig kommunikation, men det er hverken grundlovsstridigt eller på anden måde ulovligt.

Mere problematisk er til gengæld det brev, som Fødevarestyrelsen sendte til minkavlerne. Det berømte brev med ordene »skal«. Hvordan kunne de samme embedsmænd, som vidste, at der ikke var hjemmel til en tvangsaflivning, alligevel give minkavlerne en sådan ordre? Blev de trynet af Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen? Overhovedet ikke. Ingen fra statsministeriet var i nærheden af brevet og endnu vigtigere: Brevet rummede næppe en ulovlig ordre.

Hvordan i alverden kunne det brev ikke være ulovligt? Det var jo fyldt med trusler om, at hvis ikke avlerne selv bortskaffede minkene, ville myndighederne gøre det. Sagen er, at der var var hjemmel til at aflive mink. Mere præcist ca. 70 pct. af den samlede danske minkbestand. Her var der intet ulovligt eller juridisk problematisk i myndighedernes fremgangsmåde. Politiet var involveret og ringede til avlerne. Alt var efter bogen.

Derimod var der ikke hjemmel til at aflive de sidste 30 pct. Dem, der var i den såkaldte zone 3, som ikke var ramt af smitte. Men det berygtede brev rummede heller ingen trussel om, at myndighederne ville skride ind der. Læs selv. Det forklarede derimod, hvad der skulle til for at avlerne kunne opnå den såkaldte tempobonus. Brevet var faktisk efterspurgt af Minkavlerforeningen selv og også godkendt af dem. De ønskede vejledningen, netop fordi denne tempobonus var økonomisk attraktiv. Var brevet dårligt formuleret? Kunne det misforstås? Helt klart. Men ulovligt? Næppe. Der var reelt tale om en dårlig vejledning, selv om Fødevareministeriet kun nødigt vil vedkende sig en fejl.

Da statsministeriet et par dage senere blev informeret om den manglende hjemmel, delte de bestemt heller ikke Fødevareministeriets vurdering. Det var en klar fejl, der skulle indrømmes og undskyldes. Nogen har måske læst Barbara Bertelsens kontante SMS’er til Fødevareministeriets departementschef, hvor hun krævede, at de tog ansvaret på sig. Det havde hun jo ret i. For det var Fødevareministeriet, der havde forsømt at råbe op om den manglende hjemmel. Et ansvar som fuldkommen lå hos dem. Og med Mogens Jensens klodsede udtalelser (forfattet af fødevarestyrelsen) i pressen om, at »man« ikke kunne vente på lovgivningen, var der for alvor forvirring i offentligheden.

Resultatet blev i øvrigt, at myndighederne sendte et nyt brev til avlerne, hvor det blev gjort klart, at der ikke var hjemmel til at kræve aflivning i zone 3. I den mellemliggende periode var ca. 0,1 pct. af den danske minkbestand blevet aflivet steder, hvor avlerne kunne være i tvivl om, hvorvidt der var et påbud eller ej. Det gjorde i øvrigt ingen forskel, for på trods af tydeliggørelsen af den manglende hjemmel forsatte aflivningen. Det vigtigste var tempobonussen. I samme periode nåede politiet også at ringe rundt til avlerne med det berygtede actioncard. Men kun syv avlere i den forkerte zone blev kontaktet. Bestemt problematisk, men det er stadig ikke klart, om der var tale om en ulovlighed. Samlet set var der ikke en eneste mink, der blev ulovligt aflivet af myndighederne.

Når borgerlige politikere jævnligt påstår, at regeringen fortsatte aflivningen efter den blev bekendt med den manglende hjemmel passer det ikke. Tværtimod slog den hårdt ned på den dårlige kommunikation fra Fødevareministeriet, og der er også lagt en SMS frem, der netop viser, at Mette Frederiksen ville have det til at stoppe.

Det passer heller ikke, at Mette Frederiksen kommunikerede aflivning, selv om hun vidste, at det ville være ulovligt. I så fald skal man tro på en storstilet konspiration med et stort antal af landet vigtigste embedsmænd. Hold nu op.

Der var heller intet fordækt i, at Barbara Bertelsen fjernede en sætning om »fatale« konsekvenser for minkerhvervet. Forfatteren til sætningen, Tejs Binderup, blev ganske vidst utilfreds (ligesom han var med beslutningen), men Bertelsens begrundelse var, at det var et svulstigt ordvalg, der ikke egner sig til et beslutningscover. Det kan man kun give hende ret i. Det ændrede intet på diskussionen på mødet, for alle var fuldstændigt klar over konsekvenserne, ligesom de blev kommunikeret af Mette Frederiksen på pressemødet. I øvrigt ville det have været nøgternt forkert at sige »fatal«, fordi erhvervet blev lukket midlertidigt. Der er allerede mange minkavlere, der har henvendt sig til myndighederne for at begynde igen.

Og nej, der er intet ulovligt i at slette SMS’er. Intet. Der er en pligt til at journalisere SMS’er, hvis de rummer relevant indhold for sagsbehandlingen. Mette Frederiksen har ganske vist ikke journaliseret nogen SMS’er. Men der er der heller ingen andre ministre, der har gjort, siden SMS’en blev opfundet (Claus Hjort gjorde det en enkelt gang som en del af et politisk spil).

Har regeringen saboteret Minkkommissionen, fordi den ikke stoppede den automatiske sletning af SMS’er, som kommissionen bad om? Ikke det mindste. Sagen er, at kommissionen bad regeringen stoppe eventuel automatisk sletning af materiale relevant for kommissionens arbejde (ikke mindst e-mails). Sagen udrullede sig i november, men kommissionen spurgte i maj. På det tidspunkt var alt relevant materiale på SMS blevet slettet for længst. Det ville ikke gøre nogen forskel at slå automatisk sletning fra i maj, når alt relevant materiale allerede var slettet for længst. Her er det i øvrigt relevant at skele til Instrukskommissionen. Her er alle e-mails fra de vigtigste embedsmænd blevet slettet. Efter almindelig procedure. Det tog ingen synderlig notits af.

Har regeringen tilbageholdt oplysninger om politiets forsøg på at genskabe SMS’er? Naturligvis ikke. Regeringen havde mulighed for at bruge et par timer på at gennemgå SMS’er og forberede kommunikationen dagen inden et valg. De valgte at prioritere deres tid på valget i 1-2 dage. Det ville have været mystisk at gøre andet.

Burde regeringen have gennemskuet, at der ikke var hjemmel til beslutningen? Det er en useriøs kommentar. Selv efter Fødevareministeriets afvisning mente topembedsmænd fra Sundhedsministeriet stadigvæk, at der måtte være mulighed for hjemmel. Det var pga. en konkret risiko og smitte, at der var hjemmel til at aflive 70 pct. af minkene. Når Statens Serum Institut når frem til, at mink udgør en risiko for verdenssundheden (hvilket dog viste sig at være forkert), så burde der vel være hjemmel til at aflive de mink? Ellers er der jo noget i vejen med lovgivningen.

Det er mine konklusioner på baggrund af de foreløbige afhøringer i Minkkommissionen. Der vil utvivlsomt komme nye detaljer frem, men det samlede billede ændrer sig næppe. Til gengæld vil de færreste have mulighed for at sætte sig ind i arbejdet før kommissionen fremlægger sin rapport.

Det ved de borgerlige politikere godt. Og det udnytter de. Derfor har de ført en fej kampagne mod regeringen. Ovenstående anklager er faktisk alle sammen taget fra borgerlige politikere. Ja, de har sågar allerede krævet en rigsretssag. De fleste borgerlige politikere ved godt, at anklagerne er falske. Men de er ligeglade. De har øjnet en mulighed for at ramme Mette Frederiksens troværdighed og skyer ingen midler.

Kan vi som borgerlige danskere ikke være ligeglade? Skal vi ikke bare stå sammen mod Mette Frederiksen? Nej. For den mistillid til regeringen som de borgerlige politikere fremmaner er lige så meget en mistillid til demokratiet. Deres falske kampagne efterlader et Danmark med lavere tillid til myndighederne.

Og så er kampagnen mod Mette Frederiksen ikke mindst udtryk for borgerlig svaghed. Enhver kan se, at Søren Pape ikke har nogen politiske idéer. At JaKob Ellemann-Jensen ikke har nogen politiske visioner. De aner ikke, hvad de skal med magten, hvis de får den. De burde naturligvis bruge deres tid på at udvikle politik. Vise danskerne, at der er et borgerligt alternativ. At der er muligheder for at gøre Danmark til et bedre land. Hvorfor i alverden skulle vi ellers ønske dem ind i regeringskontorerne?

I stedet for at udvikle politik satser Pape og Ellemann-Jensen på at slide Mette Frederiksen op. Hun taber næppe næste valg. Men måske det næste igen. Hvis bare de fører en populistisk negativ kampagne imod hende i tilpas mange år, skal det nok lykkes til sidst. Det er ikke en strategi, Danmark er tjent med. Det skader både demokrati og borgerlighed, og de to herrer skulle skamme sig over det desperate, populistiske forsøg på at lyve og skandalisere sig til magten.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
28.11.21, 09:45
Mennesket er mere og andet end sin seksualitet, men denne erkendelse kniber det med i en seksualiseret tid. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
27.11.21, 11:40
Hvis danske skolebørn bar masker, ville smittetallet falde i Danmark Læs mere
Af Marie Høgh
26.11.21, 17:00
Hold nu op med den automatforargelse over den prøve – hvor værdispørgsmålene tydeligt afslører, hvem man går efter. Læs mere
Af Nauja Lynge
26.11.21, 07:45
Det bør kun indføres igen som sidste udvej. Læs mere
Af Søren Gade
25.11.21, 15:15
Den danske model er bedre for alle parter end mindsteløn. Derfor vil jeg kæmpe for, at Danmark undtages fra direktivet og kan fortsætte med at have et af de bedste arbejdsmarkeder i verden. Læs mere