<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Der er ingen uligestilling i Danmark, kun frie kvinders frie valg

Hvorfor træffer skandinaviske kvinder mere kønsstereotype valg end kvinder i resten af verden?

Det er nogenlunde objektivt konstatérbart, at vi har ligestilling i Danmark. At mænd og kvinder har fri mulighed for at følge deres drømme og ønsker. Men naturligvis er mænd og kvinder ikke ens. At vi ikke er det, er ikke udtryk for manglende ligestilling. Nej, det er beviset på, at vi netop ER ligestillede.

Hvordan hænger det sammen?

For det første er mænd og kvinder forskellige fra naturens hånd. Eksempelvis interesserer den gennemsnitlige mand sig mere for ting, mens den gennemsnitlige kvinder interesserer sig mere for mennesker. Det er rigt dokumenteret. På tværs af tid og sted. På aber. På spædbørn. Det er så sikker viden, som sikker viden fås. Der er forskel på mænds og kvinders gennemsnitlige interesser, hvilket naturligvis gør dem tilbøjelige til at træffe forskellige livsvalg.

Hvordan vælger kvinder så i virkeligheden? Altså, hvis de selv kan vælge. Det kan vi selvfølgelig ikke vide med sikkerhed, men vi kan pege på følgende bemærkelsesværdige sammenhæng: I Skandinavien er kvinders valg ”ekstreme”. De er ekstreme, i den forstand at skandinaviske kvinder mere end noget andet sted i verden foretager typiske kvindevalg. Vi kender det som det kønsopdelte arbejdsmarked. At kvinder er voldsomt overrepræsenterede i omsorgsfag og massivt underrepræsenterede i tekniske fag.

Er skandinaviske kvinders tilbøjelighed til at vælge kvindefag udtryk for manglende frihed og manglende ligestilling? Er det mere ligestilling, der gør, at østeuropæiske og asiatiske kvinder i mindre grad foretager kønsstereotype valg end skandinaviske kvinder? Naturligvis ikke. Det er præcis det modsatte. Det er, FORDI vi har ligestilling, at skandinaviske kvinder i højere grad vælger typiske kvindefag. Fordi de kan vælge selv. Fordi der ikke er en stærk norm om, at gøre som ens forældre vil have. Fordi vi er beskyttede mod negative økonomiske konsekvenser af vores egne valg. Vi kan vælge frit!

Og der er åbenbart ikke særligt mange kvinder, der gider være maskiningeniører. Eller arbejde 70 timer om ugen (det er der i øvrigt heller ikke særligt mange mænd, der gider, men lidt flere). Derimod er der rigtigt mange kvinder, der gerne vil arbejde deltid. Er det et problem? Og for hvem?

Det er naturligvis i enhver arbejdsgivers interesse, at både kvinder og mænd arbejder mere. Og i den forstand er det helt rimeligt, at tale om at vi går glip af talentmasse, hvis kvinder i mindre grad vælger karrieren til. Det er jo indlysende sandt. Hvis der var flere kvinder, der dedikerede deres liv til en forskerkarriere eller til at bygge en ny virksomhed op, ville vores velstandsniveau stige. Helt ligesom hvis flere mænd gjorde det samme. Eller hvis alle arbejdede 10 timer mere om ugen. Eller 30 timer mere! Men det er en dårlig målestok for et samfund, er det ikke? Er det ikke snarere vigtigere, at vi giver mennesker mulighed for at vælge selv? Hvor meget de ønsker at arbejde, og hvor meget de vil bruge på familie eller måske fritidsinteresser? Det gode liv er vel ikke nødvendigvis et liv, der kun er brugt på at arbejde? Det er det selvfølgelig for nogen, men ikke for de fleste. Derfor lader vi mennesker vælge selv. Det er frie valg er en indlysende styrke for vores samfund. Og det er selvsagt ikke et samfundsproblem, at frie kvinders frie valg er mere kønsstereotype end kvinder, der er økonomisk presset til at vælge karriere og lange arbejdsdage.

Men det er naturligvis en svaghed ved vores samfund, hvis mænd og kvinder ikke kan vælge, som de ønsker. Vi er jo ikke ens. Der skal være plads til forskellige valg. Hvis kvinder ønsker en karriere i et traditionelt mandefag, skal de naturligvis have de samme muligheder. Det modsatte ville faktisk være ulovligt.

Har mænd og kvinder så de samme muligheder? Det kan man jo ikke undersøge generelt, men må undersøge fag for fag. Med forskellige vinkler. Løn eksempelvis. Vi havde en stor lønkommission, der undersøgte offentlige lønninger og nåede frem til, at køn ikke spiller nogen nævneværdig rolle. Herligt! Ingen diskrimination her. Men nogen kan måske huske internationale studier, som eksempelvis den om amerikanske orkestre, der for at modvirke diskrimination indførte såkaldte blind auditions. Viste de erfaringer ikke, at kvinder havde markant bedre chancer, når deres køn ikke var kendt af bedømmerne? Nej, faktisk ikke. Om noget viste de det modsatte.

Generelt bør vi ikke være bekymrede for fag, hvor systemet har en interesse i at opføre sig fornuftigt. Hvis eksempelvis virksomheder diskriminerer medarbejdere, falder det direkte tilbage på dem selv. De mærker konsekvenserne på pengepungen. Indspiste virksomheder, der ikke vælger medarbejdere efter kompetence, vil ikke kunne overleve i det lange løb. Den moderne kapitalisme er benhård.

Derimod bør man være mere bekymret for offentlige institutioner. Især steder som universiteterne, hvor det er kollegaer, der forfremmer andre kollegaer, og hvor man (desværre) sagtens kan være professor, selv om man leverer værdiløs pseudoforskning. Kunne den høje andel af mandlige forskere så ikke være udtryk for diskrimination? Det kunne den godt, men det er den ikke. For det er nemlig sådan, at sandsynligheden for, at en kvindelig ansøger får en forskerstilling, er væsentligt større, end hvis det er en mandlig ansøger. Der er bare langt flere mænd, der søger stillingerne. Nok i øvrigt, fordi mændene har nogle underlige endimensionelle livspræferencer. Universitetet er et frygteligt sted at arbejde.

Som sagt i indledningen: Vi har ligestilling i Danmark. I Danmark har både mænd og kvinder fri mulighed for at forfølge deres drømme og ønsker. De drømme og ønsker er bare forskellige.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 00:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
14.10.21, 08:15
Det burde være ligetil at boykotte VM i Qatar. Men vi har syltet beslutningen, og nu har fodboldlandsholdet tilmed klaret sig suverænt godt. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
13.10.21, 13:45
Lad os nu sige det, som det er. En baby i folketingssalen er et mediestunt. Og medierne bakker op. Læs mere