Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Afghanerne bliver ikke som os. Heller ikke, hvis de kommer til Danmark

Afghanere bakker overvældende op om Sharia, stening og fundamentalistisk islam

Vesten troede på, at Afghanistan ville blive som os. Tro er det rigtige ord. For det bygger hverken på analyse eller dokumenterede erfaringer, men er, ja, en tro. En tro på, at hvis de bliver mere velstående, vil de blive mere som os. Hvis bare de bliver bedre uddannede. Og mere frie. Det sker desværre ikke.

Er man stadig i tvivl om det, bør man se på, hvad afghanerne selv mener. Mindre end en tredjedel mener, at kvinder selv bør bestemme, om de vil bære hovedtørklæde. Ikke engang kvinderne selv støtter deres ret til at vælge. 94 pct. af afghanerne mener, at kvinder altid bør adlyde deres mand. Ligesom at kun en tredjedel af de afghanske kvinder mener, at sønner og døtre bør arve lige meget. Tænk sig; i et sådant samfund forsøgte amerikanerne at gennemtrumfe venstreradikal kønsideologi og brugte milliarder i forsøget.

Men der er selvfølgelig også svært at overbevise nogen om vestlige værdier, når tre ud af fire afghanere mener, at Koranens ord er den bogstavelige sandhed. Den slags tro, som vi i kristen teologi kender som fundamentalisme. Men betyder det så, at afghanerne slet ikke vil have frihed og demokrati, men vil indrette deres samfund efter den barbariske sharialovgivning? Ja, det gør det – og jovist er det en generalisering, for det er rigtignok ikke alle afghanere, der vil indrette landet efter sharia. Der er nemlig ca. 1 pct., der ikke ønsker sharia. Resten gør. Derfor kan det ikke overraske, at langt de fleste afghanere støtter fysisk afstraffelse af tyve og endnu flere støtter stening som straf for utroskab.

Nej, Afghanistan er ikke et land, der har været underlagt islamistiske normer på grund af deres ledere. Det er, hvad afghanerne selv vil have.

Men er der ikke forandring over tid? Gør øget velstand ikke en forskel? Hertil kan vi pege på det indlysende faktum, at mens den muslimske verden har oplevet en voldsom fremgang i velstand, har den samtidig fået en islamisk renæssance af fundamentalisme og islamisme. Alle steder. Naturligvis kan vi pege på store forskelle i den islamiske verden, men fremvæksten af en stadig mere doktrinær islamisme har den tilfælles. Sammenhængen mellem civilisation og mindre islamisme er ikke-eksisterende.

Troen på civilisation som kuren mod islam er (var) ikke bare et grundlag for vores udenrigspolitik. Det er samme tro, vi har baseret forestillingen om integration på. At når islamister kommer til Danmark og får stoppet både penge og frihed ned i halsen, bliver de pludselig moderate. Om noget ser vi den modsatte bevægelse.

Hvad kan vi lære, når vi opgiver troen på, at vi kan civilisere os ud af islam? At vi skal holde os væk fra islam. Og holde islam væk fra os.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.