<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Breiviks ufattelige had til Norge

Breivik var et ødelagt menneske, der hadede alt, hvad hans diplomatfar stod for

Det er 10 år siden, Anders Breivik udførte sin ufattelige ugerning. I sin grusomhed var den os så godt som uforståelig, og er det stadigvæk.

Nogen husker måske, at Breivik også udsendte et 1.500 siders langt manifest, der udgav sig for at være en storslået samfundsanalyse. I virkeligheden var det stort set alt sammen tekster, andre havde skrevet, som han blot havde klistret sammen og derefter skrevet 200-300 sider til, i høj grad om sig selv. Den sidste del har jeg læst. Det er godt nok 10 år siden, men nu er nok et passende tidspunkt at skrive om den – også selv om det måske ikke er alt, jeg husker lige præcist.

Breivik beskriver en normal, men privilegeret opvækst i Norge. Ham selv som overvejende succesfuld, vellidt og højt begavet. At han i mange år levede et overfladisk liv med jagt efter penge og damer, men nu havde fundet et højere kald i kampen for Europa mod islam. Argumentationen for hans handling fylder stort set intet. Efter de 1.200 siders analyse (som han ikke selv har skrevet) konkluderer han uden nærmere begrundelse, at voldelig, udemokratisk modstand er nødvendig. Det er mystisk, fordi copy-paste analysen efter hans egen vurdering er moderat, men alligevel ender hans egen ideologi med at være ekstrem. Således opfinder han noget, der hedder ”korstogsnationalisme”, hvor han beskriver sig selv og sine ligesindede som tempelriddere. Der er mange andre af disse riddere rundt omkring i Europa, og han beskriver flere møder fra denne elitære bevægelse med magtfulde mennesker og forklarer, at adskillige angreb er på vej.

Hvad gav ham disse politiske tanker? Ifølge ham selv var det en blanding af oplevelser med multikulturen og hans intellekt. Han var en del af hiphop-miljøet i Oslo med mange muslimske venner, men han oplevede vold rettet mod etniske nordmænd. Det vækkede ham og fik ham til at læse bøger svarende til mere end en universitetsuddannelse. Han selv blev dog i mindre omfang udsat for volden på grund af muslimske venner, der beskyttede ham, og lagde stor vægt på ære og loyalitet. I modsætning til nordmændene, som han beskriver som feje og uden ære. I det hele taget retter hans had sig i højere grad mod nordmænd end mod muslimer. Ligesom hans ”korstogsnationalisme” handler om at bekæmpe forrædere – det er de såkaldte kulturmarxister, der alle skal hænges, mens muslimerne skal deporteres. Bortset fra hadet til sine landsmænd, er det en underligt ekstrem og samtidig følelsesfri tekst. Kun et enkelt sted i bogen viser han en smule sårbarhed. Over at være blevet afvist af sin far, der ikke længere ville have kontakt til ham.

På denne baggrund kunne man måske konkludere, at Breiviks had stammer fra hans dårlige oplevelser med det multikulturelle samfund. Det gjorde Sørine Gotfredsen i hvert fald, og skrev en i øvrigt heftigt kritiseret kronik om det had, der opstår i det multikulturelle samfund. Der var som sådan ikke noget i vejen med Sørines argumenter, men som læsning af Breivik konkluderede jeg både dengang og nu, at analysen var skudt helt ved siden af.

Hvorfor? Blandt andet fordi Breiviks beskrivelser var opspind. Historien om den gode barndom, de mange venner, jagten på penge og damer, oplevelserne med multikulturen, hans flotte fysik, smarte tøj, ridder i en elitær bevægelse, store begavelse osv. var sådan Breivik gerne ville opfattes. Men det var ikke den, han var. Han var en anæmisk, computerspillende, uuddannet, hjemmeboende stakkel. Og først og fremmest: Et omsorgssvigtet, mishandlet barn.

Breiviks forældre blev skilt, da han var halvandet år, og moren var ikke i stand til at tage sig af ham. Til at begynde med ville hun slet ikke have ham, og han kom på aflastningshjem. Hun overvejede sågar at bortadoptere ham. I børnehaven beskrev de ham som traumatiseret. Som fireårig blev han sammen med sin mor og halvsøster indlagt på en særlig familiepsykiatrisk afdeling i et par uger, og havde det ikke været for en inkompetent sagsbehandler, var han blevet tvangsfjernet. Der er utallige gruopvækkende historier fra hans barndom, og hans personlighedsforstyrrelse blev tydeligvis grundlagt tidligt i hans liv.

Af samme grund har de i Norge også i udpræget grad spekuleret i moderens svigt som årsag til Breiviks hadefulde person. Det må vel også betragtes som givet, at det gennemførte svigt var en forudsætning. Men Breivik er ikke det eneste barn, der er blevet svigtet. Menneskesindet er uendeligt komplekst, og vi kommer aldrig rigtigt til forstå Breivik. Men jeg vil gerne pege på en anden forudsætning end svigtet fra hans mor. Nemlig det fra hans far.

Hvorfor var faderens svigt afgørende? Var han ikke bare en ussel kryster, der løb fra sit ansvar for sin 10 år yngre hustru og sit barn? Det var han selvfølgelig, men hans moralske svigt var større. Breiviks mor var et ødelagt og inkompetent menneske, der ikke magtede sit barn. Breiviks far, derimod, var en succesfuld, højtuddannet karrierediplomat, der tilhørte eliten af det norske samfund. En repræsentant for det humanistiske Norge med internationalt udsyn og gode gerninger over alt i verden. Og fire ægteskaber og fire børn, som han alle havde brudt kontakten til.

Breivik hadede ikke muslimer. Han hadede Norge. Han hadede sine landsmænd. Det fremgår af hans manifest. Men det fremgår først og fremmest af hans ugerning.

Han myrdede repræsentanter for det officielle Norge. For det Norge, som hans far stod for. Det Norge, som omfavnede hans far. Gjorde ham til det ypperste, fineste og humanistiske. Og hvem ved, måske var Breiviks far en dygtig diplomat. Men hykleriet er naturligvis enormt. På trods af alle sine privilegier, ressourcer og humanisme svigtede han sine allernærmeste. Den elitære diplomat og ivrige tilhænger af Arbejderpartiet var bag facaden et forfærdeligt menneske. Når den ødelagte dreng skulle finde et sted at rette sit had hen, blev det imod alt, hvad faderen stod for.

Vi kan i virkeligheden næsten intet lære af Breiviks historie. Den er sit eget, uhyggelige univers. Vi kan højest lære, at når familier og mennesker går i stykker, fører det alt for ofte til fatale konsekvenser. Både for dem selv og for andre.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
19.09.21, 08:45
Vi har de senere år talt meget om, at mænd taler grimt og nedladende til kvinder. Vi har ikke talt så meget om det modsatte. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
18.09.21, 19:05
Hvornår melder man afbud, og hvornår vælger man at tage afsted til et arrangement med en lille tvivl i maven? Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.09.21, 19:00
Konstant vækst har vist sig at være skadeligt, både for det enkelte menneske og for planeten. Selvfølgelig kan et alternativ skabes. Det starter først og fremmest med, at vi tror på det, selvom liberalisterne altid vil fortælle jer det modsatte. Læs mere
Af Harun Demirtas
17.09.21, 16:40
Spørgsmålet om, hvorfor sygeplejerskerne er så vrede, og hvad mon man har udsat landets sygeplejersker for, siden de har nået hertil, har stadig ingen forholdt sig til. Læs mere
Af Marie Høgh
17.09.21, 15:30
Det er til at græde over, at ligestillingskampen er blevet så afstumpet, at moderskabet omtales som et biologisk pligtarbejde, man i virkeligheden er for kompetent og for ligestillet til at udføre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.21, 13:14
Den nye barselsordning er et udtryk for en forfejlet gammeldags tilgang til ligestilling og familielivet. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
17.09.21, 11:32
Vild natur er ikke at sætte et hegn omkring naturen og sætte semivilde dyr derind. Det er at lege noget, som ikke er. Læs mere
Af Carl Holst
17.09.21, 11:29
Hvem havde forestillet sig, at regeringen ville give myndighederne mulighed for tvangsvaccination og ekspropriation? Det er i tilspidsede situationer, man får forstærket folks styrker og svagheder. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.09.21, 09:57
Kære medborgere på Vestegnen. Nu ved vi så meget om vaccination, at vi tør lade os vaccinere. Læs mere
Af Søren Gade
16.09.21, 16:10
Jeg er umådeligt trist over, at EU blander sig i folks barsel. Som liberal arbejder jeg for at give familier flere valgmuligheder, ikke færre. De nye barselsregler er ikke liberale. Læs mere