<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Danmark har ikke en kunstelite - kun nogle mennesker med sjove hatte

Rigtige eliter kan noget. Men der er absolut intet elitært over kunstnerne i dag. Engang var kunstnerne uforlignelige håndværkere, der kunne vække både begejstring og alvor og minde os om livets storhed. Det er et par århundreder siden, vi havde den slags kunstnere

I disse dage foregår der en besynderlig diskussion internt i Socialdemokratiet. Det drejer sig om en lokal socialdemokrat på Frederiksberg, der har anklaget sin partitop for en ”bøvet provinsmentalitet”. Han beskylder dem for at være antielitære håndbold-leflere, der skammer sig over at tage på Louisiana. Manden er velsagtens på stemmejagt hos hattedamerne på Frederiksberg.

Ikke overraskende har han fået opbakning fra Kunsthal Charlottenborgs direktør Michael Thouber. Også han peger på en falsk modsætning mellem det folkelige og det elitære og bruger sig selv som eksempel. Han drikker både fadøl og spiser hotdogs og afviser forestillingen om en kunstelite.

Ved I hvad? Thouber har ret. Der er absolut intet elitært over kunstnerne i dag. Der var engang, hvor kunstnerne var uforlignelige håndværkere, der kunne vække både begejstring og alvor og minde os om livets storhed. Det er selvfølgelig et par århundreder siden, vi havde den slags kunstnere. Men for 50-100 år siden havde vi i det mindste venstreekstreme intellektuelle, der ville bruge deres kunst til at revolutionere verden. Trænge ind i vores inderste og ændre vores forestillinger. Ikke særligt sympatisk, men hamrende elitært.

I den sammenligning er kunsterne i dag en sølle skare. Jovist, har de vidtløftige tanker om at gøre op med vores racistiske forestillinger og dumme borgerlige liv og alt det der, men til gengæld opererer de helt uden tankevirksomhed. Det er alt sammen dårlige kopier (af kopier af kopier) af den gamle avantgarde. Vi er ude i en tredje- eller fjerdehåndsdistance fra noget som helst originalt.

Deres uddannelse er teoretisk, men de læser ikke andet end korte uddrag af tekster, som de slet ikke forstår. De skal først og fremmest lære at snakke om deres kunst og illudere tankevirksomhed over for den åbenbart let-imponérbare omverden af andre kunstnere, gallerister, medier og museumsfolk. Hvis man kan sige noget om simulakrer og rhizomer, lyder det dybt.

Hvis man angriber arven fra kolonitiden eller kapitalismen i Indien, fremstår man socialt engageret og verdenspolitisk vidende. Ingen behøver at kunne noget, eller forstå noget i dybden, for det er der heller ikke nogen af de andre i fødekæden, der kan eller gør. Det er ét stort mummespil. Et tableau af gennemsnitsmennesker med prætentioner, der peacocker for hinanden i den tro, at det kan lykkes dem at overbevise os andre om den uhørte originalitet, der dog strømmer ud fra den danske kunstscene (Penisblomster! Klatmaleri! Akryl-smat! Bræk og tis! Brodere med stavefejl! Børnetegninger! Søgte videoselvoptagelser! Enhedslisteprogramkunst! Hurra!).

Kunsterne skal blot lære at begå sig i den kollektive illusion, hvor alle lader som om der i dag produceres god og dårlig kunst. Et par klatter, nogle firkanter eller en tændstikmand med et tvetydigt udsagn i en taleboble. Det ene er værdiløst, det andet koster millioner. Ligesom når børn argumenterer for, at det ene klistermærke er bedre end det andet. Så længe alle er med på legen, går det fint.

Den eneste måde at udmærke sig som kunster på er ved selviscenesættelse. Et dramatisk ydre, en afvigende personlighed og en tilpas krukket adfærd. Være venner med de rigtige og komme de rigtige steder. Det er de lukkede cirkler, der giver en aura af elitisme, men det skal man ikke lade sig narre af. Der er hierarkier alle vegne; såmænd også i håndboldklubben. Og kunsterne er vitterligt helt almindelige. Bag de konstruerede personligheder med fortænkte hovedbeklædninger gemmer der sig helt almindelige pølsespisende danskere, der dog i modsætning til de fleste i vores land udmærker sig ved ikke at være gode til noget. Man bør snarere have ondt af dem. Det må være umådelig hårdt at leve et liv i ren forstillelse, med en evig frygt for at blive afsløret.

De få kunsterne, der formår at leve af deres kunst, er virkeligheden gode reklamefolk. Ligesom direktøren af Kunsthal Charlottenborg i øvrigt. Han havde en fin karriere som reklamemand inden sin ankomst til kunstens verden. Ret innovativt (men grimt!) omdannede han på et tidspunkt Charlottenborgs facade til et kunstværk. Den fik han den verdensberømte Ai Weivei til at udsmykke, men fik intet af æren. Det viser noget om kunstverdenens uretfærdighed. Det var ret beset Thoubers værk, men Weivei har slået sig op som kinesisk systemkritiker, og så taler han ligesom Yoda. I kunstverdenen skal man være en dygtig reklamemand, men man må for alt i verden ikke ligne én.

Så Thouber og den opportunistiske Frederiksberg-socialdemokrat har fuldstændig ret. Vi har ingen ingen kunstelite i Danmark. Der er bare nogle mennesker med sjove hatte.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Henrik Dahl
03.08.21, 11:00
Alle, der ikke er 1989’ere, er godt klar over, at hvis man ene og alene tager hensyn til frigørelsen, så frigør man også kræfter, der er så destruktive, at det kan ødelægge vores samfundsorden. Læs mere
Af Utku H. Güzel
02.08.21, 19:00
Der findes mange eksempler, der kan påvise, at politikerne ikke kæmper folkets interesse og sag, men derimod deres egen karriere og lobbyisternes interesser. Læs mere
Af Mikael Jalving
02.08.21, 12:30
Jeg har fået nok af mediernes dyrkelse af atleternes følelser, deres glæde, skuffelse eller frustration. Hvad føler du? Hvilken følelse står du med? Hvad føler du ”omkring” din præstation? Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
01.08.21, 08:45
Selvom du er vaccineret, kan du stadig både blive smittet og smitte andre Læs mere
Af Nauja Lynge
01.08.21, 02:00
Vi skal forstå vreden hos grønlænderne og opstille konstruktive løsninger og forhindre, at historien gentager sig. Læs mere
Af Martin Ågerup
31.07.21, 17:10
Og jeg håber ikke, at de unge mennesker tager udtryk alt for bogstaveligt Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
31.07.21, 06:00
Professionel kommunikation skaber ikke værdi for samfundet. Læs mere
Af Jesper Theilgaard
30.07.21, 18:14
I begyndelsen af august kommer den første delrapport fra IPCC. Den omhandler den seneste klimavidenskab og imødeses med stor spænding fordi verden om tre måneder mødes i Glasgow til nye klimaforhandlinger. Læs mere
Af Mikael Jalving
30.07.21, 16:00
20 års krig i Afghanistan har været et bragende nederlag. Vesten ligger, som Vesten har redt. Læs mere
Af Gitte Seeberg
30.07.21, 16:00
Penge redder ikke de afghanere der har arbejdet for Danmark - de skal bringes i sikkerhed. Læs mere