<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Selvfølgelig skal vi samarbejde med Assad

Assad er vejen til fred i Syrien. Vestens indblanding i den mellemøstlige religionskonflikt er desværre medårsag til blodbadet.

Der er en særlig krølle på virakken om hjemsendelsen af syrerne. Vi kan faktisk ikke sende dem hjem. I stedet sætter vi dem på et udrejsecenter, hvorfra vi håber, at de vil deres fædreland det bedste, og frivilligt rejser hjem og hjælper med den hårdt tiltrængte genopbygning. Sende dem ud kan vi nemlig ikke, så længe vi ikke er villige til at tale med Syriens officielle styre.

Hvorfor vil vi ikke det? For at forstå det, skal vi tilbage til 11. september 2001. Dengang fløj nogle militante islamister ind i World Trade Center og USA blev pludselig overordentligt interesseret i Mellemøsten. Og med en underlig blanding af tykpandet idealisme og kynisk hykleri formåede de at skabe kaos i regionen.

Som bekendt er islam opdelt i to store skoler: Sunni-islam og shia-islam. Der er flest sunnier, og de tæller eksempelvis USA&#39;s allierede Saudiarabien, Det Muslimske Broderskab i Egypten, Talibanere i Afghanistan, Hizb ut Tahrir og Islamisk Stat. Shiitterne sidder først og fremmest på magten i Iran, men udgør også majoriteten i Irak.

Så skete 11. september. USA blev angrebet af militante sunnitter, hvoraf størstedelen var fra Saudiarabien. Ikke overraskende al den stund, at Saudiarabien er arnestedet for den mest yderligtgående islam. Kongeriget er det tætteste, vi kommer på Islamisk Stat. Bare med orden.

Hvad gjorde USA? Jo, de invaderede Afghanistan med håbet om at frigøre landet for Talibanere. Problemet var, at de reelt er landets største etniske gruppe (pasthunere), og man kan ikke befri et land fra dets egen befolkning. USA forstod først alt for sent, at de havde kastet sig ud i en etnisk konflikt frem for en krig mod onde undertrykkere, og måtte til sidst opgive.

Invasionen af Irak var endnu mere underlig. Saddam Hussein var én af tre sekulære statsledere i Mellemøsten og havde egentlig øjnet nye muligheder efter 11. september. Nu måtte Vesten da endelig have forstået problemet med islamismen. Nu ville amerikanerne genoverveje deres alliance med hans fjende, Saudiarabien. Han undervurderede fatalt amerikanernes tykpandethed! I kampen mod militant islamisme var det de sekulære kræfter, der blev angrebet.

Krigen i Irak kastede landet ud i kaos. Alverdens militante grupper voksede ud af den fejlslagne stat og lovløsheden spredte sig. Regimerne i Mellemøsten blev svækket og islamismen vandt yderligere terræn. Det blev kaldt Det Arabiske Forår. I Libyen førte det til oprør og tab af kontrol for en anden sekulær statsleder, Muammar Gaddafi. I 2011 advarede han Vesten mod, at en fjernelse af ham ville oversvømme Europa med flygtninge. Kort efter blev han bombet.

Destabiliseringen af regionen ramte derpå den sidste sekulære statsleder i Mellemøsten. Den vestligt uddannede øjenlæge Bashar al-Assad med en lige så sekulær hustru er leder af Syrien med en overvejende sunni-islamisk befolkning. Borgerkrigen i Syrien er ikke en krig mellem en diktator og et undertrykt folk, men mellem etniske og religiøse grupperinger. Hovedlinjen i konflikten er mellem en sekulær autoritær og nominelt shiitisk leder på den ene side og militante sunni-islamister på den anden. Eksempelvis Al qaeda. Og selvfølgelig Islamisk Stat.

Vesten har valgt side i den konflikt. Og vi valgte at holde med de militante sunni-islamister. Vi gav dem eksempelvis våben. Og vi svækkede Assads regime med konstante trusler om at vælte ham. Det er et faktum, at vi hvis vi havde holdt os væk, var der hurtigere kommet fred. Hvis vi havde holdt os væk, havde flere hundrede tusinder menneskeliv været sparet. Og havde vi holdt os ude af Irak, havde der næppe været nogen borgerkrig i Syrien.

Hvorfor vil vi ikke tale med Assad nu? Fordi vi stadig er engageret i religionskrigen i Syrien. Vi er på hold med sunni-islamisterne i Saudiarabien og imod shiitter i Syrien. Mens de ledende politikere prøver at bilde os ind, at der er noget nobelt ved vores katastrofale engagement i regionen.

Hvad hvis vi gerne vil have et fredeligere Syrien? Hvad hvis vi holder af menneskeliv? Gerne vil undgå blodsudgydelser? Eventuelt vil undgå at være i seng med den velordnede udgave af Islamisk Stat? Så taler vi med Assad. Og håber, at han snarest muligt får genoprettet orden i sit land. Så kan vi i øvrigt også sende flygtninge hjem. Dem er der brug for. I Syrien.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Desiree Ohrbeck
18.09.21, 19:05
Hvornår melder man afbud, og hvornår vælger man at tage afsted til et arrangement med en lille tvivl i maven? Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.09.21, 19:00
Konstant vækst har vist sig at være skadeligt, både for det enkelte menneske og for planeten. Selvfølgelig kan et alternativ skabes. Det starter først og fremmest med, at vi tror på det, selvom liberalisterne altid vil fortælle jer det modsatte. Læs mere
Af Harun Demirtas
17.09.21, 16:40
Spørgsmålet om, hvorfor sygeplejerskerne er så vrede, og hvad mon man har udsat landets sygeplejersker for, siden de har nået hertil, har stadig ingen forholdt sig til. Læs mere
Af Marie Høgh
17.09.21, 15:30
Det er til at græde over, at ligestillingskampen er blevet så afstumpet, at moderskabet omtales som et biologisk pligtarbejde, man i virkeligheden er for kompetent og for ligestillet til at udføre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.21, 13:14
Den nye barselsordning er et udtryk for en forfejlet gammeldags tilgang til ligestilling og familielivet. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
17.09.21, 11:32
Vild natur er ikke at sætte et hegn omkring naturen og sætte semivilde dyr derind. Det er at lege noget, som ikke er. Læs mere
Af Carl Holst
17.09.21, 11:29
Hvem havde forestillet sig, at regeringen ville give myndighederne mulighed for tvangsvaccination og ekspropriation? Det er i tilspidsede situationer, man får forstærket folks styrker og svagheder. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.09.21, 09:57
Kære medborgere på Vestegnen. Nu ved vi så meget om vaccination, at vi tør lade os vaccinere. Læs mere
Af Søren Gade
16.09.21, 16:10
Jeg er umådeligt trist over, at EU blander sig i folks barsel. Som liberal arbejder jeg for at give familier flere valgmuligheder, ikke færre. De nye barselsregler er ikke liberale. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
16.09.21, 12:22
Hvorfor træffer skandinaviske kvinder mere kønsstereotype valg end kvinder i resten af verden? Læs mere