<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sådan redder vi universitetet

Teknokraterne på markedsuniversitetet spytter ligegyldige artikler ud, som ingen læser. Vi skal have det borgerlige universitet tilbage

Glem et øjeblik identitetspolitikken. Der er noget helt galt på de danske universiteter. Stort set al den forskning, der bliver produceret, er værdiløs. Og det er der en helt konkret grund til. Forskerne bliver nemlig som gode velfærdsstatssoldater styret efter udgivelsen af artikler i videnskabelige tidsskrifter. Resultatet er naturligvis, at vi får det, vi måler: utroligt mange artikler. Utroligt mange forrygende ringe artikler. Som ingen i øvrigt læser. Hvad skal det til for? Jo, det skal blandt andet til for at sikre penge til flere artikler. Forskernes tid går i absurd høj grad med at sende ansøgninger til fonde, der skal finansiere mere forskning. Stort set alle får i øvrigt afslag, hvorfor arbejdsindsatsen svarer nogenlunde til at grave huller for at fylde dem igen. Det er jo åndssvagt.

Den store afhængighed af privat finansiering fra fonde gør desuden universitetet til et permanent midlertidigt foretagende. Der bliver oprettet forskningscentre i et væk med en ”flot” donation fra én eller anden fond, som så lukker igen efter 3-5 år. Fondene er til fals for det nye og smarte, som selvfølgelig ofte er dumt og underlødigt.

Ingen skal føle sig sikre på universitetet (bortset fra administrationen der har kronede dage). Når alting er afhængigt af fonde, består universitetet af en hær af håbefulde løstansatte. Drømmen for de fleste er den forjættede fastansættelse og vejen derhen er en ren gyser. Først skal man igennem tre års ph.d.-studier. Er man heldig, venter der en treårig postdoc-stilling på den anden side. Herfra kan en lille udvalgt skare opnå et midlertidigt adjunktur. Så er vi næsten i mål. Er man velforbundet, venter der et rigtigt adjunktur til sidst. Men i løbet af de seneste 10 års tid er det blevet sådan, at man faktisk heller ikke kan regne med at beholde det. Ingen er fredet!

Hvad kommer der ud af markedsuniversitetet? Ud over en grotesk mængde spild af alles tid får vi universitetsansatte, der dårligt kan siges at være intellektuelle. De er i stedet teknokrater. På økonomi, hvor jeg havde min gang, betyder det eksempelvis en absurd dyrkelse af statistiske modeller, hvoraf stort set ingen af dem giver nogen form for erkendelse. Hvor mange af den økonomiske videnskabs store indsigter er drevet af statistiske modeller? Stort set ingen, men de er superpraktiske, hvis man lige skal spytte en artikel ud. Derfor ved professorer i økonomi som regel meget lidt om økonomisk videnskab. Der er så godt som ingen, der eksempelvis har læst hovedværkerne af Adam Smith, Stuart Mill og Keynes. Til gengæld er de knivskarpe matematikere.

På filosofi i København, hvor jeg også har gået, er der selvfølgelig et par intellektuelle med et stort overblik over filosofihistorien. Men de fleste ved ikke noget særligt om den. De er i stedet specialiserede i små underlige grene af moderne analytisk filosofi. Der er eksempelvis bevidsthedsfilosofi, socialepistemologi, multikulturalisme og bioetik. Hvilket cirka vedkommer ingen, men fondene er mægtigt glade. Eksempelvis kastede Carlbergfondet et stort millionbeløb efter et Center for boblestudier. De følte sig sikkert mægtigt progressive, da de delte checken ud. Giv det i øvrigt fem år, og så har den sidste intellektuelle forladt instituttet.

Hvad gør vi for at redde universitet?

Vi skal stoppe fondene. Tvinge dem til at udbetale hovedparten til den almene forskning, og hvis midlerne udebliver, må Folketinget dække resten. Centerstrukturen giver måske mening på naturvidenskab, men på samfundsvidenskab og humaniora ender det ofte med antiintellektuelle ekkokamre.

Vi skal droppe alle midlertidige ansættelser. Ingen postdocs. Intet 3-årigt adjunktur. Tværtimod bør alle ansættes på tjenestemandslignende vilkår med årelange opsigelser, så universitetet virkelig skal mene det, hvis nogen skal opsiges. Giv forskerne mulighed at bruge deres tid på det, de synes giver mening. Ud over undervisning bør der ikke være nogen krav. Hvis nogen vil bruge 12 år på at skrive en bog, så er det glimrende. Hellere en original bog end 100 levepostejsartikler. Hellere en belæst professor, der indgår i den offentlige samtale, end én, der bruger al sin tid på konferencer i udlandet. Vil der være et mindretal, der udnytter friheden? Ja! Og det lever vi med. Spildet vil være tæt på intet i sammenligning med i dag.

Den store bekymring er den faglige intolerance. Desværre udelukker de samfundsvidenskabelige og især humanistiske fakulteter systematisk borgerlige mennesker fra ansættelse. Og flere steder dyrker de en venstreekstrem aktivisme, der ligger væsentligt længere ude end Enhedslisten. Hvad i alverden gør man ved det? Jeg ved det ikke. Og det ville muligvis blive meget værre, hvis alt, hvad jeg foreslår, blev gennemført. Med risiko for, at universiteterne bliver indoktrineringsanstalter, der prædiker en samfundsfjendtlig opløsningsideologi.

Så måske duer det slet ikke at genskabe det borgerlige universitet. Måske vinder venstreekstremismen. Hvis det sker, må vi forvente helt anderledes forslag. Sandsynligvis hentet fra en hårdkogt liberalisttype. Det kunne være sådan noget som oprettelsen af Universitetet A/S med Eric Rylberg som direktør (kendt for replikken ”går vi med smarte skjorter eller er vi dull?”). Et sandt mareridt – men det er måske dér, vi ender. Det er op til universiteterne selv.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Desiree Ohrbeck
14.05.21, 08:25
"Man dukker sig, venter på, at tingene ændrer sig, vender tilbage til normalen, indtil det igen er tid til at søge dækning og vente på, at tingene går over. Ingen er interesseret i en løsning og trækker tiden i langdrag", siger min veninde i Tel Aviv. Læs mere
Af Gitte Seeberg
13.05.21, 16:53
Det er naivt og ude at proportioner at tro, at man kan købe sig til politisk indflydelse for 20.000 kroner Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.05.21, 16:02
Dommedagsprofeterne om konsekvenserne af Storbritanniens farvel til EU har det svært for tiden. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.05.21, 13:30
Landets tungeste kunstmuseum kalder til pseudodebat mellem ligesindede. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
11.05.21, 15:50
Bæredygtig dannelse bør have en meget mere central plads i udviklingen af et bæredygtigt samfund, end tilfældet er i dag. Naturen skal stå så stærkt for hver af os, at vi vil gå gennem ild og vand for at passe på den. Først da bliver det for alvor meningsfuldt at bære de afsavn, som f.eks. 70-procentsmålsætningen indebærer. Læs mere
Af Henrik Dahl
11.05.21, 13:30
Skolerne er faldet, når det gælder om at undervise i ytringsfrihed. Her kan det ikke lade sig gøre at demonstrere i praksis, hvad respekt for udpræget vestlige værdier som ytringsfrihed eller tolerance betyder. Læs mere
Af Utku H. Güzel
11.05.21, 12:45
Der eksisterer en ulmende utilfredshed i alle lande, og så længe uligheden vil vokse, og historier om grådighed vil fortsætte, ja, så vil der mangle brød til de fattige, men også mangle fred for de rige. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
11.05.21, 08:00
Når vi lader som om, vi er ubekymrede over for terrorangreb, så har vi allerede tabt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
10.05.21, 21:34
Den livsild, der brændte så stærkt, er slukket. Læs mere