<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Naturligvis er feministisk aktivisme ikke forskning. Og de indrømmer det selv

De vil skabe revolution, bekæmpe den hvide mand og gøre op med objektiv forkning

For en uges tid siden skrev jeg om de venstreekstreme forskningscentre på danske universiteter, der ikke laver forskning, men politisk aktivisme.

Min egen baggrund for at udtale mig er kendskabet til de teorier, de dyrker på holdningsfabrikkerne. Men hvordan dokumenterer man, at det er holdningspåvirkning og ikke reel forskning, de beskæftiger sig med? Jeg har besluttet at starte helt lavpraktisk ved at gennemgå eksempler på, hvad de sender ud i verden.

Aalborg Universitet har eksempelvis centret Freias, der er dedikeret til studier i racer, opløsning af kønnene, postkolonialisme og den slags. Går man ind på Freias liste over pulikationer, ligger artiklen ”At lave krusninger og bølger gennem feministisk vidensproduktion og aktivisme” øverst oppe. Den er publiceret i tidskriftet Women, Gender and Research, der udkommer fire gange om året og angiveligt er et såkaldt videnskabeligt peer reviewed tidskift.

Artiklen har tre forfattere fra danske universiteter, der samtidig også har redigeret tidskriftet. De erklærer, at publikationen handler om at skabe forandring. Det er allerede sådan, at feministiske forskere og aktivister skaber krusninger i samfundet, men forfatterne ønsker at gøre disse små krusninger til ”store bølger af forandringer” med ”revolutionært potentiale”.

Samtidig er det afgørende for dem at påpege den institutionelle modstand, som feminismen møder. Der er eksempelvis stadig mange politikere, der slet ikke mener, vi har brug for mere feminisme. Ligesom forfatterne senere i artiklen identificerer den moderne sexisme, der er defineret som benægtelsen af behovet for aktivt at bekæmpe sexisme. Det er jo sådan en enten-er-du-med-os-eller-også- er-du-imod-os-definition.

Konklusionen er i hvert fald , at det er nødvendigt at ”kæmpe for strukturelle forandringer”. De ser derfor sig selv som feministiske ”trouble makers,” fordi ”status quo ikke er en acceptabel mulighed”.

Inden de vender tilbage til det store opgør, har de imidlertid nogle overvejelser om, hvem man bør lytte til. Her er det på den ene side vigtigt, at vi hylder alle feminister uanset form og størrelse; på den anden side er det ikke så godt med de hvide, heteroseksuelle, ciskønnede feminister, der ekskluderede de ikke-heteroseksuelle, farvede og oprindelige stemmer. Derfor er det vigtigt for forfatterne (der alle er hvide kvinder), at vi holder øje med, hvor meget taletid, forskellige grupper (og hudfarver) får. Det er tydeligvis afgørende for dem at understrege, at alle ”feministiske stemmer er inviteret indenfor og bliver hørt i vores kollektive revolutionære rum”.

Men hvordan skabes forandringerne og revolutionen? Jo, på den ene side handler det om, at feministernes stemmer skal blive hørt og om at skabe ”problemer” indtil den ”kollektive undertrykkelse” er væk. De ønsker at skabe forandringer med ny viden, men da viden ifølge forfatterne er dybt politiseret, er det en vanskelig opgave. Ikke mindst fordi universiteterne stadigvæk er rodfæstet i patriarkalske og racistiske antagelser.

Det allervigtigste er derfor at gøre op med det videnskabelige ideal om objektivitet. Denne objektivitet er i virkeligheden et skjult dække for mandlig, hvid, ikke-homo, ciskønnet, ikke-handicappet viden. Feminismen kan derfor kun skabe de nødvendige forandringer, hvis det lykkes at bekæmpe idéen om objektivitet og ”legitim viden”. I stedet for objektivitet bør vi have perspektiver. I stedet for forskning taler de om vidensproduktion. Det afgørende afsluttende spørgsmål handler derfor om ”hvis verdensperspektiv viden bør inkludere og hvordan kunne og burde vidensproduktion se ud i fremtiden”.

De hævder, at så længe det videnskabelige ideal forbliver upersonligt, kan de ikke få skabt deres revolution. Upersonligt, betyder i denne sammenhæng at sandhedsværdien er løsrives fra personen. Eksempelvis, når vores idealer for argumentation gennem tusinder af år har fremhævet, hvad der siges, fremfor hvem der siger det. Det vil de tre aktivister gøre op med. Det er vigtige for ”vidensproduktionen” er hvem der beskæftiger sig med den. Her fremhæver de race, hudfarve, kønsopfattelse, sexualitet, fysisiske skavanker etc.

Når jeg hævder, at de er uvidenskabelige propagandister, lader de således til at være enige. De vil lige præcis bekæmpe de forskningsidealer, som universiteterne bygger på. Og når de fremstår som propgandistiske aktivister er det netop, fordi det er ambitionen.

Hvad med forskningsfriheden? Den er naturligvis irrelevant her. For det er ikke forskning, de beskæftiger sig med. Det er derimod groft misbrug af den tillid, vi som samfund udviser til universiteterne. Vores legitime modsvar er at lukke de centre, der dyrker denne antividenskabelige holdningsproduktion.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.21, 21:00
Grønlands udenrigsminister ønsker stemmeret ud fra etniske skillelinjer, og får en særdeles blid behandling i P1 Morgen. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.21, 08:45
Vi har de senere år talt meget om, at mænd taler grimt og nedladende til kvinder. Vi har ikke talt så meget om det modsatte. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
18.09.21, 19:05
Hvornår melder man afbud, og hvornår vælger man at tage afsted til et arrangement med en lille tvivl i maven? Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.09.21, 19:00
Konstant vækst har vist sig at være skadeligt, både for det enkelte menneske og for planeten. Selvfølgelig kan et alternativ skabes. Det starter først og fremmest med, at vi tror på det, selvom liberalisterne altid vil fortælle jer det modsatte. Læs mere
Af Harun Demirtas
17.09.21, 16:40
Spørgsmålet om, hvorfor sygeplejerskerne er så vrede, og hvad mon man har udsat landets sygeplejersker for, siden de har nået hertil, har stadig ingen forholdt sig til. Læs mere
Af Marie Høgh
17.09.21, 15:30
Det er til at græde over, at ligestillingskampen er blevet så afstumpet, at moderskabet omtales som et biologisk pligtarbejde, man i virkeligheden er for kompetent og for ligestillet til at udføre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.21, 13:14
Den nye barselsordning er et udtryk for en forfejlet gammeldags tilgang til ligestilling og familielivet. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
17.09.21, 11:32
Vild natur er ikke at sætte et hegn omkring naturen og sætte semivilde dyr derind. Det er at lege noget, som ikke er. Læs mere
Af Carl Holst
17.09.21, 11:29
Hvem havde forestillet sig, at regeringen ville give myndighederne mulighed for tvangsvaccination og ekspropriation? Det er i tilspidsede situationer, man får forstærket folks styrker og svagheder. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.09.21, 09:57
Kære medborgere på Vestegnen. Nu ved vi så meget om vaccination, at vi tør lade os vaccinere. Læs mere