<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Luk universiteternes galeanstalter

Studier af race, køn, hvidhed og postkolonialisme er ikke forskning, men holdninger, der skaber had.

Der er noget i vejen med vores universiteter. Tilbage i 1970’erne var de en svamp for revolutionær marxisme, der ville omstyrte og ødelægge samfundet. I dag er de selvfølgelig stadigvæk overvejende venstreorienterede, men i de senere år er der opstået små ekstremistiske lommer, der er farlige for vores fællesskab.

Hvem siger det? Det gør eksempelvis den franske regering med præsident Macron og hans minister for højere uddannelse Frédérique Vidal i spidsen. De vil bekæmpe ekstremisterne på universiteterne og fremhæver studier inden for race, køn og postkolonialisme som arnesteder for kræfter, der underminerer og destabiliserer Frankrig. Vi andre kender selvfølgelig især denne ekstremisme fra USA under navnet ”identitetspolitik”, og den franske regering beskriver den da også som import fra amerikanske universiteter. Det er i øvrigt en kende ironisk, fordi amerikanerne netop er inspireret af franske venstreradikale filosoffer som Foucault, Althussér og Deleuze. Radikaliseret, importeret hjemmedyrk.

På tværs af det politiske spektrum har de fleste rystet på hovedet af de gakkede tendenser på amerikanske universiteter. Det går vel snart over, har jeg i hvert fald selv tænkt. Derfor har jeg heller ikke i nævneværdig grad bekymret mig over den samme yderligtgående tænkning i Danmark, når man finder rå racisme hos det venstreorienterede Konfront, eller når Bwalya Sørensen vil segregere sorte og hvide mennesker.

Men der er desværre ikke noget, der tyder på, at denne nye venstreekstremisme går i sig selv igen. Tværtimod er den kun vokset i styrke og har skabt enorm splittelse og had i USA. I Frankrig er regeringen tydeligvis bekymret, og det bør den danske regering også være.

Det venstreradikale ødelæggende tankegods har nemlig også fået fat i danske universiteter. Tag eksempelvis centret FREIA på Aalborg Universitet, der først og fremmest beskæftiger sig med race, køn, etnicitet og postkolonialisme. De har 8 forskere som kernemedlemmer og yderligere 15 forskere tilknyttet. Her har vi racistisk forskning i ”hvidhed”, som går ud på, at hvide mennesker opfører sig på en bestemt måde qua deres hvidhed. Skøre forestillinger om, at Danmark er en kolonination, der bør bearbejde sin moralske skyld. Fantasifulde påstande om, at der slet ikke findes ”mænd” og ”kvinder”. Og ikke mindst en omsiggribende undertrykkelsesteori, der hævder, at der findes en samlet mastermindagtig strategi i udgrænsningen af ikkehvide, ikkebinære og ikke-heteroseksuelle. Altså, politisk ekstremisme dårligt forklædt som forskning.

Aarhus Universitet har forskergruppen Ethnicity, Diversity and Education med 10 tilknyttede forskere. Sidstnævnte har Dorthe Staunæs som leder, og hun gjorde et stort indtryk på mig for ca. 15 år siden med et debatindlæg i Weekendavisen. Hendes indlæg handlede om ”hvidhed”, og det var første gang, jeg læste noget af en ikkenazist, der dyrkede et begreb om ”hvidhed”. Det var så skørt, og ja, egentlig bizart, at jeg valgte at klippe det ud. I dag lever den slags institutionaliseret på Aarhus Universitet. Er faktisk i vækst.

På Roskilde Universitetscenter kan man ikke overraskende finde Center for Køn, Magt og Mangfoldighed med hele 46 tilknyttede forskere og undervisere. Det skal retfærdigvis siges, at der vist også foregår en smule rigtig forskning her og selvfølgelig en masse oldschool venstreorienterede studier af klasse, sociale bevægelser, neoliberalisme etc. Men også her er der rigeligt med ”forskning” i etnicitet, intersektionalitet, race, queer, postkolonialisme, hvidhed og den slags.

Københavns Universitet har Center for køn, seksualitet og forskellighed, hvor man kan tage en hel tilvalgsuddannelse i identitetspolitik”. Rå indoktrinering, hvor de studerende bliver skolet i racistisk tænkning, opløsning af kønnene og postkolonial udskamning af vesterlændinge. Det lader dog til, at der kun er tilknyttet få ”forskere”, men det er ikke, fordi KU har færre forskere i rendyrket politiske centre. P.t. har de også et Centre for the Study of Nationalism og Centre for Advanced Migration Studies. Det er også fortrinsvist venstreorienteret propaganda, men ikke af den identitetspolitiske slags.

Hvordan bør vi som samfund forholde os til ekstremismen på danske universiteter? Mange vil nok ryste på hovedet. Er det ikke ligegyldigt, hvad de foretager sig? De sidste 50 år har universiteterne jo i forvejen været fyldt med gakket yderligtgående teori, og de bruger det meste af tiden på at publicere i tidsskrifter, som ingen læser, og deltager i sektlignende konferencer i udlandet, som ikke kommer nogen ved.

Men det er ikke harmløst. Venstreradikalismen har en generel ødelæggende virkning på vores samfund, og vi kan blot skæve til USA for at få indsigt i, hvor destruktiv identitetspolitikken kan være for et fællesskab. Vi bliver nødt til at forsvare os. Som Sofie Carsten Nielsen sagde i Debatten på DR2 forleden, får vi kun modvirket ekstremismen i vores samfund ved aktivt at sige fra og bekæmpe den. Politikerne må kræve, at rektorerne på universiteterne tager ansvar. Vi ville heller ikke finde os i et center for ”Forskellige racers styrker og svagheder i et socialdarwinistisk perspektiv”, ”Center for jødiske monetære interesser i lyset af Zions Vises Protokoller” eller ”Innovationscenter for de underbemidledes fysiske defekter”.

Ligesom sin franske kollega bør vores egen uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen kræve, at universiteterne sætter ind over for den radikale indoktrinering. Som samfund bør vi søge at lukke disse holdningsfabrikker. Ikke, fordi de er spild af penge, men fordi de skaber splittelse og had. Fordi det ikke er forskning, men yderligtgående politiske holdninger pakket ind i dunkel teoriflom. Der er tale om teorier og ideologier, der lukker ånden i stedet for at åbne den.

Den eneste grund til, at befolkningen ikke allerede har gjort oprør, er, at kun de færreste er klar over, hvor slemt det står til.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Henrik Dahl
27.07.21, 00:00
Der forestår et større, folkeopdragende arbejde i forhold til den manglende, moralske bæredygtighed. Læs mere
Af Isabella Arendt
27.07.21, 00:00
Sommeren 2021 bliver vendepunktet, ikke kun fordi vaccinerne kom, men fordi vi igen fik en national fællesfølelse båret af håb og glæde. Læs mere
Af Harun Demirtas
27.07.21, 00:00
Sygeplejerskerne strejker for først og fremmest at gøre det tydligt for arbejdsgiverne, at de er frustrerede over deres arbejde. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.07.21, 17:53
Kontanter er ulækre og gør livet lettere for kriminelle Læs mere
Af Mikael Jalving
24.07.21, 14:00
Stille flanerer vi rundt mellem venners statusopdateringer, hashtags og parader af selvgodhed, det er en flyvetur ind i intetheden. Læs mere
Af Utku H. Güzel
23.07.21, 19:00
Hvis man begynder at kræve regler og normer, som er meget fjernt fra nutidens Danmark, indført, må man også forvente en modstand fra majoriteten i landet. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
23.07.21, 14:45
Breivik var et ødelagt menneske, der hadede alt, hvad hans diplomatfar stod for Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
23.07.21, 14:00
Tager vi overhovedet ved lære af naturkatastroferne? Ikke meget tyder på det, for regeringen taler om klimaplan, som når små børn skriver ønskeseddel til jul. Læs mere