<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Venstre var kun så stort, fordi det ikke var et liberalt parti

Hvis Venstre hellere vil være liberale end borgerlige, er bunden slet ikke nået

Når Venstre fremstår som et parti i opløsning, er det ikke på grund af personfnidderet. Naturligvis har krigene mellem formand og næstformand ikke gjort udtrykket pænere, men det underliggende problem er mangel på politik og forkert politik.

Lad os tage konflikterne mellem Støjberg og Ellemann. Formanden kunne ifølge ham selv ikke leve med, at Støjberg nuancerede metoo-debatten og gjorde opmærksom på de åbenlyst skingre tendenser; med hendes forståelse for at danskerne er trætte af islam; med, at hun ikke mener, der er et problem med racisme i Danmark; og så at hun talte for muligheden for at tvangsisolere coronasmittede somaliere. Han gik i rette med Støjberg, fordi hende udtalelser ”ikke er og ikke bliver Venstres politik”. Fordi Venstre er et liberalt parti.

Altså to linjer over for hinanden. En folkelig udtryksform med dyb klangbund blandt stort set alle borgerlige over for en moderne liberal bedsteborgerlighed, som kun deles af et lille antal mennesker.

For naturligvis er der ikke noget problem med racisme i Danmark. Landets eneste kendte racist er Bwalya Sørensen, og hun er mere underholdende end farlig. Det er indlysende, at metoo-debatten er gået over gevind, og den risikerer at forvirre forholdet mellem kønnene. Ellemann kunne have manet til borgerlig besindelse, men valgte den unuancerede, mediebårne metoo-forargelse i stedet. Selvfølgelig skal chefer verfes ud, hvis de forulemper en medarbejder, og det kunne Ellemann sagtens have fastslået og samtidig anerkendt den brede bekymring for hysteri.

Jo, naturligvis tager en tredjedel af danskerne fejl, hvis de i bogstavelig forstand mener, at muslimerne skal smides ud af landet. Det mener de jo heller ikke. I stedet for at reagere med anstændig borgerlig forargelse, burde Ellemann hellere have forholdt sig konstruktivt til det politiske problem. Han kunne eksempelvis gå forrest og kræve kriminelle udlændinge smidt ud af landet. For hvis ellers udlændinge tilpasser sig danske skikke, er der jo ingen, der ønsker at smide nogen ud.

Hvorfor valgte Ellemann en konflikt med Støjberg over de spørgsmål? Det skyldes Ellemanns håbløst manglende føling med danskerne. Han lever i sin egen 90er-boble og tror, at tonen er problemet og EU er svaret, men taler af taktisk-populistiske årsager ikke højt om det. Ellermann opfatter sig selv som liberal og mener, at det er Støjberg og ikke ham, der har forvrænget Venstre til at være noget andet end det er. For hedder Venstre ikke Danmarks Liberale Parti? Hvis Støjberg ikke er liberal, hører hun ganske enkelt til i et parti, lyder det Ellemann’ske ræsonment.

Virkeligheden er, at Venstre det meste af sin historie har været mere folkeligt end liberalt og af samme grund har været relevant som statsministerparti. Liberalismen som ideologi er voldsomt doktrinær og måske med undtagelsen af netop 90erne har den ikke haft større tiltrækningskraft. Bevares, der findes liberale vælgere, men ikke noget, der minder om den størrelse, Venstre har haft de sidste par årtier. Der er ikke engang nok liberale i Danmark til at give Venstre den nuværende decimerede opbakning på 10%, så længe de også skal dele stemmerne med De Radikale og Liberal Alliance. Vi kan jo skæve til Europaparlamentet, hvor netop sammenslutningen af radikale og liberale partier kun kan mønstre de 10% tilsammen, men den konservative folkelige gruppe er næsten tre gange så stor.

Set udefra er det derfor en anomali, at det store danske borgerlige parti er liberalt. Men det var jo også en forkert konklusion. Venstre var først og fremmest et folkeligt borgerligt parti. Et parti for dem, der arbejder hårdt, gør deres pligt, holder sammen i familien og passer på Danmark. Men måske er det slut? Måske er Venstre ved at forlade borgerligheden til fordel for liberalismen. I så fald vil de 10% være et flot valg.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Søren Gade
23.09.21, 22:24
Hvis man forbyder fly, vil de fleste formentligt i stedet vælge bilen, hvilket det europæiske vejnet slet ikke er gearet til. Læs mere
Af Isabella Arendt
23.09.21, 22:19
Jeg kan godt forstå, at landbruget føler, at regeringen lyver for dem - og danskerne. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
23.09.21, 18:30
Vi har desværre aldrig kunnet tage os sammen til at få ryddet den kriminelle fristad – nu er det tid. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.09.21, 17:34
Selvstændighedsslæden er ikke køreklar for Grønland. Derfor manipuleres der med præmisserne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.21, 21:00
Grønlands udenrigsminister ønsker stemmeret ud fra etniske skillelinjer, og får en særdeles blid behandling i P1 Morgen. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.21, 08:45
Vi har de senere år talt meget om, at mænd taler grimt og nedladende til kvinder. Vi har ikke talt så meget om det modsatte. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
18.09.21, 19:05
Hvornår melder man afbud, og hvornår vælger man at tage afsted til et arrangement med en lille tvivl i maven? Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.09.21, 19:00
Konstant vækst har vist sig at være skadeligt, både for det enkelte menneske og for planeten. Selvfølgelig kan et alternativ skabes. Det starter først og fremmest med, at vi tror på det, selvom liberalisterne altid vil fortælle jer det modsatte. Læs mere
Af Harun Demirtas
17.09.21, 16:40
Spørgsmålet om, hvorfor sygeplejerskerne er så vrede, og hvad mon man har udsat landets sygeplejersker for, siden de har nået hertil, har stadig ingen forholdt sig til. Læs mere