<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

En iPad gør mere skade på din dreng end omskæring

Er du selv omskåret? Nej, vel. Vidste du, at langt hovedparten af amerikanske mænd er omskåret? At jeg i øvrigt også er det. Og nej, jeg er ikke jøde.

Det er selvfølgelig ikke, fordi en iPad er en ren helvedesmaskine. Men god er den jo ikke. Den sløver og gør dummere. Ødelægger nattesøvnen og hæmmer så afgjort lysten til foretage sig noget mere fornuftigt. Det har den i øvrigt til fælles med alt mulig anden elektronisk underholdning.

De fleste af os ved godt, at det ikke er godt for børnene. Men de hygger sig jo meget godt med den. Og vi vil i hvert fald ikke have, at vores børn skal føle sig udenfor. Hvis de andre drenge har sådan en dingenot, skal vores også have det. Man kan ikke bare melde sine børn ud af fællesskabet og værre er det jo heller ikke med de skærme.

Ikke desto er en Ipad klart mere skadelig for din dreng end en omskæring. En omskæring er et stort set harmløst indgreb, mens de fysiske fordele nogenlunde er de samme som ulemperne resten af livet. Det er faktisk sådan, at langt størstedelen af amerikanske mænd er omskåret, hvilket sker af fuldkommen ikke-religiøse grunde. I ved ligesom, at det er sådan lidt hip som hap med ansigtsmasker, kan myndighederne heller ikke rigtigt forholde sig til omskæring af drengebørn.

Der er dog undtagelser. For nogen kan det være en ret voldsom beslutning, hvis forældrene vælger at undlade en omskæring af deres drengebørn. Det gælder jøderne. Hvis man som jøde ikke vælger at få omskåret sin søn, har man truffet et markant valg om ens drengs tilhørsforhold til det jødiske samfund. Der kan være gode grunde til, at man som jøde i Danmark ikke vælger at få sin dreng omskåret, men man kan ikke benægte, at det er et markant eksistentielt valg, forældrene har truffet. I hvilken grad skal vores dreng tilhøre det jødiske fællesskab? Er det noget, vi ønsker eller ej? Et fuldkommen afgørende valg, der ikke handler en snus om et stykke forhud, men til gengæld om noget langt vigtigere, nemlig fællesskab, identitet og religion.

Lige så voldsomt et indgreb vil det naturligvis være, hvis myndighederne forbød en omskæring af drengebørn. Hermed ville myndighederne træffe et eksistentielt valg for forældrene. Det ville være et åndeligt overgreb. En statslig afskæring af drengenes mulighed for at følge en tusindårig gammel tradition og dermed være fuldt gyldige medlemmer af dette fællesskab. Enhver forælder frygter tanken om, at deres børn skal lukkes ude af et fællesskab, også selvom det er noget så fjollet som et computerspil. Prøv så at tænke over hvor alvorligt det er, hvis staten vil udelukke jødiske drenge fra det jødiske fællesskab. Hvorfor skulle det være i orden med et sådant statsligt overgreb?

Bag ønsket om et forbud mod omskæring ligger et forfladiget syn på, hvad mennesket er. Og jo, mennesket er også en krop, og det er alt andet lige dumt at påføre det smerte. Men mennesket er først og fremmest et åndsvæsen. Vi er intet uden vores fællesskaber. Vi er intet uden vores identitet. Intet uden en grundlæggende ramme til at forstå livet. Det er alt sammen noget, som det først og fremmest er vores forældres opgave at give os. De har et ufatteligt stort ansvar for det enkelte barn. Og den fysiske virkning af et lille snit i penis er afsindigt ligegyldigt sammenlignet med de tusind vigtige valg, forældre træffer på deres børns vegne.

Og til dig, der hidser dig op over omskæringen. Er du selv omskåret? Nej, vel. Vidste du, at langt hovedparten af amerikanske mænd er omskåret? At jeg i øvrigt også er det. Og nej, jeg er ikke jøde. Det er de fleste amerikanske mænd heller ikke. Alligevel er de omskåret. Tænk engang.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
21.10.20, 13:50
Hvis han har, er både målinger og medier til grin. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.10.20, 08:53
Tegningerne er en central del af den nyere Danmarkshistorie. Det skal alle skolebørn kende til. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.10.20, 07:51
Hvorfor er justitsministeren så dårligt orienteret om fængselsbetjentenes forhold. Hvorfor snakker ministeren uden at handle. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
21.10.20, 01:02
Med spørgsmål og udveksling skal demokratier bestå Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.20, 13:02
Jeg ved ikke, hvordan I andre har det, men jeg har nået kvalmegrænsen. Læs mere
Af Jens Kindberg
20.10.20, 11:06
Kære SF og Enhedslisten – I har nu en gylden mulighed for at få nedbragt pelsdyrproduktion i Danmark, og Socialdemokratiet har fundet pengene for jer. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
20.10.20, 07:47
MeToo er den nye magt, som medierne må behandle lige så kritisk, som andre magter behandles. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
19.10.20, 12:13
Hvorfor reagerer statsministeren ikke på, at en dansk lærer er blevet svinet til efter at have skrevet en støtteerklæring til den franske lærer, der blev halshugget? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.10.20, 11:17
Endnu en pind til ligkisten med venstreorienteret, socialkonstruktivistisk tankegang. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.10.20, 12:25
Tænk, hvis tanken om at sagsøge skulle mutere til andre erhvervsdrivende. Danmark har ikke brug for flere økonomiske og sundhedsfarlige udfordringer. Læs mere