<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Skal vi smide voldtægtsmænd ud eller kæmpe for menneskerettigheder i udlandet?

Vi kan godt smide kriminelle indvandrere ud, men det vil have en udenrigspolitisk pris. Så er det Danmark eller udlandet først?

Hvor mange mener, at indvandrere, der begår vold, skal smides ud af landet? Hvad med voldtægter? Eller hvad med dem, der mishandlede og voldtog to drenge i timevis? Der er i virkeligheden næsten intet menneske i verden, der ikke mener, at kriminelle udlændinge skal smides ud af ens land.

Alligevel smider vi ikke kriminelle udlændinge ud. Det har vores politikere valgt. Fordi de gerne vil tækkes det store udland, som angiveligt vil fordømme Danmark, hvis vi formaster os til at smide kriminelle ud.

Det er desværre sådan, at voldtægtsmænd ofte er beskyttet mod udsmidning af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Danmark har nemlig tilsluttet sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der blandet andet har en artikel 8 om retten til familieliv. Her skal man tænke på, at tilbage i 1950 havde den totalitære venstreekstremisme ingen veneration over for familien, så retten til familieliv var ingen trivialitet.

Men hvad i alverden har det med kriminelle udlændinge at gøre? Jo, menneskerettighedsdomstolen er i al sin visdom nået frem til, at hvis kriminelle har familier i det land, de opholder sig (og det har de jo oftest), så kan de ikke nødvendigvis smides ud. Den tolkning havde ganske vist intet at gøre med intentionen bag artikel 8’s ret til familieliv, men det tager domstolen helt roligt. I domstolens øjne har den nemlig en pligt til at styrke og udvide menneskerettighedernes ”beskyttelse” – også selv om den ikke har skyggen af et politisk mandat. De såkaldte dynamiske fortolkninger gør, at rettigheder bliver brugt kreativt til at afgøre spørgsmål langt væk fra den oprindelige intention. Latterligheder, såsom at cafestøj krænker naboers ret til privatliv, eller at forbud mod parabolantenner krænker retten til at modtage oplysninger. Helt uden politisk indblanding. Domstolen kan gøre, lige hvad der passer den. En slags lejlighedsoligarki. Fuldkommen undergravende for vores demokrati.

Kan vi gøre noget ved det? Sagtens! Det kræver alene 90 mandater i Folketinget, hvorefter vi kan træde ud af menneskerettighedskonventionen med seks måneders varsel. Efter en rum tid bør vi endda kunne træde ind igen, men denne gang med relevante forbehold. Hvad er problemet?

Justitsministeriets frygt er, at Danmark på én eller anden måde vil møde international fordømmelse. Det er dybt godnat. Blot fordi vi forlader menneskerettighedskonventionen, har vi overhovedet ikke forladt menneskerettighederne. For det første er mange af dem indskrevet i grundloven, men vi har faktisk også tilsluttet os et charter af rettigheder via EU’s forfatningstraktat (I ved, den, der blev nedstemt og derefter fik et nyt navn). Rettighederne er som udgangspunkt sund fornuft. Men de skal forankres i demokratiet og ikke underlægges nogle magtsyge jurister.

Et stærkere argument mod at træde ud af konventionen er, at de vil miste deres udenrigspolitiske slagkraft. Når et mønsterland som Danmark demonstrativt fortæller omverdenen, at konventionen er skadelig og udemokratisk, vil den selvsagt blive svækket. Og det vil måske gøre det lettere for andre europæiske lande at omgå rettighederne.

Hvis vi antager, at en sådan svækkelse vil være udkommet, har vi altså et politisk valg. Skal vi beskytte danske borgere mod at blive overfaldet, voldtaget og bestjålet? Mod at blive chikaneret i S-toget og til fodboldkamp i ungdomsrækken? Skal vi gøre noget fantastisk virksomt i kampen for at få udlændinge integreret i Danmark? For at løse de seneste par årtiers ubestridt største samfundsproblem?

Eller skal vi gøre, hvad vi kan for at opretholde troværdigheden ved menneskerettighedskonventionen for bedre at kunne presse Polen, Ungarn osv. til ikke at omgå den? Det er valget.

Jeg vælger Danmark. Udlandet er vigtigt, men Danmark først.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
05.12.21, 09:17
To år efter virussens udbrud i Kina ser det ud til, at vi står i et paradigmeskifte, som vil gøre Europa mere kinesisk. Læs mere
Af Marie Høgh
04.12.21, 09:00
Det er krænkeren og ikke kulturen under ledelse af en mediechef, der bærer ansvaret for den forkastelige adfærd – men kvinderne bærer også et ansvar. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
03.12.21, 08:00
Arbejdsløsheden er faldet, og det samme er kriminaliteten, så selvfølgelig skal vi ikke afskaffe ghettoplanen. Læs mere
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere