<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Skal vi smide voldtægtsmænd ud eller kæmpe for menneskerettigheder i udlandet?

Vi kan godt smide kriminelle indvandrere ud, men det vil have en udenrigspolitisk pris. Så er det Danmark eller udlandet først?

Hvor mange mener, at indvandrere, der begår vold, skal smides ud af landet? Hvad med voldtægter? Eller hvad med dem, der mishandlede og voldtog to drenge i timevis? Der er i virkeligheden næsten intet menneske i verden, der ikke mener, at kriminelle udlændinge skal smides ud af ens land.

Alligevel smider vi ikke kriminelle udlændinge ud. Det har vores politikere valgt. Fordi de gerne vil tækkes det store udland, som angiveligt vil fordømme Danmark, hvis vi formaster os til at smide kriminelle ud.

Det er desværre sådan, at voldtægtsmænd ofte er beskyttet mod udsmidning af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Danmark har nemlig tilsluttet sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der blandet andet har en artikel 8 om retten til familieliv. Her skal man tænke på, at tilbage i 1950 havde den totalitære venstreekstremisme ingen veneration over for familien, så retten til familieliv var ingen trivialitet.

Men hvad i alverden har det med kriminelle udlændinge at gøre? Jo, menneskerettighedsdomstolen er i al sin visdom nået frem til, at hvis kriminelle har familier i det land, de opholder sig (og det har de jo oftest), så kan de ikke nødvendigvis smides ud. Den tolkning havde ganske vist intet at gøre med intentionen bag artikel 8’s ret til familieliv, men det tager domstolen helt roligt. I domstolens øjne har den nemlig en pligt til at styrke og udvide menneskerettighedernes ”beskyttelse” – også selv om den ikke har skyggen af et politisk mandat. De såkaldte dynamiske fortolkninger gør, at rettigheder bliver brugt kreativt til at afgøre spørgsmål langt væk fra den oprindelige intention. Latterligheder, såsom at cafestøj krænker naboers ret til privatliv, eller at forbud mod parabolantenner krænker retten til at modtage oplysninger. Helt uden politisk indblanding. Domstolen kan gøre, lige hvad der passer den. En slags lejlighedsoligarki. Fuldkommen undergravende for vores demokrati.

Kan vi gøre noget ved det? Sagtens! Det kræver alene 90 mandater i Folketinget, hvorefter vi kan træde ud af menneskerettighedskonventionen med seks måneders varsel. Efter en rum tid bør vi endda kunne træde ind igen, men denne gang med relevante forbehold. Hvad er problemet?

Justitsministeriets frygt er, at Danmark på én eller anden måde vil møde international fordømmelse. Det er dybt godnat. Blot fordi vi forlader menneskerettighedskonventionen, har vi overhovedet ikke forladt menneskerettighederne. For det første er mange af dem indskrevet i grundloven, men vi har faktisk også tilsluttet os et charter af rettigheder via EU’s forfatningstraktat (I ved, den, der blev nedstemt og derefter fik et nyt navn). Rettighederne er som udgangspunkt sund fornuft. Men de skal forankres i demokratiet og ikke underlægges nogle magtsyge jurister.

Et stærkere argument mod at træde ud af konventionen er, at de vil miste deres udenrigspolitiske slagkraft. Når et mønsterland som Danmark demonstrativt fortæller omverdenen, at konventionen er skadelig og udemokratisk, vil den selvsagt blive svækket. Og det vil måske gøre det lettere for andre europæiske lande at omgå rettighederne.

Hvis vi antager, at en sådan svækkelse vil være udkommet, har vi altså et politisk valg. Skal vi beskytte danske borgere mod at blive overfaldet, voldtaget og bestjålet? Mod at blive chikaneret i S-toget og til fodboldkamp i ungdomsrækken? Skal vi gøre noget fantastisk virksomt i kampen for at få udlændinge integreret i Danmark? For at løse de seneste par årtiers ubestridt største samfundsproblem?

Eller skal vi gøre, hvad vi kan for at opretholde troværdigheden ved menneskerettighedskonventionen for bedre at kunne presse Polen, Ungarn osv. til ikke at omgå den? Det er valget.

Jeg vælger Danmark. Udlandet er vigtigt, men Danmark først.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
12.06.21, 08:53
Mette Frederiksens indskrænkning af valg af gymnasium, bør føre til flere private gymnasier Læs mere
Af Marie Høgh
11.06.21, 15:30
Staten forgriber sig på borgernes initiativ og civilsamfundets frihed, når man vil fordele elever på gymnasier efter forældres indkomst. Læs mere
Af Mikael Jalving
11.06.21, 10:58
Regeringens mangfoldighedssocialisme skaber ny grobund for private gymnasier. Læs mere
Af Søren Gade
10.06.21, 11:00
Vi skal ikke acceptere, at folk fra andre lande kommer hertil og udnytter vores gæstfrihed. Kriminelle udlændinge, der render rundt med et langt kriminelt cv, har intet at gøre her. Læs mere
Af Martin Ågerup
09.06.21, 23:48
Hvis Pelle Dragsted fik magt, som han har agt, vil det økonomisk gå Danmark som vi har set det gå alle andre socialistiske eksperimenter i verdenshistorien – og der har efterhånden været ca. 30 af dem Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
09.06.21, 15:22
Skal et nyt dansk IOC-medlem være den mest oplagte med de rigtige holdninger eller en, som forstår magtspillet blandt afdankede sportsstjerner og mellemøstlige sheiker? Læs mere
Af Gitte Seeberg
09.06.21, 07:53
Jeppe Kofod og Joy Mogensen vil ikke afvise at tage til VM i Qatar om halvandet år. Det er uacceptabelt. Regeringen må stå op for menneskerettighederne ved at trække en streg i sandet. Sport og politik kan ikke adskilles. Læs mere
Af Utku H. Güzel
07.06.21, 16:00
Danske politikere og medierne har været medvirkende til at skabe fremmedhadet. Politikerne har i årevis talt nedladende om folk fra Mellemøsten og udstillet dem som Danmarks største problem. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
06.06.21, 20:00
Vi bilder os ind, at vi kan styre, hvad der sker, når sandheden er, at det er tunge kræfter uden for vores kontrol, der bestemmer, hvad der sker. Læs mere
Af Uffe Elbæk
06.06.21, 19:29
Jeg er den første der ville ønske, at sport og politik ikke blev blandet sammen. Men realiteten er, at det er de. Og det har de været længe. Derfor er det afgørende, at Danmark får formuleret en international idrætsstrategi. Læs mere