<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Manden blev frikendt for voldtægt, men er han uskyldig?

Der er juridisk skyld, og der er moralsk skyld. Og det er en pligt at forholde sig til, hvad der er rigtigt og forkert

Forleden sendte TV 2 en i grunden rigtig dårlig dokumentar om en voldtægtssag, hvor den anklagede mand blev frikendt. Sagens detaljer, domsskrifter og vidneudsagn har været frit tilgængelige i offentligheden, og derfor har mange en mening om den. Ikke mindst har en række mediekvinder skabt ballade ved tydeligt at markere, at de mener, dommen var en fejl. Det er jeg enig med dem i.

Men har retsstaten ikke afgjort, at han er uskyldig? Nej. Det er en misforståelse. Domstolen har frikendt ham for anklagen om voldtægt og dermed erklæret ham ikke-skyldig. Det betyder ikke, at han er uskyldig. Nuancen er vigtig.

I Danmark, som i ethvert velfungerende samfund, har staten monopol på at uddele straf, og når denne magt skal udøves, sker det under største forsigtighed. Staten vil gå endog meget langt for at undgå, at uskyldige bliver dømt. Hellere 100 skyldige, der går fri, end én uskyldigt dømt, siger man populært. For at blive kendt skyldig skal det være bevist ud over enhver rimelig tvivl. Det mente retten ikke var tilfældet. Ikke fordi den mente, at offeret talte usandt. Som politiet, der er forpligtet til at være neutrale, skrev: »Kvinden har igennem hele sagens efterforskning og i retten afgivet en detaljeret og sammenhængende forklaring om episoden. Hendes forklaring underbygges af de objektive beviser i sagen, herunder personundersøgelsen og fotos af skader på hendes bryster samt af vidneforklaringerne.« De tror altså på kvinden. Det gør jeg også. Hun er blevet udsat for en voldtægt. Derimod er det ikke sikkert, at manden var bevidst om, at det var sådan, kvinden oplevede det. Retten konkluderede i hvert fald, at det ikke er bevist ud over enhver rimelig tvivl, at det var ”forsætlig voldsudøvelse”.

Lad os gennemgå sagen. Politiet rejste tiltale. Det gør det kun, hvis det mener, at han ikke bare er skyldig, men at det er sandsynligt, at han bliver dømt. Det ville også anke sagen (men blev underkendt af statsadvokaten).

Det er også klart, hvorfor politiet rejste anklagen. Kvinden fremstår yderst troværdig, og man kan høre hendes detaljerede beskrivelse den 16. april i Radio24syv Morgen. Hendes forklaringer bliver bakket op af, at hun havde fysiske skader på kroppen. Blå mærker og underhudsblødninger på brysterne. Center for Voldtægtsofre mente, at alt pegede på en voldtægt.

Samme indtryk får én af den anklagede mands (nu tidligere) venner, der tilfældigvis var den første, der talte med kvinden efter episoden. Han talte sågar med den anklagede to gange de følgende dage, hvor den anklagede gav udtryk for, at han godt vidste, at han havde gjort hende fortræd. Men han kunne ikke fortælle, hvorfor det skete. Det vidnede vennen efterfølgende om i retten.

Kvinden beskrev, hvordan den anklagede stærkt beruset lagde sig ind til hende. Hun afviste ham og sagde, at de ikke skulle have sex, fordi de er venner. Han tog hårdt fat på halsen på hende og befamlede hende. Kronologien er herfra uklar. Men hun beskriver, hvordan han flere gange tager hende hårdt på brysterne. Hvordan hun flere gange forsøger at forklare ham som en ædru mand, at de er venner og ikke skal have sex. På et tidspunkt forsøger han kluntet at penetrere hende analt. Det lykkes ikke. Senere forsøger han at udføre oralsex på hende. Også her er det klodset, og hun får ham væk. Til sidst penetrerer han hende vaginalt.

Retten så ingen grund til at tvivle på kvindens beskrivelse. Vi andre kan vel heller ikke være i tvivl om, at det, hun beskriver, er en voldtægt? Det virker på den anden side heller ikke som en mand, der har truffet et bevidst valg om at voldtage hende, men på grund af sit kvindesyn (?) og sin fuldskab alligevel gør det.

Så selv om retten måske ikke tvivler på kvinden eller vennens beskrivelse af den anklagedes indrømmelser af at have gjort kvinden fortræd, så er det ikke tilstrækkeligt til en domfældelse. Det kræver forsæt. Og uden for enhver rimelig tvivl.

Mandens forklaringer har derimod lav troværdighed. I tv-programmet hævdede han, at de havde et helt almindeligt samleje, men den slags giver ikke blå mærker på brysterne og underhudsblødninger. Det bliver også modsagt af hans egen ven, der har hørt ham indrømme det modsatte.

Han hævdede i retten, at hun var nøgen, men hun har fremvist sin kjole med blod- og noget, der ligner sædpletter på (ved en fejl indgik kjolen ikke i retssagen).

Hvad er hans forklaringer på anklagen? De skifter. For nylig kaldte han anklagen falsk, hvilket også var hans forklaring i retten, hvor han absurd og desperat hævdede, at sagen i virkeligheden handler om, at én af kvindens veninder har et udestående med ham. Retten er uenig med ham. Men retten så ingen grund til at tvivle på kvindens forklaringer, og de er støttet af fysiske beviser. Der er helt objektivt ikke tale om en falsk anklage. Så mandens ene forklaring er beviseligt usand. Han har dog også en anden forklaring i et radiointerview, hvor han udtalte, at »Jeg er sikker på, at hun tror, det er sket den aften. Det er jeg ret overbevist om.« En forklaring, der er i direkte modstrid med den foregående. Hun kan ikke både lyve og være overbevist om, at noget er sket. Et år senere i tv-programmet er han igen tilbage med forklaringen om, at hun lyver.

Flere af hans udtalelser om, hvad der er foregået efter sagen, er også demonstrativt falske. Både i radioen og i Politiken udtaler han, hvordan det først var, da politiet kontaktede ham, at han fik at vide, at noget var galt. Men som hans tidligere ven har vidnet i retten, talte de allerede om det i dagene efter. Han kalder også anklagerne om, at han også skulle være tiltalt i en anden sag, for »groteske«. Han er ganske rigtigt ikke blevet tiltalt, men han var anklaget af en kvinde og afhørt af politiet. Det er helt objektivt ikke en »grotesk« beskrivelse, at han også er blevet tiltalt i en anden sag, men blot en upræcis formulering. Og nej, det er ikke kriminelt at tale usandt eller fordreje, men det siger noget om hans troværdighed.

På baggrund af sagens mange detaljer betragter jeg det som mest sandsynligt, at manden er skyldig. Men hvad han er skyldig i, er jeg en smule mindre overbevist om. Måske ikke i en forsætlig voldtægt, som er lovens opfattelse af skyld, men i noget, der minder om det. Er det bevist ud over enhver rimelig tvivl, at han bevidst voldtog hende? Nej, ifølge kvindens forklaring var han var jo blandt andet plørefuld.

Men hvordan kan man så mene, at han er skyldig? Der er juridisk skyld, og der er moralsk skyld, som OJ Simpsons advokat engang sagde. Der er jura og retfærdighed. De er ikke det samme. Juraen er på den anklagedes side. Hvis der er tvivl, bliver man ikke kendt skyldig. Derfor lægges vægten på objektive beviser, og dem er der ikke mange af i sagen. Selv indrømmelsen over for vennen om, at han havde gjort hende fortræd, er ikke et stærkt bevis for, at det var bevidst. Moral og retfærdighed er derimod langt mere grumset og kompliceret og har heller ikke valgt side på forhånd. Her dømmer og frikender vi hinanden ud fra fornemmelse, vurderinger af menneskelig karakter, og hvad vi betragter som mest sandsynligt. Vi behøver ikke beviser ud over enhver rimelig tvivl for at fordømme nogen. Ligesom at vore moralske domme er langt mere nuancerede end et binært skyldig eller ikke-skyldig.

Min moralske vurdering af sagen er, at jeg har fuld tillid til kvinden og meget lidt tillid til manden. Hun er troværdig, og hendes detaljerede forklaringer understøttes både af objektive beviser og af deres fælles vens forklaringer. Manden derimod har givet både objektivt usande og skiftende forklaringer. Han er komplet utroværdig.

Ikke desto mindre respekterer jeg dommen. Eller mere præcist: Jeg respekterer statens monopol på at uddele straf. Vi skal respektere den juridiske retfærdighed. Men der er også moralsk retfærdighed. Og det er vores borgerpligt selvstændigt at forholde os til, hvad der er rigtigt og forkert. Det har jeg gjort. Og jeg er nået frem til, at han bør fordømmes. Moralsk set. Hvis han var min ven, ville vi ikke være venner mere. Men jeg kender ham ikke, så min moralske fordømmelse har ingen betydning for ham personligt. Derimod indgår vurderingen i den offentlige samtale om, hvad der er rigtigt og forkert. Om acceptabel adfærd. Om kvindesyn. Om overgreb. En debat, der til syvende og sidst er det, der fører til lovgivning.

Den debat har kvinden i øvrigt taget i offentligheden. Det betyder, at loven nu bliver lavet om, så den i højere grad lægger vægt på samtykke. Det er klogt. Den slags kommer der ud af moralske diskussioner om, hvad der er rigtigt og forkert.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
30.09.20, 16:06
Chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Kim Jørgensen er et godt bud på en ny forsvarschef. Læs mere
Af Rune Lund
30.09.20, 12:23
- der er råd til både grøn omstilling og velfærd Læs mere
Af Harun Demirtas
30.09.20, 07:59
Er du i tvivl om, hvad der skal ske med Kofod, kære statsminister? Så spørg dig selv: hvad hvis det var min datter? Men der er åbenbart forskel på folk. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
29.09.20, 22:27
De storladne tanker har meget lidt med virkeligheden at gøre. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
29.09.20, 18:40
Forstå det nu, Folketing. Vi har brug for et mobilt politi og ikke mursten. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
29.09.20, 16:26
Det skal gøres nemmere at bruge mere tid med sine små børn, hvis man for en periode ønsker at tjekke lidt ud fra hamsterhjulet. Det har familier meget ringe muligheder for i den socialdemokratiske velfærdmaskine. Læs mere
Af Nauja Lynge
29.09.20, 11:38
Vi er i rigsfællesskabet en betydende magt i Arktis. Står vi ikke klippestærkt fast på det, ender vores stat som et militært tomrum.   Læs mere
Af Mikael Jalving
29.09.20, 09:24
Ikke se, ikke høre. Hvis vi lader som om, det ikke eksisterer, forsvinder det nok. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
28.09.20, 15:29
Trump burde kunne trække Nobels Fredspris hjem, selvom det skurrer lidt i ørene. Læs mere
Af Isabella Arendt
28.09.20, 11:49
Når LA fremlægger et forslag om fradrag for at passe egne børn bevæger de sig i en verden, hvor alle forældre arbejder, tjener godt og ikke bliver syge. Sådan er virkeligheden ikke. Hvis man FAKTISK til give familier frihed til at passe egne børn, så må og skal det gælde alle familier. Læs mere