Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

FBI afsløret i uhyggeligt magtmisbrug i kampen mod Trump

Det amerikanske justitsministerium afslører, at FBI brugte kriminelle metoder i forsøget på at fælde Trumps rådgiver

Forleden offentliggjorde det amerikanske justitsministerium, at de vil droppe straffesagen mod Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn. Sagen var ellers en gigantisk skandale i de venstreorienterede medier og blev grundlæggende opfattet som et skridt på vejen mod at fjerne Trump ved en rigsretssag for ulovligt samarbejde med russerne.

Efter den omfattende Mueller-rapport blev alle spekulationerne om ulovligheder manet i jorden, men i øvrigt fuldkommen uden efterfølgende journalistisk selvransagelse. Nu kom turen så til Michael Flynn, der nåede at blive fyret, skandaliseret og ruineret i løbet af de mere end tre år som sagen har varet.

Inden vi kommer til detaljerne, så lad os lige huske baggrunden. Det er i selv mildest talt opsigtsvækkende, at FBI undersøgte og overvågede Trumps præsidentkampagne og dens mulige samarbejde med russerne om at blande sig i valget. Den udløsende faktor var det såkaldte Steele-dossier - et skandaløst smædeskrift finansieret af det demokratiske parti.

Det svarer til, at PET havde aflyttet Martin Rossens samtaler op til seneste folketingsvalg, inspireret af en rapport skrevet af en privatdetektiv finansieret af Venstre. Hvis det var sket tvivler jeg på, at PET havde eksisteret i dag.

Èn af de aflyttede fra præsidentkampagnen var altså den tidligere general Michael Flynn, der skulle undersøges for om han var kontrolleret af russerne eller samarbejdede med dem om at blande sig i det amerikanske valg.

Alle ved nu, at det var en konspirationsteori, men hvordan endte Flynn alligevel i fedtefadet? Jo, Flynn blev anklaget for at have løjet for FBI, og i USA er det strafbart at lyve for de føderale myndigheder. Nu viser det sig imidlertid, at de eneste, der har gjort noget kriminelt er FBI selv. En rystende afsløring, der er svær at tolke som andet end efterretningstjenestens forsøg på at bekæmpe Trump.

Der er næppe mange, der kommer til at læse justitsministeriets afgørelse i sagen. Og en meget lille sandsynlighed for at afsløringerne bliver rapporteret i den danske presse, eftersom de hverken kommer til at stå i New York Times eller Washington Post.

Derfor følger her en gennemgang af det amerikanske justitsministeriums afgørelse om sagen, hvori de frafalder tiltalen mod Michael Flynn:

Efter fire måneders undersøgelse af Flynn om en mulig sammensværgelse med Rusland kommer FBI frem til, at der intet er at komme efter. Der er intet grundlag for at forsætte, og de skriver derfor et udkast til at lukke efterforskningen ned. I udkastet står der, at de ikke har fundet noget at problematisere og heller ikke ”nogen information, der giver grundlag for yderligere undersøgelser”. Og at der i øvrigt heller ikke er nogen grund til at tale med Flynn selv.

Ved en fejl bliver undersøgelsen dog ikke lukket, og som den senere fyrede (på grund af Trump-fjendske kommentarer) efterforskningsleder i FBI, Peter Strzok bemærkede, ”har vores totale inkompetence faktisk hjulpet os”. FBI havde nemlig fået kendskab til en i øvrigt uproblematisk og fuldt transskriberet samtale som Flynn havde med den russiske ambassadør i december 2016. På det tidspunkt har Trump vundet valget, og da Michael Flynn skal være national sikkerhedsrådgiver er han naturligvis begyndt at føre samtaler med udenrigstjenester i diverse lande.

Selvom samtalen er fuldkommen uproblematisk vælger FBIs ledelse alligevel at fortsætte undersøgelsen. Men i stedet for at lede efter en sammensværgelse med Rusland er de kommet frem til, at Flynn måske har overtrådt den såkaldte ’Logan act’. Nogen har tydeligvis været kreative, for Logan act er en obskur lov fra 1798, der handler om, at man ikke må udgive sig for at repræsentere den amerikanske regering, når man ikke gør det. Der er aldrig nogen, der er dømt for at overtræde den og den sidste tiltale er fra 1852. Det bliver drøftet med Justitsministeriet, der sjovt nok kommer frem til, at det vil være svært at retsforfølge Flynn på baggrund af den.

Alligevel fortæller Peter Strzok, at FBIs ledelse har beordret at undersøgelsen skal fortsætte og indikerer, at ”de skal finde ud af, hvad de skal gøre med Flynn”. Nogenlunde samtidig orienterer FBIs direktør James Comey det amerikanske justitsministerium om undersøgelsen af Flynn, men ikke Det Hvide Hus. Det bliver til en konflikt med både justitsministeriets vicechef Sally Yates og CIAs direktør, der begge mener, at Det Hvide Hus bør orienteres. Comey nægter dog. I øvrigt til frustration for justitsministeriet, der mener at Comeys forklaringer skifter gentagne gange.

Comey havde tydeligvis sine grunde til ikke at ville informere Det Hvide Hus. Han har nemlig tænkt sig at tage sagen videre og sende agenter ud for at interviewe Michael Flynn.

Her har det altafgørende betydning om Det Hvide Hus er informeret om undersøgelsen eller ej. For normalt, når FBI laver den slags interviews, skal både justitsministeriets og Det Hvide Hus’ jurister ind over. Sådan en alvorlig sag med udtalelser til føderale myndigheder under straffeansvar kræver forberedelse, og den interviewede person vil både være blevet rådgivet og have haft en bisidder. Ikke mindst så han undgår at tale usandt uden at vide det.

Så ikke bare informerer FBI ikke Det Hvide Hus, men de eskalerer undersøgelsen og denne gang bliver ikke engang justitsministeriet informeret. Det har sine årsager. Internt i FBI spekulerer Peter Strzok nemlig i, at hvis justitsministeriet bliver informeret, vil de måske tvinge FBI til at informere Det Hvide Hus. Men de er uenige internt i FBI om sagen. Vi ved, at både en intern advokat skriver til Peter Strzok og beder ham informere Det Hvide Hus, ligesom en ”Bill” protester direkte til direktør James Comey og hans vicechef Andy McCabe, der imidlertid affærdiger ham. Comey beslutter, at ingen skal informeres.

Uden overhovedet at vide noget om det forestående interview har de diskuteret videre i justitsministeriet om informeringen af Det Hvide Hus. Derfor ringer vicejustitsminister Sally Yates om morgen den 24. januar til James Comey for at forlange, at Det Hvide Hus blive informeret. Comey ringer ikke tilbage. Men måske er kaldet fra Yates årsagen til, at FBI vælger at handle hurtigt og samme dag får sendt et par agenter afsted til Det Hvide Hus for at tale med Michael Flynn. Først da det for sent at gøre noget, ringer Comey tilbage til Sally Yates for at orientere om at agenterne er på vej. Yates er ikke overraskende både ”lamslået” og ”paf” – og hun var i øvrigt udpeget af Obama. I justitsministeriets notat bemærker de i øvrigt, at Comey senere har udtalt sig om sagen. Det sker et års tid senere (efter at han er blevet fyret, og på et tidspunkt, hvor det så ud som om Flynn var på vej i fængsel), hvor Comey muntert fortæller, at beslutningen om bare at sende to agenter ikke er noget han kunne være sluppet afsted med eller have gjort under en mere organiseret regering. En fed løgn.

Selve interviewet med agenterne kommer i stand ved at vicedirektør i FBI McCabe ringer direkte til Michael Flynn. Her får McCabe de facto rådgivet Flynn til ikke at bede om nogen rådgivning og Flynn tror vist nærmere, at agenterne er der for at hjælpe ham i forbindelse med den medieomtale, der har været om sagen. For Flynns samtale med den russiske ambassadør er allerede blevet omtalt i Washington Post og i øvrigt svarer Flynn til McCabe, at han går ud fra, at FBI allerede har båndet samtalen. Hvorfor skulle han efterfølgende lyve om en samtale, som han forventer er blevet båndet?

Nej, Flynn aner ikke uråd, men inviterer dem ind på sit kontor allerede to timer efter. De to agenter, der interviewer Flynn, beskriver ham efterfølgende som åben og som én, der ”klart” opfattede agenterne som ”allierede”. Ikke nogen, der skulle afhøre ham om noget. Ligesom de – imod reglerne - absolut ingen advarsler giver om, at en falsk udtalelse kan være en forbrydelse. For det var deres plan. De havde ham ikke mistænkt for noget som helst. De vil bare have ham have til lyve. Dén lumpne strategi er til gengæld ikke lovlig.

At deres strategi var at få ham til at lyve frem for reel efterforskning er ikke bare noget, vi kan logisk kan udlede af deres handlinger. Nej, for blot 10 dage siden fik offentligheden adgang til nogle håndskrevne noter fra en højtstående FBI-chefs møde med direktør Comey og vicedirektør McGabe. I noterne står der blandt andet ”Hvad er vores mål? Sandhed/tilståelse eller få ham til at lyve, så vi kan retsforfølge ham eller få ham fyret?”. En sort på hvid dokumentation af, at FBI spekulerede i, at få Flynn til at lyve. At de udnyttede efterforskningen om den russiske sammensværgelse til at sætte en fælde op. Mildest talt en uhyggelig afsløring.

Men hvordan kunne Flynn hoppe i denne fælde, når han vidste at samtalen var båndet? Det er såmænd også tvivlsomt. Det blev et langt interview med FBI, der handlede om alt muligt andet og på det tidspunkt havde Flynn haft adskillige samtaler med den russiske ambassadør og en lang række andre lande. Det, som FBI senere konkluderede var en løgn, var et svar på, hvorvidt han havde opfordret den russiske ambassadør til at ikke at eskalere situationen (Obama havde lige udvist nogle diplomater). Hertil svarer han upræcist: ”ikke rigtigt. Jeg kan ikke huske. Det var ikke, ’gør ikke noget’”. Og om russerne ville moderere deres diplomatiske modsvar som følge af samtalen udtaler han, at ”det er muligt, men han kan ikke huske det”.

Justitsministeriet konkluderer, at den slags udtalelser ikke er en overlagt løgn. Og de gør opmærksom på, at FBI-agenterne nåede frem til samme konklusion. Begge agenter havde nemlig det indtryk, at Flynn ikke havde løjet eller i hvert fald ikke gjorde det bevidst. Selv direktør Comey er i tvivl. Da de skal evaluere om Flynn har løjet svarer han ”Det ved jeg ikke. Det er en svær afgørelse”. Flynn ender med at blive tiltalt for at lyve for føderale myndigheder og må se sit liv blive smadret.

I justitsministeriets notat konkluderer de, at upræcise svar og dårlig hukommelse ikke er bevis for bevidste usandheder. Men mere fundamentalt konkluderer de, at man slet ikke kan dømmes for usandheder, der ikke handler om genstanden for efterforskningen. Det var sammensværgelsen med Rusland, der skulle efterforskes. Den havde de allerede konkluderet, at der var ikke noget grundlag for at fortsætte. Og der var intet mistænkeligt ved Flynns samtale med ambassadøren. Hvilket FBI vidste med sikkerhed, fordi de havde adgang til en ord-for-ord udskrift. Dermed gjorde Flynn ikke noget ulovligt, men det gjorde FBI formentlig. De overskred nemlig amerikanske borgeres beskyttelse mod uretmæssig efterforskning. Så vidt afgørelsen fra justitsministeriet.

Hermed har de afdækket et uhyggeligt magtmisbrug fra toppen af FBI. Ingen kan naturligvis bevise den egentlige årsag. Ulovlighederne begået mod Michael Flynn handlede i realiteten om Trump. En efterretningstjeneste, der aktivt og med ulovlige metoder bekæmper landets folkevalgte regering? Tænk over hvor vildt det er.

Det vidner om ekstremismen i USA. Trumps modstandere har hverken forstået ham eller hans vælgere. De betragter stadigvæk hans regering som en art korrupt magtovertagelse. Tænk bare på det utrolige antal artikler, der blev skrevet om Trump-kampagnens samarbejde med russerne. Det var en konspiration. Den havde intet på sig. Men der er ingen refleksion. Ingen selvransagelse.

Tag nu bare reaktionen på justitsministeriets grundige og opsigtsvækkende rapport om, hvorfor de har frafaldet tiltalen mod Trump. Herhjemme har kun Politiken skrevet selvstændigt om den. De har som sædvanlig læst de venstreorienterede amerikanske medier og er kommet frem til en helt andet bekymring. At det amerikanske retssystem med denne afgørelse er ved at blive til et politisk instrument for Trump. En forrykt konklusion.

De venstreorienterede er forblændet af had til Trump. Og det had er den virkelige årsag til FBIs kriminelle adfærd.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
10.08.20, 14:30
Kvinders adgang til ordination har ikke noget med kvindeundertrykkelse at gøre; det er et teologisk spørgsmål. Der er stadig sogne i Danmark, hvor kvinder ikke kan få embede. Men krav om kønskvotering fremmer ikke ligestillingen, men undertrykker friheden for kirken til at indrette sig, som dens teologi og tro bestemmer det. Læs mere
Af Christina Egelund
10.08.20, 12:39
Det er både rationelt og rigtigt at gøre, og burde være en selvfølge for de fleste politiske partier i Danmark. Helt bizar bliver debatten, når det påstås, at de 200 kvoteflygtninge er med til at sætte selve danskheden under pres. Smålighed er ikke en dansk værdi. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.08.20, 12:00
Vi andre pragmatikere må få det bedste ud af tingene, som de er. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
10.08.20, 00:34
EU skal indføre sanktioner overfor Europas sidste diktator Læs mere
Af Mikael Jalving
09.08.20, 10:00
Vi har brug for at se os lidt over skulderen. Vi kan også kalde det historisk dannelse. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.08.20, 20:31
Vejen frem er ikke at hakke på de unge, for uden deres opbakning løser vi ikke coronakrisen. De fleste vil gerne være påpasselige og er mere tolerante over for byens diversitet end mange ældre.   Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
07.08.20, 18:08
Danske aviser vælger at citere den nok mest krigsglade mand, John Bolton, i Washington D.C. Hvorfor? Læs mere
Af Marie Høgh
07.08.20, 15:30
Kritikken af DF'erens udmeldinger om kristendommen afslører det dybe dannelseshul, han taler ind i. Læs mere
Af Signe Munk
06.08.20, 17:00
De borgerlige partier er røget helt op i loftet over forslaget om at fjerne benzin- og dieselbiler fra vejene på sigt. Men hvad har de selv at byde ind med? Læs mere