Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Den virkelige pris for Greta-kultens religion er døde børn

Hvorfor lytter nogen til en 16-årig autist med infantil hestehale og indøvet dramatisk kropssprog?

Det kan være svært at forholde sig nøgternt til klimaspørgsmålet. For hvordan skærer man igennem flommen af løgne og dommedagsprædiken? Hvornår ved man, at er der ikke længere er tale om propaganda, men noget, der minder om sandhed? Hvornår ved man, at der er tale om omsorg for vores jord og ikke vækkelsesreligiøs galskab?


Greta Thunberg er galskab. Ikke så meget hende selv, men at nogen lytter til hende. For hvad er hun? En 16-årig autist med infantil hestehale, påtaget britisk accent og med et dramatisk unaturligt indøvet kropsprog, der ville virke komisk i selv den ringeste amerikanske sæbeopera. Budskabet er hysterisk. Og i øvrigt også falsk. Ingen har berøvet Greta Thunberg hendes barndom. Højest et par af hendes ungdomsår – og hvis der er nogen, der har berøvet dem, er det hendes forældre. Og nej, folk dør og lider ikke på grund af klimaforandringerne, som Greta påstår. Det er en reel risiko i fremtiden, men indtil videre har bekæmpelsen af klimaforandringerne været langt farligere. Biobrændsel har eksempelvis været direkte årsag til hungersnød. Ligesom at stort set alle væksthæmmende initiativer fører direkte til mindre bekæmpelse af fattigdom og flere døde børn. Det er virkelighedens dilemma.


Spørgsmålet er, hvor mange børn der skal dø for at vi kan holde C02-udslippet nede? Det er ikke, hvor mange færre Nintendoer, forkælede børn i Vesten skal have. Nej. Hvor mange fattige børn skal dø? Hvor mange familier skal fortsat leve i fattigdom? Dét er virkelighedens spørgsmål. Hvis vi vitterligt gik i panik, som den 16-årige vækkelsesprædikant vil have os til at gøre, ville det have modbydelige konsekvenser. Millioner af tabte menneskeliv! Kataklysmisk ødelæggelse! Og i øvrigt ikke noget lavere C02-udslip.


Skræller man galskaben væk, skal man forholde sig en verden af sult, fattigdom og nød. Hvor størstedelen af verdens lande har håb og ambition om at løfte deres befolkninger op på det civilisatoriske niveau, vi har nået i Vesten. En økonomisk udvikling, der har flyttet milliarder af mennesker ud af absolut fattigdom. Menneskehedens ønske om bedre livsmuligheder betyder også mere udledning af CO2. Ligesom vi som følge af den velstand vil blive flere mennesker i verden i hvert fald i par årtier endnu. Er det målsætningen at forhindre det? Bremse den udvikling? Nej, vel. Det ville jo være ondskabsfuldt.


Det er brug for voksne svar og voksne løsninger på et så voldsomt dilemma. At spise mindre kød og tage færre flyveture er helt indlysende ikke inden for rationalitetens domæne. Det er et forsøg på at indføre en asketisk praksis i sin dommedagsreligion. Men jorden går ikke under på grund af klimaforandringer. Det gør menneskeheden heller ikke. Vi får det måske vanskeligere, men det gode argument for at bremse udledningen af fossile brændstoffer er alligevel ikke praktisk men moralsk. Vi skal passe godt på vores jord og vores medmennesker. Vi må finde løsninger, der ikke involverer et så umådeholdent ressourceforbrug.


Det gør vi kun med kløgt. Og udvikling. Vi skal afvise fanatikerne med deres religiøse regler for hverdagslivet. Og vi skal afvise panikken og hysteriet. Det iscenesatte unge menneske, Greta, bør bekymre os. Hun er tydeligvis castet som det evige barn, hvis renhed og uskyld minder os slemme, voksne mennesker i Vesten om vores arvesynd. Hun tilbyder erstatningsreligionens lutrende fasthed. Fem søjler med grønhed, som du skal fylde din dagligdag op med for at bringe dig selv og os alle (det er ren næstekærlighed) tættere på den økologiske frelse. Tænk vejret ind i alt! Panteisme! Det er riter og myter, trusler om helvede og lidelse, ja, verdens ende, udlagt og -sagt af et børnelignende orakel i en tid, hvor så mange savner autoritet, disciplin og formål. Og autoritet, disciplin og formål er, på paradoksal vis præcis det, den 16-årige Greta Thunberg tilbyder sine følgere. For hvor voldsom en omkalfatring, hvor enorme afsavn og hvilken askese vil det ikke kræve af alle, hvis hendes krav skal indfries? Det er den pris, vi i Greta-religionens egen selvforståelse bør betale.

Og den pris er en gemen løgn. Den virkelige pris er døde børn og en fastholdelse af fattigdom. Ikke for at redde kloden. Men for at give forvirrede sjæle lidt mere mening i tilværelsen.


Hvis man tager Greta Thunberg alvorligt, tager man ikke verden alvorligt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
14.12.19, 13:09
Grønland meldte sig ud af EU (dengang EF) og er stadig en del af rigsfællesskabet. Boris Johnson kunne jo hjælpe Skotland med at forhandle en god aftale på plads. Læs mere
Af Utku H. Güzel
14.12.19, 11:16
Selvom jeg i mit indlæg talte om den rige hvide mand, så fik jeg endnu engang middelklassens hvide mands vrede at smage. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.12.19, 20:00
England trængte til en afgørelse – og fik det. Selv Margaret Thatcher må smile anerkendende fra de evige jagtmarker. Læs mere
Af Martin Ågerup
13.12.19, 16:02
Skaber briterne et ”Singapore i Nordsøen” eller et ”Venezuela i Nordsøen”? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.19, 11:55
De mener det, de englændere, de vil ud af EU. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
13.12.19, 11:15
Tillykke med valget. Tillykke til UK. Tillykke til Europa. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.12.19, 09:15
Man kan ikke tale om Grønland uden at pege på landets svøbe: Socialområdet. Den usynlige mur af problemer og fordomme er et samfundsproblem, som vi er nødt til at bede både de grønlandske og danske politikere om at gå helhjertet ind i. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
13.12.19, 08:27
Hvorfor er vi begyndt at hylde folk, der er utro? Læs mere
Af Søren Gade
12.12.19, 14:30
Den ofte hadefulde tone på nettet afholder mange fra at give deres mening til kende. Det er et problem for ytringsfriheden. Og vi er ikke de bedste rollemodeller for vores børn, hvis vi selv hidser os uhæmmet op. Læs mere