<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Er min hjemmegående hustru en undertrykt, kuet stakkel?

Jeg skal åbenbart hjem og kigge på min angiveligt undertrykte hustru én gang til

Dansk Folkeparti er kommet sig over valgnederlaget og har leveret et ret fantastisk politisk forslag: Det skal være muligt for forældre at gå hjemme og passe børn og modtage de penge fra staten, som ellers var gået til vuggestuen.

Det forslag har sendt de radikales næstformand, Sofie Carsten Nielsen, ud i stratosfæren af raseri. Vores rettigheder bombet 100 år tilbage! Ligesom dengang kvinder ikke kunne stemme! Stavnsbundet til kødgryderne! Rigtigt dårligt for vores økonomi!

Nu ligger det ret beset ikke i forslaget, at det skal være kvinden, der vælger at gå hjemme. Familierne kan jo indrette sig som de vil, men hvis de vælger at lade kvinden tage sig af børn frem for arbejdsmarkedet, så er det altså ikke frihed, men grov, slavelignende kvindeundertrykkelse.

Jeg skal åbenbart hjem og se på min hustru med nye øjne! Hun er nemlig hjemmegående husmor og lider tilsyneladende af falsk bevidsthed, da hun hævder frit at have valgt det. En kuet, undertrykt stakkel. Skræmt til tavshed af min patriarkalske hegemoniske magt! Og rigtigrigtigmeget uligestillet med mig.

Jeg har sgu svært ved at se det. Til jer, der ikke kender min hustru stod der eksempelvis i Politiken for en uge siden om hende: ”En af de virkelig skrappe er den meget konservative Eva Selsing, som spidder, drypper syre og givende syngende lussinger”. Men åbenbart også uligestillet og lænket til kødgryderne?

Virkeligheden er naturligvis, at vi i vores ægteskab er ligestillet i enhver meningsfuld forstand. Og skal sandheden frem, så er det nok - som i mange andre danske hjem - mest mig, der skal kæmpe for at få min vilje igennem. Vi mener begge, det er klogt og livgivende, hvis vi har forskellige domæner og interesser, men det er noget, vi skal gøre os umage for. På mange måder er vi virkelig ens.

Og det er altså på trods af min hustrus ønske om at være hjemmegående. Beslutningen tog vi i fællesskab, og det var af hensyn til børnene og familiens trivsel. I første omgang for at undgå vuggestuer, men også fordi det gør hverdagen med skolebørn umådeligt meget lettere.

Hvem taber? Gør min hustru det? Hun går jo glip af arbejdsmarkedet. Et frygteligt afsavn, hvis man spørger feminister som Sofie Carsten Nielsen. Hvilket er afslørende for et afstumpet menneskesyn. Det syn på livet, hvor arbejdsmarkedet er det eneste saliggørende. Hvor det er spild af liv at bruge tiden sammen med sine børn og familie. Det er selvfølgelig ikke noget unikt for Sofie Carsten Nielsen. Hendes enfoldige djøfske økonomisme er i realiteten den herskende politiske norm. Det er her, hvor det går ud over vores økonomi, hvis forældre vælger at bruge mere tid sammen med deres børn, læse bøger eller gå i teater frem for at knalde timer af kontoret. Den slags reel velstand bliver ikke opfanget af BNP, og så tæller det ikke.

Sagt på hverdagssprog: Er min hustrus liv dårligere end mit, fordi hun bruger mere tid sammen med børnene end mig? Er hun undertrykt og uligestillet, fordi hun i modsætning til mig ikke har et bord, der kan hæves og sænkes? Jeg kan ikke se det. Det er rigtigt, at jeg ikke ville bytte rolle med hende. Og hun vil helt sikkert ikke bytte med mig. Vi er heldigvis forskellige. I disse uger er jeg på barsel med vores tredje barn, som jeg priser mig lykkelig for er mulig. Det er herligt for børnene, men det er også ret godt for mig. At det skulle være intrinsisk bedre at passe kontoret frem for børnene vidner om et fattigt syn på livet.

Men det som selvoptagede radikalister som Sofie Carsten Nielsen ikke forstår, er, at vi ikke har truffet individuelle valg. Vi har truffet valg i fællesskab. Sammen. Vi er ikke to autonome individer, der realiserer os selv. Den enes bidrag til fællesskabet kan ikke adskilles fra den anden. Vi er en familie.

Vi er begge først og fremmest motiveret af pligten til at gøre det rigtige. Vi vil gerne skabe en harmonisk familie med ansvarlige og kærlige børn. Vi vil gerne gøre noget nyttigt for vores samfund. Det gør vi begge. I fællesskab.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Utku H. Güzel
22.01.21, 18:09
Sandheden er bare, at problemerne i det store mægtige land er blevet så store og tydelige for os alle sammen, at en farverig indsættelsesceremoni med kendte ansigter ikke kan rette op på tingene. Læs mere
Af Annika Smith
22.01.21, 15:13
At kendisser valfarter til Dubai er forkert - men desværre ikke ulovligt Læs mere
Af Marie Høgh
22.01.21, 12:00
I begæret efter at bekræfte, hvor ufejlbarlige vi er, kaster vi os hovedløst over fortiden – og glemmer, at ingen er uden fejl. Til alle tider. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.01.21, 18:09
Det glæder mig, at Altinget har læst mine analyser Læs mere
Af Martin Ågerup
21.01.21, 16:10
Hvis en beboer på et plejehjem falder, må plejepersonalet ikke træde til og forhindre faldet Læs mere
Af Søren Gade
21.01.21, 15:00
Det er på tide, at regeringen og Folketinget giver vores erhvervsliv et velment plaster til dets styrtblødende sår. For vi har et ansvar over for det danske erhvervsliv og for de mange mennesker, hvis levebrød er på spil. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.01.21, 09:48
Nok er Biden mere venlig, men europæerne skal fortsat bidrage mere Læs mere
Af Rune Lund
19.01.21, 13:50
Det er forudsætningen for, at S kunne danne regering Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.21, 09:21
Virksomheder går konkurs som aldrig før, mænd bliver sure, rejser sydpå eller migrerer, mens kvinder kan noget med rød maling. Læs mere