Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Er min hjemmegående hustru en undertrykt, kuet stakkel?

Jeg skal åbenbart hjem og kigge på min angiveligt undertrykte hustru én gang til

Dansk Folkeparti er kommet sig over valgnederlaget og har leveret et ret fantastisk politisk forslag: Det skal være muligt for forældre at gå hjemme og passe børn og modtage de penge fra staten, som ellers var gået til vuggestuen.

Det forslag har sendt de radikales næstformand, Sofie Carsten Nielsen, ud i stratosfæren af raseri. Vores rettigheder bombet 100 år tilbage! Ligesom dengang kvinder ikke kunne stemme! Stavnsbundet til kødgryderne! Rigtigt dårligt for vores økonomi!

Nu ligger det ret beset ikke i forslaget, at det skal være kvinden, der vælger at gå hjemme. Familierne kan jo indrette sig som de vil, men hvis de vælger at lade kvinden tage sig af børn frem for arbejdsmarkedet, så er det altså ikke frihed, men grov, slavelignende kvindeundertrykkelse.

Jeg skal åbenbart hjem og se på min hustru med nye øjne! Hun er nemlig hjemmegående husmor og lider tilsyneladende af falsk bevidsthed, da hun hævder frit at have valgt det. En kuet, undertrykt stakkel. Skræmt til tavshed af min patriarkalske hegemoniske magt! Og rigtigrigtigmeget uligestillet med mig.

Jeg har sgu svært ved at se det. Til jer, der ikke kender min hustru stod der eksempelvis i Politiken for en uge siden om hende: ”En af de virkelig skrappe er den meget konservative Eva Selsing, som spidder, drypper syre og givende syngende lussinger”. Men åbenbart også uligestillet og lænket til kødgryderne?

Virkeligheden er naturligvis, at vi i vores ægteskab er ligestillet i enhver meningsfuld forstand. Og skal sandheden frem, så er det nok - som i mange andre danske hjem - mest mig, der skal kæmpe for at få min vilje igennem. Vi mener begge, det er klogt og livgivende, hvis vi har forskellige domæner og interesser, men det er noget, vi skal gøre os umage for. På mange måder er vi virkelig ens.

Og det er altså på trods af min hustrus ønske om at være hjemmegående. Beslutningen tog vi i fællesskab, og det var af hensyn til børnene og familiens trivsel. I første omgang for at undgå vuggestuer, men også fordi det gør hverdagen med skolebørn umådeligt meget lettere.

Hvem taber? Gør min hustru det? Hun går jo glip af arbejdsmarkedet. Et frygteligt afsavn, hvis man spørger feminister som Sofie Carsten Nielsen. Hvilket er afslørende for et afstumpet menneskesyn. Det syn på livet, hvor arbejdsmarkedet er det eneste saliggørende. Hvor det er spild af liv at bruge tiden sammen med sine børn og familie. Det er selvfølgelig ikke noget unikt for Sofie Carsten Nielsen. Hendes enfoldige djøfske økonomisme er i realiteten den herskende politiske norm. Det er her, hvor det går ud over vores økonomi, hvis forældre vælger at bruge mere tid sammen med deres børn, læse bøger eller gå i teater frem for at knalde timer af kontoret. Den slags reel velstand bliver ikke opfanget af BNP, og så tæller det ikke.

Sagt på hverdagssprog: Er min hustrus liv dårligere end mit, fordi hun bruger mere tid sammen med børnene end mig? Er hun undertrykt og uligestillet, fordi hun i modsætning til mig ikke har et bord, der kan hæves og sænkes? Jeg kan ikke se det. Det er rigtigt, at jeg ikke ville bytte rolle med hende. Og hun vil helt sikkert ikke bytte med mig. Vi er heldigvis forskellige. I disse uger er jeg på barsel med vores tredje barn, som jeg priser mig lykkelig for er mulig. Det er herligt for børnene, men det er også ret godt for mig. At det skulle være intrinsisk bedre at passe kontoret frem for børnene vidner om et fattigt syn på livet.

Men det som selvoptagede radikalister som Sofie Carsten Nielsen ikke forstår, er, at vi ikke har truffet individuelle valg. Vi har truffet valg i fællesskab. Sammen. Vi er ikke to autonome individer, der realiserer os selv. Den enes bidrag til fællesskabet kan ikke adskilles fra den anden. Vi er en familie.

Vi er begge først og fremmest motiveret af pligten til at gøre det rigtige. Vi vil gerne skabe en harmonisk familie med ansvarlige og kærlige børn. Vi vil gerne gøre noget nyttigt for vores samfund. Det gør vi begge. I fællesskab.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
22.02.20, 00:34
Den danske SU er i forvejen den mest generøse i verden Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Den danske fregats deltagelse i den franske hangarskibsgruppe vil blive opfattet som dansk forståelse for den nye franske strategi. Og det kræver, at den danske politik i relation til det arktiske råd revideres. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.02.20, 16:54
Voldtægt skal stadig bevises, og det vil ofte være påstand mod påstand. Læs mere
Af Henrik Højlund
19.02.20, 14:23
Færre melder sig ud af folkekirken, viser de nyeste tal. Men folkekirken er efterhånden blevet så diffus og harmløs, at den gør sig selv overflødig. Læs mere
Af Rune Lund
19.02.20, 10:16
En enkelt lov har ødelagt din velfærd for milliarder af kroner Læs mere
Af Mikael Jalving
18.02.20, 12:03
Man er ikke ”krænkelsesparat”, fordi man kritiserer noget for at være dumt eller skadeligt. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
18.02.20, 07:55
Hvis vi vil komme fattigdommen i Danmark til livs, må vi anerkende, at den også eksisterer blandt ungdommen. Første skridt er at opgøre den, så studerende regnes med; det næste er at fordoble SU’en - og så skal boligerne være til at betale. Læs mere