Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Råddenskaben stikker dybere end Lars Løkke

Venstres partiorganisation er præcis lige så ligeglad med Danmark, som deres magtbegærlige formand er.

Det er en udbredt misforståelse, at politikere brænder for noget. Nogle gør måske. Men de, der har reel magt, interesserer sig hovedsageligt for sig selv. Det gælder selvfølgelig særligt i magtpartier som Venstre. I løbet af de seneste par uger skulle det gerne være blevet klart for selv den mest blåøjede intellektuelle avisanalytiker, at en mand som Lars Løkke er et purt magtmenneske. Graden af grådig fastholdelse af magten er vulgær. Det handler ikke om Danmark. Det handler ikke engang om Venstre. Det handler kun om Lars. Kun. Alene. Intet andet. Og lad os se positivt på det. Sjældent har vi set bedre anskuelighedsundervisning i, hvad toppolitik reelt handler om. Det skal vi huske at minde alle naivisterne om de næste mange år.

Kunne det være anderledes? Ja, det kunne det måske, men i så fald kræver det noget helt andet end blot nye politikere. Når Venstres partiorganisation i disse dage er vågnet op fra efterlønstilværelsen, er det værd at bemærke, hvad motivationen er. Det er nemlig heller ikke Danmark. Det er dem selv. Som de er flest, er de nemlig ret kapable politiske analytikere, og de ved, at Løkke er en taber. Han bliver aldrig statsminister igen. Det er helt og aldeles udelukket. I Venstres partiorganisation vil man ikke være på taberholdet. Resten rager dem en høstblomst.

At den tomme magtlogik hersker i Venstre, fik vi til overmåde demonstreret, dengang Anders Fogh var statsminister. Han var en katastrofe for Danmark. Og han var i særdeleshed en katastrofe for det borgerlig-liberale Danmark. Det kan enhver konstatere ved at se på den førte politik, som jeg ikke vil trætte nogen med her. Hvad var baglandets reaktion? ”Fogh er genial! Anders er fantastisk! Anders Fogh er bare go’.” Det var niveauet. Jeg var selv med i organisationen dengang. Fogh kunne sige hvad som helst. Han kunne hælde alt, hvad partiet har stået for, ned ad brættet. Folk klappede bare.

Et sørgeligt lavpunkt var dengang, da et par dissidenter forsøgte sig med de såkaldt 10 liberale teser. De var liberalisme af en slags, hvor SF sagtens kunne være med. Alligevel blev de hver og én forkastet af en noget nær absolut majoritet på landsmødet. Man ville jo så nødig gøre noget, der ikke stemte overens med den kliniske vælgermaksimeringstaktik, som Fogh havde forkyndt. Man ville ikke gøre noget, der handlede om politisk indhold. Om Danmark og danskerne.

Nej, det vigtige var at være på vinderholdet. Rende rundt på landsmødet og endelig være sammen med de smarte børn i skolegården. Den slags betød langt mere end fædrelandets ve og vel.

Den kultur er også Lars Løkkes kultur. Har han ikke gjort, hvad baglandet vil have? Han har leveret stemmemæssig fremgang. Var det ikke det eneste, det handlede om? Det er nogenlunde sådan, han lige nu forsøger at tale sin hovedbestyrelse til rette. Og de vil svare, at det ikke er nok. Vi ligner ikke vindere længere. Det vil vi gerne gøre igen. Og det er det eneste, der betyder noget. Det kan ham den unge Ellemann-Jensen levere.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.