Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Venstres latterlige nedsmeltning

Hvad handler uenigheden mellem Venstreformændene reelt om? Ingenting!

Alt er i vejen med Venstres interne rivegilde. Først og fremmest indholdet. At ideen om en SV-regering er idiotisk er ingen uenige om. Det var en ren taktisk melding, der kun handlede om at skrabe vælgere (der ikke burde have rejst sig fra Game of Thrones) til sig. Løkke havde ikke så meget som et milligram af reel forventning om en forbrødring med Socialdemokraterne. De lægger så lidt skjul på det opportunistiske motiv, at deres reklamemand har fået lov til at prale ude i byen om, hvor smart og vælgermaksimerende, det var.

Så hvad handler uenigheden mellem Venstreformændene reelt om? Ingenting! Jo, næstformanden vil gerne være kalif i stedet for kaliffen (sådan taler man i Venstre), og kaliffen vil ikke gå af, før han har fået et velbetalt job. Det er ikke uenighed. Forhåbentlig slipper landet snart af med Lars Løkke, og så begynder den lige så uenighedsforladte hanekamp mellem Kristan Jensen og Jakob Ellemann-jensen. De står for den samme åndsforladte 90erliberalisme, hvor man praler med ikke at læse gamle formørkede bøger (eller bøger i det hele taget). Med andre ord er de begge en slags millennium-moderne-udsynspersoner, der ser fremad og rigtigt godt kan lide fremskridt. Det er ikke en politisk strid. Det handler ikke om Danmark. Det handler ikke engang om Venstre. Højest om hvem, der er venner med hvem.

Hvorfor i alverden vækker det opsigt, at den ene kandidat siger noget ret selvindlysende om det ikke så plausible i at lave en regering med sin hovedmodstander? Fordi det kun handlede om at undergrave formanden. Det er ret råddent. Og formanden skulle jo, hvis han havde sit land bare en lille smule kært, været gået for længst. Alle de borgerlige partier vil gerne af med ham (inklusive hans eget). Han har ikke skyggen af et politisk program. Han er endnu mere rådden.

Partiet reagerede helt hysterisk ved at Claus Hjort, foran et hav af journalister krævede, at Kristian Jensen skulle gå af. Ja, vi andre er heller ikke særligt begejstrede for ham, men det har han ligesom til fælles med det meste af gruppen. Nogen husker måske, at Claus Hjort var én af hovedskurkene i den kataklysmisk ødelæggende politik, der har efterladt lokalsamfund, politi, gymnasier, universiteterne, arbejdsformidlingen og ikke mindst skattevæsenet i ruiner? Hvad med, at du selv går af, Claus Hjort! Det vil gøre plads til Anna Libak, der, selvom hun er en liberalist, rent faktisk kan tænke selv og sådan. En politiker, der ikke dyrker for politik for magtens skyld. Hvor revolutionerende!

Den urkomiske afslutning på det hele er, at folketingsgruppen har vedtaget, at drømmen om den socialdemokratiske regering med Venstre-vedhæng lever videre. Sådan klinisk løsrevet fra virkeligheden.

Det interessante for os andre ved denne tossede fest er ikke de enkelte overskriftstrækkende udsagn, men at det ikke handler om Danmark. Det siger meget om ikke bare Venstre, men så sandelig også de medier, der dækker nedsmeltningen, at spørgsmålet om, hvad der er godt for vores land, er fuldkommen fraværende. Faktisk uanset, hvordan man vender og drejer konflikten. Det er det mest triste i ugens liberale farce.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
15.10.19, 00:26
Omsider bliver det for første gang muligt siden 1983, at den udøvende magt kan handle uden om domstolene i et afgørende udlændingespørgsmål. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.10.19, 20:20
På skjulte pladser og ved store klassikere mødes mennesker om at opleve arkitekturen. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.10.19, 06:02
Først kæmpede venstrefløjen for økonomisk socialisme, derpå for multikulti. Nu gælder det klimakampen, den nye religionserstatning. Læs mere
Af Harun Demirtas
12.10.19, 16:22
Jeg føler mig dansk, du føler dig dansk! Hvorfor føles det altid nemmere at bede et menneske, der har udenlandske rødder at forlade Danmark, til trods for at vedkommende har et hjerte, der slår kun for Danmark? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
11.10.19, 12:14
Privatskoler er for alle – ikke kun de rige Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
11.10.19, 11:05
Statsministeren tør slet ikke være realist. I stedet sætter hun sin lid til, at forskerne ad åre kommer med idéer til løsninger. Ansvaret væltes over på forskerne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.10.19, 17:09
Og rådgiver for Enhedslisten forsvarer politisk motiveret hærværk, hvis det tjener et højere formål, defineret af venstreekstremister. Læs mere
Af Signe Munk
10.10.19, 14:30
Regningen for klimaets fremtid skal fordeles ligeligt. Læs mere
Af Søren Gade
10.10.19, 13:52
Tyrkiets militære offensiv mod Syrien udstiller ikke kun, at landet ingen midler skyr i denne sag og blæser højt på alliancen mellem Natos lande. Den udstiller også EU’s magtesløshed over for Tyrkiet Læs mere
Af Gitte Seeberg
10.10.19, 13:15
Svaret på at bekæmpe kriminalitet er ikke, at vi undergraver de frihedsrettigheder, vi har. De tiltag, der iværksættes for at bekæmpe kriminalitet, må og skal være proportionale i forhold til de problemer, vi som samfund står overfor. Læs mere