<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

En stemme på Venstre er en stemme på Europas ødelæggelse

Hvad er Europa uden sine righoldige nationer? En stemme på Venstre er en stemme på ekstrem føderalisme.

Alt ved den europæiske union er forlorent. Udgangspunktet for unionen er nemlig løgn og vildledning. I EU kaldes det politisk lederskab.

Lige fra begyndelsen har det været intentionen fra skaberne, at Den Europæiske Union en dag skulle udviske de nationale skel og skabe en føderation: Europas Forenede Stater. Det står i Romtraktaten, ligesom det stod i Forfatningstraktaten. Målet om en stadig tættere union.

Nogle gange skilter unionen åbent med de antinationale tanker, som den gjorde dengang, den bad europæerne stemme om en forfatning. Men når europæerne siger nej, som de gjorde til forfatningen, fortsætter unionen ufortrødent. Vores folkeafstemning blev aflyst (efter at franskmændene og hollænderne stemte nej, men forfatningen blev trumfet igennem alligevel. Nu hed den bare Lissabontraktaten).

Politikerne valgte at gå lodret imod befolkningens ønsker. Og så lykønskede de sig selv for modigt politisk lederskab. De sagde ikke sandheden, men fortsatte ufortrødent deres projekt med meget mere union. Helt uden skam.

Man er nødt til at forstå EU’s forlorne essens for at forstå den absurde diskrepans mellem, hvad Venstre går til valg på, og hvad de rent faktisk bedriver i parlamentet. Nede i unionen er Venstre lige så ekstreme som De Radikale. Ja, de er faktisk medlem af den samme politiske gruppe. En yderligtgående sammenslutning, der arbejder dedikeret for at indføre en europæisk føderation. Så når Morten Løkkegaard og og Morten Helveg går på arbejde i parlamentet, har de samme chef –nemlig deres politiske formand, den tidligere belgiske statsminister Guy Verhofstadt.

Verhofstadt er én af de mest magtfulde politikere i unionen. Og samtidig den måske mest ekstreme tilhænger af at afskaffe nationalstaterne og opbygge et Europas Forenede Stater. I modsætning til så mange andre føderalister er det ikke engang noget, han lægger skjul på.

Det mest interessante er i virkeligheden, hvorfor Venstre kan gå til valg på at støtte en ekstrem føderalist? Og måske lige så bemærkelsesværdigt ikke sige noget som helst om det? Eller vil Venstre seriøst hævde, at partiet ikke arbejder for føderalisme, men bare støtter en gruppe og en formand, der er det?

Sandheden er selvfølgelig, at Venstre taler med to tunger – en tempereret én herhjemme, og en glødende føderalistisk én nede i den radikaliserede Alde-gruppe. Derfor er det heller ikke for meget at sige, at en stemme på Venstre er en stemme på Europas ødelæggelse. For hvad er Europa uden sine righoldigt forskellige nationer? Ja, det er som minimum ikke Europa mere. Føderalisterne homogeniserer, ensliggør og udvisker de nationale særpræg. Og det er jo, som enhver ikkekulturblind vil vide, netop disse særpræg, der udgør stammerne i vores vesterlandske skov. De er vores sjæl, og i dem ligger århundreders overleveret erfaring og kærlighed, båret ned fra generation til generation. Det er dét, monolitten i Bruxelles vil ødelægge for at skabe et nyt imperium. En postdemokratisk vanskabning.

EU er Europas modsætning. Alt det, der gør vores kontinent så blomstrende, er i fare for at dø med føderalisternes totalitære utopi.

Så lad nu, for Guds og Danmarks skyld, være med at stemme på Venstre, okay?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Martin Lidegaard
22.06.21, 08:30
Regeringen har ret i, at der er et skrigende behov for flere uddannelser uden for de store byer. Men det er hul i hovedet at finde pengene ved at skære på de samme uddannelsespladser i byerne. Danmark har brug for mere uddannelse, ikke mindre. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
22.06.21, 08:00
Velorkestrerede kampagner arbejder for at begrænse rettigheder for kvinder og LGBTQ. Læs mere
Af Uffe Elbæk
21.06.21, 22:14
Hvorfor er arrestationen af de 350 kommunister ikke mejslet ind i vores allesammens bevidsthed og hukommelse? Hvorfor er der ikke en historisk mindeplade på Christiansborg, der fortæller denne historie? Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.06.21, 22:11
Rigtige eliter kan noget. Men der er absolut intet elitært over kunstnerne i dag. Engang var kunstnerne uforlignelige håndværkere, der kunne vække både begejstring og alvor og minde os om livets storhed. Det er et par århundreder siden, vi havde den slags kunstnere Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.06.21, 13:30
Den eneste brugbare metode til at undersøge forskelle mellem grupper er ved at se på, hvordan de klarer sig i gennemsnit. Vel at mærke samlede grupper. Ellers får man et skævt resultat ud af sine undersøgelser, som det er tilfældet med en undersøgelse fra Kraka om integration af muslimer. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.06.21, 21:36
At det var Aaja Chemnitz Larsen, der fik Folkemødets Dialogpris, var helt passende. Det har aldrig været vigtigere med dialog i rigsfællesskabet end nu. Læs mere
Af Martin Ågerup
20.06.21, 21:12
Der er behov for et lønsystem, der i højere grad belønner dygtighed og flid. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.06.21, 10:00
Alle vore problemer med islam udspringer af en konflikt, som vores beslutningstagere valgte at se bort fra, og som selv den kloge Svend Brinkmann drømmer om at trylle helt væk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
19.06.21, 00:00
Der er og bliver forsat brugt flere milliarder kr. på bl.a. erstatning til minkavlerne, på hjælpepakker, coronatestkits og -centre, vaccineprogrammer, overvågningsudstyr og krigsmateriale og skattelettelser til de rigeste danskere, men når det kommer til sygeplejerskerne, så kan man ikke finde flere penge, og nogle spørger endda, hvor pengene skal komme fra - det er noget vås. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
18.06.21, 12:42
Regeringen skal spille med åbne kort – ikke bruge myndighederne som bølgebrydere. Læs mere