Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Naturligvis går det også skidt for tredje generation

Man tilhører kun tredje generation, hvis ens forældre fravalgte danskerne. Meget mere behøver vi ikke at vide om integrationen.

En ny undersøgelse fra Integrationsministeriet viste det, vi alle godt vidste: Det går ikke bedre med integrationen for tredje generation af indvandrere. På skolen og på arbejdsmarkedet klarer efterkommernes efterkommere sig nogenlunde lige så dårligt som første generation. Men vi behøvede ærligt talt ikke en undersøgelse af tredje generation for at fortælle os det.

Det er jo allerede gået galt, når vi overhovedet kan tale om tredje generation. Hvis det virkelig er sådan, at du som efterkommer har valgt at gifte dig med en anden efterkommer (eller med en indvandrer fra hjemlandet, som langt hovedparten har gjort), så er det jo næsten per definition gået galt med integrationen. For det er et meget markant fravalg af danskerne. Hvis ens hjerte ellers er åbent, så er det jo mest sandsynligt, at man forelsker sig i én af de 95 pct. af landets borgere, som er danske. Vælger man derimod at blive i egen kulturkreds, så er ens hjerte næppe åbent. Så er der ingen integration.

Derfor er det jo en temmelig underlig analyse, Integrationsministeriet har lavet. De hysteriske venstreliberale kritikere har da også i én forstand haft ret i, at det var en fejl at udelade alle tredjegenerationsindvandrere, hvis ene forælder var dansk. Men det pudsige er jo, at Integrationsministeriet blot har brugt Danmarks Statistiks definition. Og er det i øvrigt ikke absurd at tale om, at man er indvandrer i nogen som helst forstand, hvis ens ene forælder er dansk?

Derfor skal man naturligvis heller ikke tælle dem med danske forældre med i tredje generation. Man bør i stedet gøre noget andet. Skal man måle, om integrationen bliver bedre generation for generation, bør det altoverskyggende være at finde ud af, hvor mange der er tilbage. Altså, hvor mange af indvandrerne gifter sig med danskere? Hvor mange af efterkommerne gør det? Og hvad med deres børn? Dét er integrationsprocenten.

Hvis en indvandrer eller efterkommer har giftet sig med en dansker, så er børnene også danske. Så er integrationen sket. Og vi kan da godt sammenligne karaktergennemsnit og arbejdsmarkedstilknytning for denne gruppe, men det er jo ligegyldigt. Her var vi nogen, der har valgt Danmark til, og hvis karaktererne er lidt lavere for den gruppe, så rager det nok de fleste af os en høstblomst.

Det relevante er tilknytningen og loyaliteten. Og hér er det selvfølgelig vigtigt at forstå, at det faktisk er for overfladisk at se på herkomsten. Hvis din mor er en dansk konvertit, kan man ikke tale om en tredjegenerationsindvandrer, men vedkommende er alligevel med stor sandsynlighed ikke integreret. Den essentielle integration er nemlig den kulturelle, og herkomsten er ret beset ligegyldig for, om du tilhører et parallelsamfund eller ej. Det handler om din kultur og dit hjerte.

Så hvad har Integrationsministeriet reelt undersøgt? De har undersøgt den gruppe af efterkommernes efterkommere, hvis forældre fravalgte en dansk livspartner. Om dem ved vi godt, at langt størstedelen ikke er integrerede. Det har deres egne valg afsløret for os. Deres børn er grundlæggende ikke et hak bedre stillet end efterkommerforældrene. De tilhører fra fødslen en anden kultur og må gøre op med sig selv, om de vil vælge Danmark til eller fra.

Hvornår ved man, om tredje generation er integrerede? Vi må se på deres valg. Gør de som deres forældre eller ej.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Gitte Seeberg
23.09.19, 08:43
Jeg kender ingen andre, altså bortset fra mine gamle politikervenner, der ikke må tage et job i bestemte brancher, uden man bliver forarget. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.09.19, 06:32
Det er kun de venstreorienterede og de liberale, som drømmer om mere mangfoldighed, frihed og flere penge. Læs mere
Af Ane Liebing Grøngaard
21.09.19, 10:16
Jeg håber, at alvoren efterhånden er sunket så meget ind, at vi må kalde en spade for en spade og sige højt, at vi er bange for fremtiden. Også selv om vi ødelægger den gode stemning. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.09.19, 23:19
Monopolvirksomheden er en del af den nye totalitære orden. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.09.19, 14:59
Den gode nyhed er, at det kan forhindres med to byggesten. Læs mere
Af Andreas Høstgaard Poulsen
20.09.19, 14:16
I mange andre medlemslande vajer det europæiske flag side om side med det nationale og regionale flag. Det symboliserer tydeligt, at vi alle er en del af forskellige fællesskaber, men at disse fællesskaber ikke udelukker hinanden. Læs mere
Af Anna Thygesen
20.09.19, 11:00
Det er stadig jungleloven, der hersker i 3F – selv om de påstår noget andet. Og med deres arrogante attitude ender fagforeningen på Arbejdermuseet. Læs mere
Af Jens Kindberg
20.09.19, 10:51
Og det ændres ikke nævneværdigt med indgrebet den 19. september. Læs mere
Af Camilla Burgwald
20.09.19, 10:10
Forestil dig, at lade dine indre dramaer udspille sig med nationen som publikum. Mens du forsøger at lede landet. Jeg har selv været i politik og ved af erfaring, at der kan være meget mere på spil end rene politiske målsætninger.  Læs mere
Af Signe Munk
19.09.19, 17:32
Vi skal turde tage livtag med alkoholkulturen for de unge og for hinanden. Læs mere