Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Radio24syv blev straffet for at være venstreorienterede

Hvis Thulesen Dahl kigger ned ad listen over faste programmer, som nu risikerer at lukke, tænker han nok bare ’pyt’.

Er det ikke absurd, at Dansk Folkeparti ødelægger en borgerlig radiokanal? Når nu de venstreorienterede har DR, som borgerlige har alle mulige grunde til at være på vagt over for, er det vel en kulturel velsignelse med lidt modspil fra Radio24syv?

Der er kun ét problem med det borgerlige modspil til statsradiofonien. Det har været så utydeligt, at Dansk Folkeparti ikke har kunnet få øje på det. Og jo, det er blandt andet, fordi formand Thulesen Dahl er kulturelt svagtseende. Men det er også fordi kanalens borgerlighed ikke rigtigt inkluderer ham.

Lad os bare tage programmet Cordua & Steno, der er blevet markedsført som Danmarks eneste borgerlige debatprogram. Det er dog så som så med borgerligheden. Jarl Cordua tilhører københavnerfløjen af Venstre (dvs. folk fra udkantsdanmark der er flyttet til København) og er kendt for at hade DF. I reklamerne til programmet benægter han i øvrigt at være højreorienteret. Torben Steno stemte ved sidste valg på Alternativet og er overhovedet ikke borgerlig.

Et andet fast program er Lars Trier Mogensens Det Røde Felt, der, som navnet indikerer, er et klassisk venstreorienteret program. Det er hører vel til et sted mellem SF og Socialdemokratiet. Og hvis Enhedslisten skulle føle sig udenfor, kan de tune ind på Pakzads Polemik, hvor de mest outrerede venstrefløjstanker kommer til orde. Både noget med imperialisme og kapitalen. Ren nostalgi!

Radio24syv giver også plads til programmer om udenrigspolitik, EU og prisværdigt nok et fast program om indvandring og integration. Det udenrigspolitiske program Datolinjen er bestyret af Anne Sofie Allarp, der er tidligere formand for SFs ungdom, tidligere ansat og medlem af socialdemokraterne. Hun er ikke medlem længere, fordi hun ikke kunne klare den uanstændige udlændingepolitik.

Europa i Flammer begyndte balanceret med Morten Messerschmidt og Dan Jørgensen som værter. Det kunne vel trods alt gå med lidt balance, når det bare er noget ligegyldigt som EU, det handler om. De er imidlertid skiftet ud med den socialdemokratiske jubeleuropæer Christel Schaldemose og den radikale jubeleuropæer Jens Rohde. Det er næppe mere end 5% af befolkningen, der er lige så prounion’ske som de to.

Rushys Roulettes er et program, der mest handler om indvandringsproblematikker og har overvejende venstreorienterede gæster, ligesom værten er tidligere folketingskandidat for socialdemokratiet.

Gad vide, hvad Kristian Thulesen Dahl tænker, når han kigger ned over listen af faste politiske programmer? Han tager det nok ganske roligt ved udsigten til at kanalen måske lukker, eller må opgive de etablerede koncepter. Hvad er der egentlig til den konservative borgerlighed, som alligevel fylder i hvert fald en tredjedel af befolkningen? Ikke noget, som er synligt for Thulesen Dahl, i hvert fald.

Det er selvfølgelig ikke særlig nuanceret alene at se på de faste politiske programmer. Den konservative borgerlighed har været repræsenteret af især Morten Messerschmidt, Mads Holger og Iben Tranholm. Ligesom at Kasper Støvring, Mikael Jalving og jeg selv (sammen med min hustru) har haft korte programserier på kanalen. Læg dertil, at Radio24syvs ubestridt mest succesfulde program, Den Korte Radioavis, på mange måder er konservativ kulturkritik. Også selvom det overfladisk set udgiver sig for at være en karikatur på den Den Korte Avis (det eneste danske medie, hvor DF er på hjemmebane).

Ovenstående programmer, kombineret med momentvise eksempler på gonzo-borgerlighed fra nyhedsafdelingen, er i mine øjne tilstrækkeligt til, at vi som borgerlige skal begræde, at Dansk Folkeparti har ødelagt kanalen. Ikke desto mindre har DF har al mulig grund til at være skuffet over den systematiske venstredrejning.

Radio24syv er grundlæggende blevet kuet af venstreorienterede hystader. Tænk bare på den storm af lort, der rejste sig, da Mikael Jalving fik lov at være sommervikar på kanalen. Ledelsen har uden tvivl skævet nervøst til de kommende medieforhandlinger og frygtet, at de røde partier ville gøre alvor af deres oprindelige trussel om at lukke kanalen.

Forløbet med Jalvings program siger en del om forskellen mellem højre- og venstrefløjen herhjemme. Ovre hos os er der intet massehysteri over, at serieuhæderlige personer som David Trads får sit eget program. Eller at kanalen lægger plads til høj- og mørkerøde programmer som Lars Trier Mogensens og Poya Pakzads. Nej, personligt synes jeg kun, den slags er glimrende! Kunne vi dog ikke bare få lidt diversitet! Ville det virkelig være for meget med et fast konservativt program eller to, som modvægt til den venstreorienterede monolit?

Måske skulle vi borgerlige til at være lidt mere hysteriske. Kanalledelsen har gjort sig alverdens anstrengelser for at blive spiselig for de røde og har glemt alt om højrefløjen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
30.03.20, 17:44
Nok mest sandsynligt mere liberalisme, forhåbentligt ikke socialisme og forhåbentligt meget mere konservatisme. Læs mere
Af Louis Jacobsen
30.03.20, 13:11
Uden tiltag mod social dumping risikerer fremskridtene ved overenskomsten 2020 at spise sig selv inde fra. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
30.03.20, 11:39
Vi har et politisk og moralsk ansvar for hjælpe de hårdt ramte lande Læs mere
Af Peter Kofod
30.03.20, 09:36
Vi er vant til forvrøvlede indlæg fra Per Nyholm. Men denne gang overgår han sig selv med tåbeligheder, der er selvmodsigende. Læs mere
Af Marie Høgh
29.03.20, 23:27
Har du ikke fattet det, Joy Mogensen - det er lige nu, vi for alvor har brug for kultur i vores liv. Også anden og mere kultur end aberne i zoo. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
29.03.20, 21:06
Rystende at læse om visse menneskers opførsel under den værste krise i vor tid. Læs mere
Af Mikael Jalving
29.03.20, 09:30
Vi står over for ikke én eller to plager, men fire. Hyp-hyp! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
28.03.20, 20:42
Jeg er ensporet og har derfor læst den ca. 15 gange. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
27.03.20, 17:13
Corona-krisen er besværlig at håndtere politisk. Og selvom tiden er ikke til politisk skyttegravskrig og rævekager, er der dog en række politiske diskussioner, der efterhånden trænger sig på. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
27.03.20, 13:30
Der er andet og mere end Netflix og news at holde sig til. Find ind i litteraturens store fortællinger, der kan vise os menneskets sårbarhed og sætte vores udsatte tilværelse i perspektiv. Læs mere