Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Propaganda om bedre integration i DR2's Deadline

Det går meget dårligere med arbejdsmarkedsintegrationen de sidste 10 år. Men ifølge DR går det skæppeskønt.

Når borgerlige kritiserer DR for at være venstreorienteret, er det aldrig kun det, at de er venstreorienterede, der ligger i anken. Det er kombinationen af lyserøde holdninger og journalistisk inkompetence, der er den virkelige synder. Altså ikke en intenderet venstredrejning, men mere et rødt tunnelsyn.

Men forleden i Deadline præsenterede de alligevel et indslag, der nærmere sig lejesvendeniveauet. Gæsten var den kendte indvandringspositive fantast Hans Lassen, der i 10 år har udtalt sig vidt og bredt om integrationen som en ”megasucces”. Udover alternativister og folk deromkring har ingen taget dette the-moonlanding-was-fake-budskab alvorligt.

Af én eller anden grund har Aalborg Universitets brevkursuscenter besluttet sig for at lade Lassen (der er uddannet i nordisk sprog) skrive en ph.d. i integration på arbejdsmarkedet. Det svarer vel til en samfundsvidenskabelig bachelor fra Københavns Universitet, og således har han nu papir på, at man kan tage ham alvorligt.

Det var dog værten Camilla Thorning, der var langt den værste. Hun indledte indslaget med en fortælling om, at det ”faktisk går meget godt” med integrationen. Historien er, at beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere steg markant i 10 år før finanskrisen og ”fra 2009 og frem til i dag har kurven været nogenlunde uændret”. Det er en ren propagandistisk løgn. Faktum er, at beskæftigelsen for de ikke-vestlige ikke har været ”nogenlunde uændret,” men er faldet med 10%. For danskere er beskæftigelsen i samme periode faldet med knap 3%. Bemærk i øvrigt, at for 2. generationsindvandrere er tallet endnu værre, og for dem faldt beskæftigelsen med over 13%.

Hvordan kan det blive en succes? Hans Lassen udtaler med sin komiske antiautoritet på området, at glasset ikke bare er halvt fyldt, men to tredjedele fyldt. Begrundelsen for denne optimisme er, at beskæftigelsen for de ikke-vestlige er to tredjedele af den danske. Så selv hvis kun 1 ud af 3 indvandrere var i beskæftigelse, ville Hans Lassen med den logik være optimist med et halvfyldt glas. Det siger noget om niveauet af propaganda.

Vært og gæst fortsætter sødsuppefortællingen og på trods af det massive fald i beskæftigelsen, lader de som om at det hele er i bedring. Og som Camilla Thorning i sin ignorance triumferende bemærker, har Hans Lassen nu ”videnskabeligt belæg” for sine konklusioner. Det gælder også de myter, som værten påstår, at Lassen afliver. Eksempelvis myten om, at religion og kultur ikke er store barrierer for integration på arbejdsmarkedet. Begrundelsen for dette nonsensudsagn er, at arbejdsgiverne går mere op i kvalifikationer end i etnicitet. Selvfølgelig gør arbejdsgiverne det! Problemet er selvsagt ikke arbejdsgivernes irrationelle fordomme, men at kulturen og religionen gør de ikke-vestlige mindre kvalificerede. Et andet eksempel er det mytedrab, Hans Lassen angiveligt har foretaget på virkningen om starthjælpen og kontanthjælpsloftet. Den pinligt uvidende vært har ikke forstået, at Hans Lassen blot har refereret fuldstændigt kendte tal fra beskæftigelsesministeriet, som dagspressen har skrevet stolpe op og ned om.

Hernæst bliver to debattører sat til at diskutere integrationen, med Camilla Thornings løgn om at det går bedre som udgangspunkt.

Alt er i vejen med den påstand. Hvis det gik bedre med beskæftigelsen, ville det ingenlunde være det samme som at det gik bedre med integrationen. Beskæftigelsen er en meget lille del. Den alvorlige del med den antidemokratiske kultur, voldskriminaliteten og de voksende parallelsamfund er slet ikke med. Dernæst bliver problemerne værre alene, fordi der bliver flere muslimer. Så længe migrationen fortsætter, vil problemerne vokse, altså mere kriminalitet større og flere parallelsamfund. Det siger sådan set sig selv.

Og selv hvis vi alene ser på arbejdsmarkedet, så er beskæftigelse blot en indikation. Selv hvis der ingen beskæftigelsesforskel var mellem danskere og ikke-vestlige, ville de stadig være langt mindre produktive. Hvis vi skal undgå, at de gør Danmark fattigere, skal de også have lige så gode jobs som resten af samfundet. Ja, det har nogen ikke-vestlige selvfølgelig. Især indere og kinesere, der kommer ind som arbejdsindvandring og ikke som flygtninge.

Og det leder mig til sidste pointe. Det er i sig selv misvisende at vise statistikker for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Hvorfor i alverden skulle vi blande indere, kinesere, vietnamesere og sydamerikanere ind i diskussionen om integrationen! Dem er der ingen problemer med, og hvis ellers de kan få sig et job til en årsløn på mere end 400.000, er Danmark totalt åbent.

Hvad sker der, hvis man alene ser på de muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika? Ja, så er beskæftigelsen helt nede på 42%. For danskere er den 76%. Men det er selvfølgelig stadig mere end et halvfyldt glas, hvis man lytter til videnskaben som udlagt af DR2s propaganderende Deadline.  

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Christel Schaldemose
16.02.19, 10:03
Social dumping er en kæmpe udfordring i EU, derfor skal den også løses i EU. Der er gode tiltag på vej, men i Socialdemokratiet har vi flere svar på, hvordan vi bekæmper social dumping. Læs mere
Af Rune Lund
15.02.19, 22:02
Lønningerne for de store virksomheders topchefer fortsætter med at stikke helt af, mens arbejdsgiverne kræver løntilbageholdenhed for folk med almindelige lønninger. Der er brug for en millionærskat, der gør uhæmmet høje lønninger for landets erhvervselite mindre attraktive. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.02.19, 10:37
Sprogkravet kan dog ikke stå alene – heller ikke for danske læger. Men hvad med evnen til kommunikation og til at stille diagnose? Læs mere
Af Harun Demirtas
14.02.19, 14:49
Selv om bekymringer er vigtige, er vejen frem ikke at imødekomme uvidenheden med industrialisering af rekonstruktionen af mødomme. Det er ikke med blod, men med viden, vi skal vaske fordommene væk. Og et forbud er første skridt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.02.19, 13:24
Denne gang var det et alternativt venstrefløjsmedie, der viderebragte vildledende oplysninger. Læs mere
Af Anders Vistisen
14.02.19, 10:32
Medier lader sig bruge i propaganda for at fremhæve EU's lyksaligheder Læs mere
Af Naser Khader
14.02.19, 10:20
Til Abaz vil jeg sige: Find ud af, om du vil være politiker hos Det Radikale Venstre eller politiassistent. Ellers skaber du tvivl om politiets integritet. Læs mere
Af Casper Hedegaard
13.02.19, 14:31
I Danmark er blot 16 ud af 98 kommunaldirektører kvinder. Er det godt nok? Læs mere
Af Rune Lund
13.02.19, 13:11
Kan man forhindre klimaforandringerne? Kan det finansieres? Og kan det gøres socialt retfærdigt? Ja. Ja. Ja. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her