Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Tarek Hussein og hvordan man ikke er dansk

Mon Tarek Hussein bliver gift med en dansker og opdrager børnene efter danske normer?

Indvandrerdebattøren Tarek Hussein brokker sig, som så mange har gjort før ham, over at danskhedsdebatten fremmedgør de nytilkomne. Konsekvensen af al den snak om det danske er, at en hel generation af unge nydanskere føler sig som fremmede i deres eget land.

Det er da også kun et mindretal af efterkommerne, der i egen forståelse er danskere. Tarek Hussein er dog en undtagelse. Han føler sig nemlig dansk. Og det, selvom han er muslim med skæg (det synes han selv er relevant), der beder 5 gange om dagen. Samtidig erkender han en vigtig fejl: Han troede, at det ville være tilstrækkelgt for følelsen af danskhed, hvis man blot fik uddannelse, sprog og job, men det kan vi objektivt konstatere ikke er tilfældet. Skylden er ifølge Hussein danskhedsdebatten op optagetheden af alt det, der ikke er dansk. Jeg vil gerne bære til ved bålet.

For ja, grundlæggende er det ikke tilstrækkeligt med uddannelse, job og sprog for at blive dansk. Det kræver også en grundlæggende loyalitet og identifikation med Danmark. Den mener Tarek Hussein, at han har, og jeg skal ikke modsige ham. I den forstand er han dansk. Men når vi taler om danskhed og interesserer os for den som et samfundsspørgsmål, handler det sjældent alene om loyaliteten. Langt vigtigere er de grundlæggende værdier og allervigtigst, om man fuldtud ønsker at blive en del af Danmark og vores nationale fællesskab.

Og det er her, at mange efterkommere kommer til kort. De ønsker ikke at blive en del af fællesskabet. Hvordan kan se det? Jo, de bliver eksempelvis ikke gift med en dansker. De opdrager ikke deres børn efter danske normer. De går ikke i kirke. De har ikke den overvejende del af deres venner blandt danskere. I småt og stort opretholdes skellet mellem det danske og den tilvandrede kultur – for eksempel hvad angår mad, helligdage, påklædning eller svømmeundervisning. Så der er en ganske naturlig forklaring på, at hovedparten af efterkommerne ikke føler sig danske. Det er, fordi de ikke er det i andet end en overfladisk forstand.

Det er utvivlsomt hårdt at være splittet mellem to kulturer. Men den Tarek Husseinske udvej, hvor man bare gerne vil være rettroende muslim og samtidig have valgt Danmark til, virker som en fantasi. Det er bestemt en rar fantasi, men lad os spørge Tarek, om han selv mener, det kommer til at ske:

Kære Tarek Hussein. Når du en dag bliver gift, vil det så eventuelt blive med en dansker, der sammen med dig vil opdrage jeres børn efter danske normer? Kan du forestille dig, at dine børn eventuelt bliver døbt? Det håber jeg, du kan. Og kan du forene det, må du såmænd gerne være rettroende muslim ved siden af, uden at vi behøver diskutere danskhed.

Problemet er desværre, at langt hovedparten af efterkommerne ikke kommer til at blive gift med danskere. Og de kommer slet ikke til at opdrage deres børn efter danske normer. Og så tror da pokker, at de heller ikke føler sig danske. Det er ikke vores andres skyld. Det er deres valg. Vælger de Danmark eller ej. Gad vide, hvad Tarek Hussein gør?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Anna Thygesen
22.02.19, 11:12
Skal vi ikke bare lade være med at overdrive omfanget af alle de penge, vi kan tjene på det her cykelløb. Det lyder både dumt og naivt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.02.19, 08:48
Ja, fordi kaos er vejen frem. Læs mere
Af Louis Jacobsen
21.02.19, 15:16
Vi bør alle bakke op om Helga Mathiassen. Læs mere
Af Jan E Jørgensen
21.02.19, 14:41
Lad os give ordet til Pet Shop Boys og Barack Obama Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.19, 10:31
Skraldespandsmodellen er et af nyere tids værste eksperimenter, hvor man gambler med skrøbelige mennesker i et kollektivt narrespil, som udspiller sig helt ind i hjertet af Folketinget. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
21.02.19, 00:21
Når Naser Khader siger, vi ikke skal hente syrienkrigere hjem til retsforfølgelse, fordi de er til fare for os, glemmer han, at de uanset hvad vil være til fare for menneskene omkring dem. Om de så er i Danmark eller Syrien. Det udgør et problem, fordi han dermed også glemmer, at menneskeliv er lige meget værd – i Danmark og i Syrien. Læs mere
Af Jens Kindberg
20.02.19, 14:17
Din bankrådgiver ved det bare ikke endnu. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
20.02.19, 11:43
Dansk Folkeparti kan igen få sin vilje med Lars Løkke og regeringen, uanset hvor uklogt det er. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
19.02.19, 13:32
Hvor mange gange skal en imam have lov til at snyde os, før det officielle Danmark skærer alle bånd til vedkommende? Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her