Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Den hjernedøde aggression over for Rusland

Vi klovner rundt som kulturignorante idioter og fatter ikke, at vores velmente interventioner i andre landes forhold bliver opfattet som hård aggression.

Hykleriet i vores aggression over for Rusland er så tykt, at man kan skære i det.

Anklagerne mod Rusland er ikke noget, som Vesten ikke selv rutinemæssigt gør sig skyldig i. Tag anklagen om, at Rusland (fuldkommen frugtesløst) har forsøgt at påvirke det amerikanske valg. Den slags må betrages som en hverdagsforeteelse i Vesten. Amerikanske forskere har forsøgt at tælle, hvor mange valg, USA har blandet sig siden 2. Verdenskrig, og der er i hvert fald mere end 80 kendte eksempler. Adskillige omstyrtninger af regimer er det også blevet til, ligesom det kom frem, at USA har overvåget Angela Merkels telefon i en lang årrække.

Hvad med Ruslands ’highly likely’ attentatforsøg på dobbeltagenten Sergei Skripal, som russerne dømte for højforræderi, men senere udvekslede med briterne? En alvorlig sag, bestemt, ligesom det er alvorligt at rekruttere agenter i udlandet til at levere statshemmeligheder, som briterne netop gjorde med Skripal. Vi kunne også prøve at sammenligne med amerikanske dronesnigmord på civile, der ikke kan tælles med to cifre. Kan I huske dengang alle var hysteriske over Guantanamo? PR-mæssigt kan det tydeligvis bedre betale sig at likvidere 1.000 mennesker med droneangreb!

Hykleriet er endnu større i spørgsmålet om Syrien, hvor mange i Vesten er fortørnede over den russiske støtte til præsident Assad. Lad os se på de objektive realiteter. Vesten har plejet sin alliance med Saudi-Arabien og ydet støtte til hel- og halvislamistiske kræfter og truet med at afsætte Assad. Resultatet blev et dødeligt oprør, som heldigvis (hvis menneskeliv er en relevant faktor) er ved at ebbe ud. Blodet var hverken intentionen eller planen, men det blev resultatet. Hvorimod Ruslands støtte til Assad nøgternt set kun har forkortet krigen. Legitimitet er der ikke meget af på nogen af siderne. Vesten plejede sine strategiske interesser og Rusland gjorde det samme. Havde Vesten ikke blandet sig i konflikten, ville blodsudgydelserne have været markant mindre. Og hvis Vesten ikke havde indledt den stjerneidiotiske krig i Irak, havde der aldrig været nogen borgerkrig i Syrien.

Nu det vigtigste. At Rusland annekterede Krim og invaderede Ukraine er ganske rigtigt alvorligt. En langstrakt kold konflikt, der til sidst blev afsluttet militært. For ja, dette var ikke indledningen på en konflikt, men snarere afslutningen af den. USA har i mange år hældt penge i landet med henblik på at vende det i vestlig retning. Mere end astronomiske 5 millarder dollars er det blevet til i opbygningen af ’demokratiske institutioner’ ifølge USA's daværende viceudenrigsminister. Hvis man er en blæst fukuyama’sk historien-er-slut-liberalist, er den slags udtryk for uselvisk udviklingsbistand, men med russiske briller er det nøgternt set en fremmed magt, der forsøger at overtage deres næromåde.

Nogen husker måske den fantastiske Orange revolution i Ukraine i 2004-2005, der endte med at den valgets initiale (russiskvenlige) vinder, den regeringsstøttede Viktor Yanukovych, blev presset ud? Det var et amerikansk forsøg på at gentage succesen fra Serbien i 2000, hvor det lykkedes Washington at orkestrere og delvist finansiere en kampagne, der væltede den siddende præsident. Men selvom amerikanerne havde held med den Orange Revolution, blev Janukovitj alligevel valgt igen i 2010. Satans også!

Så eskalerede konflikten. Janukovitj tillod sig nemlig, på bedste demokratiske vis, at afvise en samarbejdsaftale med EU for i stedet at underskrive en handelsaftale med Rusland. Den slags gør man ikke ustraffet! Ukraine blev kastet ud i borgerkrigslignende tilstande, hvor et blodigt, antidemokratisk oprør til sidst fik præsidenten til at flygte ud af landet. Han blev kuppet i (objektivt) udemokratisk strid med forfatningen. Så fik USA alligevel skovlen under ham, men det var irriterende at russerne lækkede en overvåget samtale, hvor to højtstående amerikanere i udenrigstjenesten diskuterer sammensætningen af den postkuppede ukrainske regering.

Herpå svarede Rusland igen med at annektere Krim og rykkede miltært ind i det østlige Ukraine. Siden har Vesten svaret igen med sanktioner. Det er historien. Umiddelbart er der ikke nogen, der har noget at lade den anden høre. Men hvis vi graver et spadestik dybere og spørger ind til legitimiteten i den russiske interesse for Krim og det østlige Ukraine, er konklusionen en anden. Der er grundlæggende tale om russiske områder. At Krim er russisk siger sig selv, og det gider USA knap nok anfægte. Men hvorfor egentlig? Det er selvfølgelig fordi det bærende princip, siden Wilson-doktrinen i 1918 i spørgsmålet om grænsedragninger, er national selvbestemmelse. Der er tale om en russisk nation inden for staten Ukraine. Selvfølgelig er det naturligt og retfærdigt, at de løsriver sig. Det er også den eneste langsigtede fredelige udgang.

Er Rusland så ikke en trussel mod Vesten? Selvfølgelig er de det. Hvis de bare er kvart så aggressive som amerikanerne har været de sidste 50 år, skal vi naturligvis sikre os militært. Det er bedst at forhandle med en stor kæp i baghånden, og det eneste rigtige er naturligvis at tale med dem og respektere de klare interessekonflikter. Russerne plejer deres interesser ligesom andre selvstændige nationer gør, og det kan man ikke fortænke dem i. Det er ikke nær så farligt, som den falske idealisme, der i vidt omfang driver Vestens udenrigspolitik. Vi klovner rundt som kulturignorante idioter og fatter ikke, at vores velmente interventioner i andre landes forhold bliver opfattet som benhård aggression. Se, det er farligt! Det er den indbildte universalisme, der forhindrer vestlige ledere i at pleje deres egne befolkningers interesser og sætte sig til forhandlingsbordet med Rusland. Vi tror, det er de gode mod de onde. Det er de kulturblinde mod rosset.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Anders Vistisen
22.11.18, 11:25
Det er forkert, når nationalbankdirektør Per Callesen hævder, at danske skatteydere ikke kan komme til nødlidende banker i f.eks. Italien, hvis vi går med i EU´s bankunion. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
22.11.18, 11:02
EU ønsker nu at danske dagpenge skal gives til udlændinge efter én arbejdsdag. Læs mere
Af Nauja Lynge
22.11.18, 09:55
Grønland profiterer på Danmarks medlemskab. Og det må det gerne. Men for fremtiden kommer det til at foregå via en synlig politik for rigsfællesskabet. Læs mere
Af Naser Khader
22.11.18, 08:28
Vi kan ikke bruge gårsdagens danske redskaber til denne gruppe af kriminelle. Læs mere
Af Casper Hedegaard
21.11.18, 12:39
Besparelser på uddannelse sætter en stærk begrænsing på vores lands udviklingspotentiale. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
21.11.18, 11:23
Vi skal have strengere straffe, mere politi og politikere med røv i bukserne. Luk også vores grænser og stop indvandringen, vi har problemer nok, som det er. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
21.11.18, 10:07
Frygten hersker rundt omkring i vores Europa. Derfor skal der en grundig massage til, og den skal leveres af trygge proeuropæiske hænder. Venstre er klar på at vise vejen! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.11.18, 13:19
Det er for længst en kendsgerning, medmindre noget andet sker. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.11.18, 13:04
Oplevelser og indtryk fra en uge i det forvandlede Danmark. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.11.18, 11:16
Vi kan ikke gamble med sikkerheden for hele den danske stat med en motor drevet af offentlig forvaltning for udenlandske midler, og på ordre fra Kina. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her