Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ødelagte familier er vores største sociale problem

Der er lidt for meget frit valg. Lidt for meget, ’du skal gøre, hvad du synes er rigtigt for dig selv.’ For meget individ. For meget liberalisme.

Vi taler for lidt om familiens betydning for samfundet. Den har simpelthen for mange fjender. Feministerne vil gerne løsrive kvinderne fra ægteskabet, modernisterne vil gerne rive alt (små)borgerligt ned, og liberalisterne kan ikke lide at omfatte mennesket som en del af et fællesskab. Det sidste er i stort omfang overset. Landets djøf’ere er i overvejende grad liberalister (i den fagfilosofiske betydning af ordet), og de har designet et teknokrati med udgangspunkt i individet og ikke familien. Pension er ikke fælles, skat er ikke fælles, og post fra kommunen eller staten får man i det hele taget altid som individ og ikke som familie.

Går familier af den ene eller den anden grund i opløsning, er det ikke noget, vi tager os af. Politikere og samfundsdebattører problematiserer kun yderst sjældent det meget store antal ødelagte familier. Det ses ikke som noget, man bør blande sig i eller problematisere; snarere skal vi opfatte det som et eksogent fænomen, vi ikke kan gøre noget ved. I øvrigt som nærmest det eneste i vores samfund.

Vores familie er grundlaget for alt, hvad vi er. På godt og ondt. Her er et eksempel. Da en skoleskyder gik amok i Florida i sidste uge, var det ikke bare, fordi USA har en liberal våbenlovgivning. Som amerikanske aviser har beskrevet, begyndte den unge mands ekstreme adfærd, da hans adoptivfar døde, hvorefter han indledte et årelangt terrorregime i sit nabolag. Et andet eksempel er Anders Breivik, hvis far forlod familien da Breivik var spæd. De fik aldrig et forhold, hvilket bliver beskrevet ret indgående i Breiviks såkaldte manifest. Mens faderen svigtede fælt privat, høstede han stor anerkendelse som diplomat i den norske udenrigstjeneste og personificerede dermed Breiviks opfattelse af det officielle Norges dobbeltmoral. Breiviks syge had var netop rettet mod det officielle Norge, og det var mod det, han rettede sit angreb.

Amerikanske studier viser, at faderløshed (hjem uden en far) er forbundet med fem gange højere risiko for selvmord, 20 gange højere risiko for adfærdsvanskelighed, ni gange større risiko for at droppe ud af gymnasiet, 20 gange større risiko for at ende som ungdomskriminelle, etc.

Det er i øvrigt ikke ulig danske erfaringer fra SFI. I 85 pct. af skilsmisserne ender børnene hos moderen, hvoraf ca. hver fjerde aldrig ser deres far, og under ét klarer børn fra brudte hjem sig markant dårligere. De ryger dobbelt så meget, tager narkotika to en halv gang oftere, er dobbelt så ofte udsatte for røveri og voldtægt, har tidligere seksuel debut og udfører dobbelt så mange selvmordsforsøg.

Ingen har skilsmisser som mål. Ingen ønsker, at deres barn skal vokse op uden en far. Det er aldrig en værdi i sig selv. Men det øgede antal skilsmisser er helt indlysende et resultat af ændrede værdier i samfundet. Frihed bliver prioriteret højere og forpligtelse lavere. Glæde bliver prioriteret højere og ansvar lavere. De voksne bliver prioriteret højere og børnene lavere. ’Den eneste ene er mig selv,’ som jeg læste på en familierelateret livsstilsblog.

Der er lidt for meget frit valg. Lidt for meget, ’du skal gøre, hvad du synes er rigtigt for dig selv.’ For meget individ. For meget liberalisme.

Opløsningen af familien i forskellige jegdyrkende ismers navn har alvorlige moralske og sociale konsekvenser. Flugten fra pligt og ansvar har implikationer, der rækker langt ud over den enkeltes ønske om at optimere sin følelsesmæssige velfærd. Der er sågar også et politisk spørgsmål, for det er ikke en værdifri stat, der insisterer på, at vi først og fremmest er individer og ikke familier. Ødelagte familier er formentlig vores største sociale problem, og vi bør tale meget mere om det.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
21.07.19, 07:14
Fra individ til organisme, fra samfund til sværm. Velkommen til overvågningskapitalismen. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
20.07.19, 18:56
Jeg trækker mig fra den offentlige debat. Voldsmanden vinder. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.07.19, 01:42
Grønlandske familier fik hjælp fra danske frivillige, da flodbølgen ramte.  Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.07.19, 12:24
Integrationsministeren skal have ros for at stå fast. Jeg udtrykker et lønligt håb om, at ministeren i fremtiden holder fast i, at han ikke udtaler sig om fakta, han ikke kender, og konsekvenser, han ikke har gennemtænkt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.07.19, 16:09
Det midlertidigt besatte område er heldigvis en lise for sjælen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.07.19, 21:38
Under 1 af 10 muslimske indvandrere bliver integreret. Læs mere
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere