Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Der er for meget lavstammet sex i tiden og for lidt kærlighed

Fra Per Zeidler til Nikita Klæstrup: Tidens seksualitet gør os afstumpede.

Der er for meget sex i tiden. Tom og meningsløs sex med mere eller mindre tilfældige mennesker, erotikmesser i Rødovrehallen, stripperreklamer på busserne, utroskabsdating på Victoria Milan, selvvalgt sterilisering som 25-årig, sexologer i Jyllands-Posten, Per Zeidlers orgie med en ’nougatgodte,’ og hvad der ellers er af lavstammet, romantikløs seksualitet.

Tag fjerdebølgefeminismefæmomenet ’girl squad,’ hvis grundlæggende budskab er, at kvinder bør have en lige så afstumpet og aggressiv seksualitet som mænd angiveligt har. Som Louise tvørk-queen (sic!) skriver, er hun træt af at give blowjobs til mænd uden at få noget igen, så nu er hun altså begyndt at holde regnskab. Eller som Nikita Klæstrup udtalte til DR2 Deadline: ”Hvis jeg får en datter, så håber jeg, at hun en dag vil tage til en gymnasiefest og have sex med fem forskellige fyre og få en high five bagefter, præcis som en fyr ville få”. Hvis Klæstrup vitterligt forestiller sig, at mænd bliver agtet for en sådan adfærd, så er det her, vi har det egentlige problem.

For en sådan seksualitet er slet og ret afstumpet. En ideologiseret tro på det gnidningsløse knald. Noget, der kun kommer fattigere mennesker ud af. Problemet med tidens seksualitet er, at den er både aferotiseret og afromantiseret. En opfattelse af, at seksualitet er noget, der alene foregår mellem to kroppe. At det ikke har nogen mening andet end nydelse og anerkendelse.

Men sex foregår lige så meget i sindet som i kroppen. I den seksuelle handling åbner vi os for et andet sind. Vi giver noget af os selv. Vi blotter vores inderste væsen og bliver sårbare. Vi giver os hen til et andet menneske, og der opstår noget, der er større end os selv. Den på én gang åndelige og kropslige forening af to mennesker skaber noget uforklarligt og har ligesom kærligheden et religiøst moment. Den er aldrig meningsløs. Og den er aldrig konsekvensløs.

I udgangspunktet i hvert fald. For det åndelige indhold i seksualiteten kan selvfølgelig undertrykkes og holdes nede. Vi kan træne os selv i at udelukke følelser, mening og ånd. Det er muligt at opbygge en rent kropslig seksualitet, hvor parternen er reduceret til en mere eller mindre tilfældig krop. Ja, hvis vi øver os tilstrækkeligt, kan vi blive afstumpede. Blive sjæleligt korrumperede væsner, der kan sætte sig ud over andres tanker og følelser.

Gentagelsen, øvelsen udi at behandle mennesker, man deler intimitet med, som klumper af kød, gør ikke kun noget ved relationen mellem de implicerede. Ofret er heller ikke kun hende eller ham, der gøres til krop. Afstump-ificeringen gør først og fremmest noget ved den, der udøver sin afstumpethed. Det er en slags lille, følelsesmæssigt selvmord hver gang, en lejlighed til mening, til at dele det hellige intime rum med et andet menneske, besudles. At reducere seksualiteten til meningsløs nydelse ødelægger os som mennesker.

Det betyder selvfølgelig ikke, at lidt tilfældig sex ødelægger os. Men det er heller ikke betydningsløst. Det er altid også alvor. Der er altid følelser og sjæl involveret. Når vi blotter os, men bliver behandlet som et objekt, giver det sår. Hvis vi instrumentaliserer kærlighedslivet, mister vi lidt af evnen til at indgå tillidsfulde forhold. Det mest ophøjede ved menneskelivet bliver forfladiget.

Hvis jeg havde en voksen datter eller søn, ville jeg i stedet for high fives tale med dem om den alvor. Fortælle dem, at de skal tænke over, hvem de finder sammen med. At i stedet for at vurdere deres partner alene efter sexappel, skal de tænke over, hvem de vil elske. Hvem de vil have børn og blive gamle sammen med. Og holde sig væk fra dem, hvor der ikke er mulighed for kærlighed. Eksempelvis hende man har mødt samme aften på Crazy Daisy.

At vælge kærligheden frem for tilfældig sex er ikke noget, vi kun skal gøre for almenhedens skyld, men lige så meget for vores egen. Det vigtigste i livet er kærlige og forpligtende relationer. Lad os handle derefter.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
21.04.18, 11:28
Friheden er det eneste sprog, vi taler, og det får mange til at tale udenom det egentlige, når det gælder islam. Læs mere
Af Anna Thygesen
21.04.18, 00:36
Jeg har lagt mig ud med Go Vegan-folket, og det skal man ikke gøre. Jeg er seriøst nervøs for, hvad det skal ende med, hvis de på nogen måde får gang i en større bevægelse. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
20.04.18, 16:15
Ulven har skabt utryghed i Vestjylland, hvor eksperter fra Aarhus Universitet anbefaler, at børn ikke opholder sig alene i skove med ulve. Den utryghed skal vi tage alvorligt, og det er årsagen til, at ulven skal indfanges i Danmark. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
20.04.18, 15:24
Du gør dig skyldig i et uhyrligt, ukonservativt statstyranni, når du vil tvinge jødiske børn til at blive fremmedgjorte fra deres egen religion Læs mere
Af Anders Vistisen
20.04.18, 10:08
Regeringen hjælper Tyskland med at indføre spærregrænse til Europaparlamentsvalg. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.04.18, 16:34
Det kan han blive, hvis han fortsætter sine nuværende takter, hvor han ikke afviser censur på nettet. Læs mere
Af Naser Khader
19.04.18, 14:59
Trumps utidige udmelding kan have opildnet Assads bror, den brutale Maher, lederen af republikanergarden, til en gang for alle at sætte en stopper for oprørerne med det kemiske giftangreb. Læs mere
Af Christina Egelund
18.04.18, 20:56
Det er stærkt, rørende og vigtigt. Jeg blev forleden rørt over et tv-program. Et program, hvor tv-værten Abdel Aziz Mahmoud beskriver sin kamp for at springe ud som homoseksuel. Og hvorfor så nu egentlig det? Læs mere
Af Christel Schaldemose
18.04.18, 10:17
Tirsdag var Emmanuel Macron på besøg i Europa-Parlamentet. Her havde han alle muligheder for at styrke EU’s image. Men han forpassede sin chance. Læs mere
Af Naser Khader
18.04.18, 07:40
Det sker jo hele tiden rundt om i verden, at religiøse dogmer og traditioner (fx enkebrænding i Indien, kvindeomskæring i Afrika og flerkoneri i den muslimske verden) må vige for det moderne menneskesyn. Og det er jeg sådan set taknemmelig for. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her