Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Detektor er venstreorienteret propaganda

På en god dag er DR's Detektor bare mildt ubegavet og venstreorienteret. På en dårlig er det sammenligneligt med propganda fra den gamle østblok.

Detektor er på mange måder udtryk for det værste ved Danmarks Radio. Det foregøgler de stakkels seere, at der er tale om objektiv samfundsformidling. Det forener på forunderlig vis at være fantastisk kedeligt og uinformativt på samme tid. Og så er det gennemgående venstreorienteret.

Dektektors grundlæggende metode er at problematisere undersøgelser og statistikker, hvis konklusioner ikke er politisk opportune. Og eftersom der findes meget lille egentlig evidens i samfundsvidenskaberne, kan man altid sagligt og redeligt problematisere en konklusion, man er uenig i. Til gengæld anvender programmet rask væk tyndbende undersøgelser og statistikker, når de skal dokumentere deres venstreorienterede fordomme om verden. Og går det helt galt, kan de altid få en hel- eller halvekspert til at vurdere et eller andet. Der er tale om en konsekvent anvendelse af dobbeltstandarder, hvilket reelt gør programmet til et af de mest propagandistiske på kanalen.

Hvordan dokumenterer man egentlig sådan noget? Det er selvfølgelig svært, men lad mig gennemgå et program fra tidligere på måneden fra start til slut.

Første indslag handlede om en annonce fra Venstre, hvor partiet hævder at have nedbragt antallet af kontanthjælpsmodtagere med 13.500 og erklærer, at ’Regeringens politik virker’. Det giver programmet anledning til at vise et af deres tidligere indslag, hvor de problematiserer en lignende annonce, og man kan forstå, at det er for dårligt, at Venstre ikke har rettet ind. Detektor påpeger, at der ikke er dokumentation for denne virkning af regeringens politik. Det er nøgternt set rigtigt. Effekter af den slags politikker er tæt på umuligt at måle, og ville kræve at man havde gennemført et kontrolleret forsøg, som man kun yderst sjældent har adgang til i samfundsvidenskaben. Og for at gøre det endnu værre peger regeringen faktisk ikke specifikt på en enkelt reform, men på deres politik som helhed, hvis effekt det helt reelt er umuligt at måle. De har fået en ikke specielt kvalificeret økonom, som i øvrigt ikke forholder sig til den reelle pointe, til at udtale sig om det alligevel,. Detektor spørger herefter en politiker fra Venstre, om de har fået ’ny dokumentation,’ selvom en sådan dokumentation umuligt kan frembringes. Værten lader som om at sådanne tal kommer senere, hvilket ikke passer, for det vil aldrig være muligt at dokumentere den slags kausale effekter. På den måde får Detektor både fordummet en debat om effekten af offentlige politikker og samtidig angrebet regeringen for et faktuelt korrekt udsagn om, at der er 13.500 færre kontanthjælpsmodtagere. Dumt og venstreorienteret. Torsten Schack (der er cand.polit.) forklarer effekten og usikkerdernes omfang reelt og præcist, mens værten Mette Vibe Utzon optræder både ubegavet og ubehøvlet.

Næste indslag er om indvandrere og assimilation, hvor de kritiserer Jyllands-Posten for en meningsmåling, hvor 3 ud af 4 danskere erklærer sig enige i, at indvanderere i højere grad skal assimilere sig. Herefter laver programmet (det er jo DR og dumt) en rundspørge, hvor kun 4 ud af 7 er i stand til at forklare, hvad assimilation betyder. Herefter stiller de om til den ekstremt venstreorienterede Nils Holtug fra KU, som helt rigtigt gør opmærksom på, at assimilation er et meget uklart begreb, men som (uden skyggen af faglige forudsætninger) mener, at man ikke kan vide, hvad deltagerne svarer på. Herefter følger en rigtig ekspert (en politolog), som gør opmærksom på, at spørgsmålet er ladet, en kritik som Detektor imidlertid ikke lader til at forstå, og ikke foreholder Jyllands-Posten. I stedet mener de, at spørgsmålet er dårligt stillet, og burde indeholde tre spørgsmål. Men i realiteten var det nok en ganske klog måde at spørge på, al den stund at assimilation faktisk er et ret uklart begreb, som kan forstås i forskellige grader, hvor Jyllands-Postens er assimilation-light. Artiklen har flere nuancer med og forsøger på ingen måde at oversælge sin konklusion. Intet af det er man blevet klogere på af Detektors indslag, andet at end de har problematiseret en indlysende sandhed, nemlig at langt de fleste danskere mener, at indvandrere skal tilpasse sig delvist kulturelt. Detektor spekulerer endda i, om artiklen bør tages ned eller forsynes med en advarsel. Den viser jo noget andet end DRs multikultiideologi. Dumt og venstreorienteret.

Næste indslag handler om, at DR ikke længere vil lave exitpolls eller exitprognoser i forbindelse med kommunalvalget, fordi det gik galt sidst. Og det, der gik galt, var, at Helle Thorning-Schmidt holdt en tabertale på baggrund af en exitprognose, som viste sig ikke at være retvisende. Indslaget har intet med faktacheck at gøre, men handler alene om DR selv og at det var synd for Helle Thorning-Schmidt. Dumt og (lidt) venstreorienteret .

Sidste indslag omhandler endnu en annonce fra Venstre, der hævder at gevinsten for kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejde, er 200.000 om året, og de penge kan bruges på sundhed, ældre, infrastruktur eller politiet. Det mener Detektor heldigvis er rigtigt nok, men hævder samtidig, at regeringen allerede har lovet pengene til noget andet, fordi Kristian Jensen tidligere på året udtalte, at jobreformen muliggjorde penge til skattelettelser. Torsten Schack gør opmærksom på, at pointen med reklamen er at gøre opmærksom på, hvor meget, det offentlige sparer ved at bringe kontanthjælpsmodtagere i arbejde og, igen, at der ikke alene er tale om kontanthjælpsreformen. Men Detektors vært insisterer på et retarderet budskab om at penge ikke kan bruges to gange, hvilket blot understreger, hvor ubegavet programmet er. Hvad overser indslaget? 1) At der faktisk kun var tale om 1 mia. til skattelettelser 2) At den samlede besparelse er på 2.7 mia. 3) At der er forskel på statens og kommunens budgetter, hvor kommunerne afholder en meget stor del af udgiften 4) At det i det hele taget er mærkeligt at tale om, at pengene bruges på noget bestemt, fordi statens indtægter og udgifter skal ses i en helhed. Så hvis man endelig skulle problematisere kampagnen, kunne man inddrage disse interessante perspektiver, men Detektor har i stedet valgt noget fladpandet og misvisende. Dumt og venstreorientret.

Med andre ord fire indslag, der alle var ubegavede og alle havde en venstreorienteret vinkel. Metoden er typisk at finde et eller andet stykke irrelvant information eller en pseudoekspert til at udtale sig på baggrund af den venstreorienterede vinkel.

Nu kan måske mene, at indslagene ovenfor alle var harmløst venstreorienterede. Så lad mig fremhæve nogle andre også. Eksempelvis dengang, de skrev en løgnagtig artikel om islamisk fundamentalisme, hvor de havde fundet en kilde, der havde opdigtet sin helt egen definition på fundamentalisme. Kilden kunne, med sin politologbaggrund, på ingen måde bruges som ekspert i teologiske spørgsmål - men Detektor anlagde forventeligt sin politisk korrekte løgnervinkel. Et lignende eksempel er programmets nylige og fantasifulde afvisning af Sharia-domstole i Danmark. Ellers et kendt og velbeskrevet fænomen, som man kun kan benægte, hvis man er propagandist. Eller dengang, programmet (det er vist taget ned nu) forsøgte at benægte de ellers fuldkommen velkendte problemer med indvandrerkriminalitet i Nivå og Kokkedal, som min hustru havde skrevet om. Jeg er stadig lamslået over Thomas Buch-Andersen villighed til bevidst at fordreje virkeligheden. Hvad han leverede dér var helt sammenligneligt med propganda fra den gamle østblok.

Senere blev Detektor (ifølge DR selv) kåret til vinder af 2 priser ved ’Verdensmesterskaberne i Radio,’ hvilket blev slået stort op og Thomas Buch-Andersen var ’overvældet’ og ’megastolt’ over priserne. Det viste sig senere, at være et rent plattenslagerforetagende, hvor deltagerne automatisk får en pris, hvis de betaler et gebyr for at medvirke! Overvej et sekund, at DR brugte licensmidler på et købe en pris til sig selv, som de bagefter fejrede på alle deres platforme. I et program, hvis formål angiveligt er at rapportere kolde fakta. Hvis den slags var blevet lavet som satire, ville det blive anset for en plump karikatur af statsradiofonien.

Om jeg fatter, at programmet stadig bliver sendt efter den fadæse, men de skiftede da værten ud, og har generelt skruet ned for ambitionerne. Nu er det mere gumpetungt, men mindst lige så venstreorienteret.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er uddannet cand.mag. i filosofi og cand.polit. fra Københavns Universitet. Han betragter sig selv som konservativ.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
18.09.18, 19:47
Grænser er tegnet om på ny hele vejen gennem historien. Det vil også ske i USA en dag. Læs mere
Af Anders Vistisen
18.09.18, 16:44
Dansk erhvervsliv med Dansk Industri i spidsen vil have flere udlændinge til Danmark. Men det tager ikke selv ansvar for samfundsudviklingen og jamrer konstant. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
18.09.18, 15:31
Hvorfor lukker politikerne kulturelle tv- og radiokanaler, der er klassisk public service? Det giver ikke mening. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
18.09.18, 09:52
121 forskellige grupperinger, i 66 forskellige lande. Truslen er global, de fleste ofre er dog muslimer. Denne form for terrorisme har kun været voksende, også i Vesten, og intet peger på, at den har toppet. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.09.18, 22:50
Men hvordan kan danske politikere navigere rundt i indblanding fra kinesere, amerikanere og russere? Det kan de naturligvis ikke. Og der er projekter i gang i Grønland, som faktisk er langt mere bekymrende. Men af uvisse årsager er det umuligt at få danskere til at forstå Kinas interesser i Grønland. Dette selv om det vil påvirke den danske stat på mange måder. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
17.09.18, 22:27
Var Venstre-politikeren en ægte frihedselsker, ville han forsvare Danmarks frihed og sin egen frihed til at sige sin mening. Han gør ingen af delene. Læs mere
Af Mikael Jalving
15.09.18, 07:35
Den ideologiske globalisering er for nedadgående og findes efterhånden kun i EU, blandt svenske journalister og skønlitterære forfattere. Læs mere
Af Nauja Lynge
14.09.18, 10:34
De bruges som usmagelig valgflæsk på bekostning af de unge. Læs mere
Af Jens Kindberg
13.09.18, 22:22
Den europæiske generationskontrakt er vigtig for fremtidens Danmark. Læs mere
Af Gitte Seeberg
13.09.18, 21:32
Respekt for den nye politiske fokus på de forsømte erhvervsuddannelser, men spørgsmålet er, om den ikke kommer en postgang for sent. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her