Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ny Europol-aftale bør give røde ører hos ja-siden

Danmark har i dag fået en mellemstatslig aftale med EU om Europol, som betyder, at vi kan forsætte med at deltage i Europol-samarbejdet. Det bør give røde ører hos de partier, der i sin tid forsøgte at skræmme befolkningen til at afskaffe retsforbeholdet.

Så lykkedes det. Danmark har fået en parallelaftale om deltagelse i Europol.

Aftalen betyder, at Danmark som hidtil kan forsætte vores operationelle samarbejde med politimyndigheder i de andre EU-lande i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet, selvom Europol 1. maj 2017 overgår til at blive overnationalt.

Dansk politi vil med aftalen forsat have fuld adgang til alle relevante oplysninger i Europols forbryderregistre. Vi vil også i fremtiden have danske forbindelsesofficerer udstationeret i Europols hovedkvarter i Haag. Ligesom vi, som hidtil, også kan deltage i Europols anti-terrorcenter og cyberkriminalitetscenter.

Alt i alt er der derfor tale om en rigtig god aftale for Danmark. Eller for at citere EU-ekspert Henning Bang Fuglsang Sørensen er aftalen ”imponerende god”.

Betjent Jensen skifter arbejdsgiver

Politikere fra partierne, der anbefalede at afskaffe retsforbeholdet, forsøger ihærdigt at fremstille det som om, at dansk politi med den nye aftale vil få en meget dårligere søgeadgang til Europols databaser, end den vi har dag. Men det er i bedste fald en misforståelse - og i værste fald et overlagt forsøg på at vildlede befolkningen.

I dag skal landets ca. 10.000 efterforskere og politibetjente ringe ind til Politigården i København, hvis de skal have foretaget en søgning i Europols databaser. Her får de fat i betjent Jensen, som er ansat af dansk politi. Han foretager søgningen og videregiver resultatet.

Med den nye aftale vil danske betjente forsat have mulighed for at ringe ind til Politigården i København for at få foretaget en søgning i Europol. Den eneste forskel vil være, at betjent Jensen, som tager røret, ikke længere vil være ansat af Dansk politi, men i stedet af Europol.

Det er altså alene et spørgsmål om hvem, som betaler betjent Jensens løn.

Det er illustreret meget fint med denne tegning, som Justitsministeriet har udarbejdet. Den største forskel på de to billeder synes at være farven på betjentens slips.

Det er derfor vigtigt at slå fast, at dansk politi med den nye aftale vil kunne søge præcis lige så meget i Europols databaser, som vi gør i dag. Netop derfor har Rigspolitiet også erklæret, at den nye aftale for nuværende er operationelt tilfredsstillende for dansk politi.

Røde ører hos ja-siden

Folkeafstemningen 3. december 2015 handlede om, hvorvidt Danmark skulle afskaffe hele vores retsforbehold. Alligevel prøvede store dele af ja-siden ihærdigt at få hele afstemningen til kun at handle om Danmarks medlemskab af Europol.

Stemte danskerne nej til afskaffelse af retsforbeholdet ville det være helt usandsynligt, at Danmark kunne få en aftale med Europol, forlød det. Og skulle det utænkelige lykkedes, ja så ville det i hvert fald tage 5-7 år. I mellemtiden ville Danmark være et mekka for forbrydere og pædofile.

Men med den nye Europol-aftale er ja-siden blevet afsløret. Deres påstande har vist sig at være ren og skær skræmmekampagne. En skræmmekampagne, som skulle få vælgerne til at stemme ja til at afskaffe retsforbeholdet og dermed give afkald på store dele af vores nærdemokrati, åbenhed om lovgivningen og borgernes retssikkerhed. Der må derfor være mange fra ja-siden, der sidder tilbage med meget røde ører.

Parallelaftale værner om demokrati og retssikkerhed

I Enhedslisten er vi ikke ukritiske over for Europol-samarbejdet. Vi har tidligere udtrykt skepsis overfor, at Europol med den nye forordning får en række nye beføjelser, uden at retssikkerheden nødvendigvis følger med. Det er forhold, som vi i Enhedslisten vil følge nøje.

Netop derfor er det også så vigtigt, at den nye Europol-aftale er en mellemstatslig aftale. Det betyder nemlig – i modsætning til, hvis vi havde afskaffet retsforbeholdet - at vi kan træde ud af aftalen igen, hvis der skulle opstår problemer, og hvis et flertal i Folketinget skulle ønske det.

På den måde sikrer vi, at det forsat er befolkningen, som har magten til at bestemme, hvilke regler, som skal gælde i Danmark. For sådan bør det selvfølgelig være i et demokrati.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Lund (f. 1976) er medlem af Folketinget for Enhedslisten, hvor han er rets- og skatteordfører. Han blogger bl.a. om forsvaret for og udbygningen af vores grundlæggende frihedsrettigheder og borgernes retssikkerhed. Kaster sig gerne ind i alle diskussioner, der handler om, hvordan vi skaber mere lighed og omfordeling i samfundet.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
18.02.18, 12:34
Storbritannien er en nation med fødselsveer. Pludselig diskuteres der politisk indhold i stedet for positioner, markeringer og taktiske krumspring. Læs mere
Af Signe Munk
16.02.18, 08:39
Kald dog en spade for en spade. Læs mere
Af Mikael Jalving
15.02.18, 14:08
Når du træder ind i en af disse endnu eksisterende katedraler, er det som at træde ind i en tidskapsel og mærke, hvor meget du har misset i mellemtiden. Læs mere
Af Jens Kindberg
15.02.18, 08:03
Alternativet er, at velfærdssamfundet smuldrer. Læs mere
Af
14.02.18, 21:58
Jeg har bare så stor respekt for prins Henrik. Han var sjov, sød, klog og vidende. Måske for klog til os her i Danmark. Læs mere
Af Anna Thygesen
14.02.18, 09:30
Skal vi ikke være enige om at sætte en stopper for det der ”modighedsporno” og nøjes med at bruge udtrykket modig, når der virkelig er grund til det? Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
13.02.18, 11:42
De danske politikere der ikke stemmer for burka-forbuddet, vil komme til at sidde med dårlig samvittighed, hvis det næste terrorangreb bliver begået af en terrorist forklædt i niqab / burka. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
13.02.18, 10:05
Har den danske kvindesag så travlt med at kæmpe for retten til at gå med burka, at kvindesagsforkæmperne glemmer kampen for de etniske kvinder, der henvises til Vollsmoses baglokaler? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.02.18, 17:13
Det danske folk har været et folk i mindst 1.500 år. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her