<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Stop den falske fortælling, S og R!

- der er råd til både grøn omstilling og velfærd

Regeringen og De Radikale har i disse dage en ting tilfælles, nemlig den falske fortælling om, at der ikke skulle være råd til både den grønne omstilling og velfærd. Finansminister Nicolai Wammen siger, at hvis vi bruger for mange penge på den grønne omstilling, så vil de mangle på velfærd. Morten Østergaard har på vegne af De Radikale været ude at sige, at der er behov for at udvide det såkaldte ’arbejdsudbud’ med 10.000 personer for at få råd, hvilket er det samme som at ville gennemføre ulighedsskabende reformer. Regeringen og De Radikale siger dermed det samme - at der ikke skulle være råd til både grøn omstilling og velfærd. Men de kommer til hver deres konklusion. Regeringen ønsker tydeligvis konstant at slække på ambitionerne for den grønne omstilling. De Radikales konklusion er, at asociale og ulighedsskabende reformer er vejen frem.

Problemet er bare, at det er en falsk modsætning. Der er råd til begge dele. Det handler udelukkende om at foretage de rigtige politiske valg. Klimaminister Dan Jørgensen har netop været ude at sige, at det vil koste mellem 16 og 24 mia. kr. hver år at reducere udledningen af klimagasser med 70 pct. i 2030. Til det er der bare at sige, at der under de blå fra 2015 til 2019 blev aftalt skatte- og afgiftslettelser, der hvert år vil koste 21,7 mia. kr. Vi kan rulle skattelettelser tilbage, der ikke var råd til, og som i stort omfang er kommet de rigeste til gode. Så skulle den regning godt og vel være betalt.

Derudover er mange af udgifterne til den grønne omstilling engangsudgifter. Vi kan derfor investere i den grønne omstilling bl.a. ved at optage lån, som vi kan afdrage over en længere årrække. Det har man gjort i Holland, hvor man har rejst milliarder af kroner til den grønne omstilling i form af grønne obligationer. I øjeblikket har vi oven i købet negative renter i Danmark. Vi er dermed i en situation, hvor vi kan tage os betalt for at låne penge. Vi kan også fremrykke beskatningen af pensionsindbetalinger, så beskatningen sker nu og ikke på udbetalingstidspunktet en gang langt ude i fremtiden. Disse tanker er også fremført at de økonomiske vismænd. Hvorfor skal beskatningen egentlig falde i fremtiden i stedet for nu? Dette spørgsmål er i sig selv relevant, men bliver kun mere relevant af, at vi står over for store investeringer i de kommende år, for at vi kan bekæmpe klimaforandringerne.

Det er en falsk modsætning at påstå, at der ikke er råd til både grøn omstilling og velfærd. Det handler udelukkende om at tage de rigtige og kloge politiske valg. For gør vi det, så er der ikke nogen modsætning.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Lund (f. 1976) er medlem af Folketinget for Enhedslisten, hvor han er finans- og skatteordfører. Han blogger bl.a. om forsvaret for og udbygningen af vores grundlæggende frihedsrettigheder og borgernes retssikkerhed. Kaster sig gerne ind i alle diskussioner, der handler om, hvordan vi skaber mere lighed og omfordeling i samfundet.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
21.10.20, 13:50
Hvis han har, er både målinger og medier til grin. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.10.20, 08:53
Tegningerne er en central del af den nyere Danmarkshistorie. Det skal alle skolebørn kende til. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.10.20, 07:51
Hvorfor er justitsministeren så dårligt orienteret om fængselsbetjentenes forhold. Hvorfor snakker ministeren uden at handle. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
21.10.20, 01:02
Med spørgsmål og udveksling skal demokratier bestå Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.20, 13:02
Jeg ved ikke, hvordan I andre har det, men jeg har nået kvalmegrænsen. Læs mere
Af Jens Kindberg
20.10.20, 11:06
Kære SF og Enhedslisten – I har nu en gylden mulighed for at få nedbragt pelsdyrproduktion i Danmark, og Socialdemokratiet har fundet pengene for jer. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
20.10.20, 07:47
MeToo er den nye magt, som medierne må behandle lige så kritisk, som andre magter behandles. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
19.10.20, 12:13
Hvorfor reagerer statsministeren ikke på, at en dansk lærer er blevet svinet til efter at have skrevet en støtteerklæring til den franske lærer, der blev halshugget? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.10.20, 11:17
Endnu en pind til ligkisten med venstreorienteret, socialkonstruktivistisk tankegang. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.10.20, 12:25
Tænk, hvis tanken om at sagsøge skulle mutere til andre erhvervsdrivende. Danmark har ikke brug for flere økonomiske og sundhedsfarlige udfordringer. Læs mere