Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Finansspekulanterne tabte – forbrugerne vandt!

- En stor sejr, at Radius ikke endte i hænderne på grådige kapitalfonde.

Energiselskabet Ørsted (tidligere DONG) har solgt sit elnet i Nordsjælland og Hovedstadsområdet. Elnettet drives af selskabet Radius, som er blevet solgt til det sjællandske, forbrugerejede energiselskab SEAS-NVE for 21,3 mia. kr. Det er en stor sejr, at elnettet, som forsyner en million hjem i Københavnsområdet og omegn, forbliver demokratisk ejet. Det er ikke noget, der er sket af sig selv. Det er resultatet af en hård kamp, at Radius ikke endte i hænderne på private spekulanter fra eksempelvis Rusland, Kina eller Saudi-Arabien eller udenlandske kapitalfonde, der vil tjene hurtige penge.

Når det kommer til noget så afgørende som vores alle sammens energiforsyning, som oven i købet er et monopol, kan vi ikke overlade det til private spekulanter, der er sat i verden for at tjene så mange penge som muligt. Vi skal sikre, at elnettet drives med henblik på at skaffe forbrugerne stabil og billig elforsyning – ikke for at sikre overskud til aktionærer.

I dag er der derfor grund til at være glad på forbrugernes vegne. Der er dog den vigtige detalje tilbage, at de nye kunder i det sjællandske energiselskab SEAS-NVE bør have de samme rettigheder ift. medejerskab og indflydelse, som de eksisterende kunder i SEAS-NVE har. Det vil jeg virkelig opfordre til bliver sikret. Det har jo været den klare intention fra Folketingets side, da Folketinget på baggrund af et forslag fra Enhedslisten vedtog, at dansk kritisk infrastruktur enten skal have det offentlige, eller et forbrugerejet andelsselskab som ejer. Og hvis ikke dette sikres, vil det undergrave hele princippet bag forbrugereje, hvis nogen forbrugere så at sige er mere værd end andre i det samme selskab.

Selvom der er grund til at være glad i dag, så er baggrunden for dagens salg dyster, da salget af Radius desværre også er en udløber af den sørgelige historie om salget af aktier i DONG. I sommers kom det frem, at staten siden 2013 er gået glip af 55 mia. kr., fordi aktier i DONG blev solgt alt for billigt. Så selvom det er godt, at elnettet i Radius nu ender på forbrugernes hænder, så er det godt nok sørgeligt, at en stor del af værdien af de 21,3 mia. kr. går til private aktionærer frem for til det fællesskab, som har skabt elnettets infrastruktur. Salgssummen understreger, at aktier i DONG blev solgt alt for billigt til Goldman Sachs, og man aldrig skulle have solgt monopolinfrastruktur som en del af en børsnotering.

Men selvom baggrunden var trist, så vidner forløbet omkring Radius om, at det nytter at kæmpe. Den viden tager vi med videre!

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Lund (f. 1976) er medlem af Folketinget for Enhedslisten, hvor han er finans- og skatteordfører. Han blogger bl.a. om forsvaret for og udbygningen af vores grundlæggende frihedsrettigheder og borgernes retssikkerhed. Kaster sig gerne ind i alle diskussioner, der handler om, hvordan vi skaber mere lighed og omfordeling i samfundet.
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
18.10.19, 14:19
Der hvor kvaliteten er lav, kan højere normeringer forstærke den ringe kvalitet Læs mere
Af Anna Thygesen
18.10.19, 11:00
Religion skal ikke fylde mere end nu, og hvis vi skal til at vurdere, hvornår en eller anden udtalelse er religionskritik eller ej, så ender vi på en glidebane. Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.10.19, 07:02
Hvor meget ved vi egentlig om konflikten, udover det mainstream-medierne fortæller os? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.10.19, 20:38
Nej, selvfølgelig ikke, men derfor kan hun godt vise tegn på mere sund fornuft end de sidste fem statsministre tilsammen. Læs mere
Af Isabella Arendt
17.10.19, 16:24
Hver gang man definerer noget, så putter man det i en kasse, lukker låget på kassen og skærer det væk, som måtte stikke udenfor i sprækkerne. Læs mere
Af Mathias U. Vinholt
17.10.19, 15:20
Selvom der er fuld blus på arbejdsmarkedet, kan vi så se hinanden i øjnene og påstå, at fællesskabet er klar til at gribe os, hvis dampen går af kedlerne? Læs mere
Af Andreas Høstgaard Poulsen
16.10.19, 21:47
Tyrkiet og USA splitter NATO-alliancen fra hinanden. Dette understreger behovet for et stærkere europæisk samarbejde, som kan gøre EU mere uafhængig af NATO. Læs mere
Af Nauja Lynge
16.10.19, 21:15
Han ser Rigsfællesskabet, Canada og Norge som modvægt til uhindret stormagtskonkurrence. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
16.10.19, 18:56
Religionsfrihed og religionskritik er to sider af samme sag. Læs mere