Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Den blå regering har efterladt et milliardhul på 3,5 mia. kr.

Og nu skal vi andre rydde op efter en økonomisk uansvarlig borgerlig regering

Regeringen har fremlagt et kasseeftersyn, der viser, at den borgerlige regering har efterladt en milliardregning på 3,5 mia. kr. Blandt andet mangler der penge både til skatteforvaltningen og til politiet. Hullet er opstået, fordi de borgerlige fra 2015 og frem har valgt at prioritere lavere skat, der primært kommer de rigeste til gavn, frem for at investere i fællesskabet. Den politiske vilje og flertallet, var der simpelthen ikke før valget til at foretage de rigtige prioriteringer. Desværre.

Nu er det så op til os andre at rydde op efter en økonomisk uansvarlig borgerlig regering. Heldigvis ligger løsningen lige for – også for den socialdemokratiske regering. Vi skal finde pengene til at lukke hullet i statskassen, der, hvor der er flest penge – hos de rigeste. Det afhænger udelukkende af, om der er den politiske vilje. Man kan ganske enkelt konstatere, at der ikke har været råd til de massive skatte- og afgiftslettelser, der er blevet aftalt siden 2015, og som vil koste 21,7 mia. kr. – om året.

Pengene skal ikke tages fra råderummet – de penge, vi har til at investere i velfærd og den grønne omstilling. Vores velfærd lider nemlig under adskillige års forringelser og underfinansiering. Og vi har en stor regning, der skal betales for at sætte de initiativer i gang, der skal bekæmpe klimaforandringerne.

Jeg og Enhedslisten vil gerne være med til at byde konstruktivt ind. Vi foreslår, at vi finder pengene ved at lukke skattehuller, så store multinationale selskaber ikke kan slippe afsted med år efter år at betale nul kroner i skat. Vi kan også indføre en højere og mere rimelig beskatning af aktie- og kapitalindkomst, så spekulation bliver beskattet ligesom almindeligt arbejde. Det er kun rimeligt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Lund (f. 1976) er medlem af Folketinget for Enhedslisten, hvor han er finans- og skatteordfører. Han blogger bl.a. om forsvaret for og udbygningen af vores grundlæggende frihedsrettigheder og borgernes retssikkerhed. Kaster sig gerne ind i alle diskussioner, der handler om, hvordan vi skaber mere lighed og omfordeling i samfundet.
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.19, 19:38
Bliver vores ytringsfrihed reelt ødelagt, og hvorfor reagerer magthaverne ikke? Læs mere
Af Nauja Lynge
17.09.19, 13:35
Men både republikanerne og Trump har vist nødvendigheden af en mere ligeværdig stat, hvis rigsfællesskabet skal bevares. Læs mere
Af Isabella Arendt
17.09.19, 06:35
Tomater fra Spanien, grise fra Danmark, køer, der prutter, og den evige dårlige samvittighed, når det kommer til økologi. Vi aner jo faktisk ikke, hvad bæredygtighed er. Læs mere
Af Utku H. Güzel
16.09.19, 21:18
Vi bliver nemlig ikke betragtet som meget andet end arbejdskraft og forbrugere i dette system. Læs mere
Af Louis Jacobsen
16.09.19, 18:33
Der har været en del debat omkring en vikar i Københavns lufthavn og personens valg af fagforening. Ligesom det frie fagforenings valg er et faktum så er det også et faktum at dit frie valg kan have konsekvenser for alle muligt andre end dig selv. Læs mere
Af Harun Demirtas
15.09.19, 17:20
Mette Thiesens synspunkter siger meget mere om hendes falske kærlighed til Danmark, end det siger om mig og min danskhed Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
15.09.19, 13:45
Vi nærmer os hastigt en helt ny situation i Sverige. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.09.19, 11:30
Hvordan står det til med fagforeningsfriheden, Mette Frederiksen? Læs mere
Af Mikael Jalving
15.09.19, 07:00
En muterende virus spreder sig fra Silicon Valley og FN til danske universiteter. Den politiske korrekthed. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
14.09.19, 14:20
Jesper Panduro: »Det drejer sig ikke længere om at være bedst i verden, men bedst for verden.« Læs mere