Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Regeringens finanslov er udsultning af velfærden, ikke en gavebod

Regeringen spinner, at forslaget til finanslov deler milde gaver ud til velfærden. Men det er det rene fup. Sandheden er, at udgifterne ikke kan følge med udviklingen, hvor der bliver flere ældre, flere børn, medicinpriserne stiger og opgaverne bliver flere.

Historien om, at finansloven er en gavebod, er ren fup. Fakta er, at regeringen ikke engang afsætter penge nok til at dække de stigende udgifter til flere børn og ældre. I alt vil regeringen kun lade det offentlige forbrug stige med 0,4 pct. Når velfærden kun skal vokse med 0,4 pct. til næste år, kan det kun dække knap halvdelen udgifterne til flere børn og ældre, der er på 0,6 ifølge Finansministeriets egne tal. Der er derfor udsigt til serviceforringelser til næste år. Bliver det her til virkelighed, så vil det betyde endnu mere stress for sygeplejerskerne, endnu mindre tid i ældreplejen og endnu flere børn pr. pædagog i børnehaverne.

Regeringen taler altid om de mange ekstra milliarder, de tilfører til velfærden, mens de glemmer at sige, at der bliver flere ældre og opgaverne vokser. Buen er allerede spændt hårdt ude i velfærdens frontlinje, og nu vil højrefløjen spænde den endnu hårdere.

Jeg synes, det her er skammeligt over for alle de mange mennesker, som hver dag knokler med at passe vores børn, pleje vores ældre og syge. År efter år skal de gå lidt længere på literen, fordi pengene ikke følger med udviklingen. Den udsultning fortsætter med denne finanslov.

Finanslovsforslaget udstiller også, at man virkelig skal finde det helt store mikroskop frem for at finde regeringens ambitioner på klimaområdet, eller rettere mangel på samme. Det siger virkelig noget om regeringens såkaldt grønne politik, når den på finansloven vil bruge fire gange så mange penge på kampfly som på nye initiativer for klima, miljø og natur. Det er uambitiøst og en skændsel for fremtidige generationer.

Regeringens egne tal og prognoser bag finansloven punkterer ligeledes erhvervslivets myte om, at der mangler arbejdskraft. Når regeringens egne tal forudser, at der til næste år stadig vil være over 100.000 ledige, så viser det tydeligt, at regeringens snak om mangel på arbejdskraft mere handler om at dumpe lønnen frem for at sikre ordentlige vilkår på det danske arbejdsmarked.

Regeringen vil desuden lade de Automatiske besparelser uddannelse, undervisning og kultur fortsætte. Helt frem til og med 2021. Det er slet ikke godt nok, at regeringen vil fortsætte disse nedskæringer på 800 mio. kr. om året helt frem til 2022. Omprioriteringsbidragene bør afskaffes nu og afskaffes helt. Ordningen, som regeringen foreslår fra 2022, er bare en ny form for automatiske spareøvelser, hvor der vil være stor usikkerhed om, hvordan pengene vil blive tilbageført til den enkelte institution.

Regeringens forslag til finanslov er nedskæringspolitik og forringelser og manglende ambitioner for den grønne omstilling. Det er ikke – gentager: ikke! – en gavebod.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Lund (f. 1976) er medlem af Folketinget for Enhedslisten, hvor han er rets- og skatteordfører. Han blogger bl.a. om forsvaret for og udbygningen af vores grundlæggende frihedsrettigheder og borgernes retssikkerhed. Kaster sig gerne ind i alle diskussioner, der handler om, hvordan vi skaber mere lighed og omfordeling i samfundet.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
20.11.18, 13:19
Det er for længst en kendsgerning, medmindre noget andet sker. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.11.18, 13:04
Oplevelser og indtryk fra en uge i det forvandlede Danmark. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.11.18, 11:16
Vi kan ikke gamble med sikkerheden for hele den danske stat med en motor drevet af offentlig forvaltning for udenlandske midler, og på ordre fra Kina. Læs mere
Af Harun Demirtas
19.11.18, 16:12
Det er skræmmende, at nogen synes, en sygeplejerske er en landsforræder, fordi hun hjælper mennesker, der er på flugt fra krig, fattigdom og død. Men også det, at der er mennesker med dette forfærdelige menneskesyn i Danmark. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.11.18, 13:15
Efterskolerne byder på et helt særligt fællesskab Læs mere
Af Anders Vistisen
19.11.18, 11:01
Det er slut med dansk selvbestemmelse over danske velfærdsydelser. Bliver i stedet styret fra Bruxelles. Læs mere
Af Nauja Lynge
19.11.18, 07:26
Det sker formodentlig, for at kinesisk mineprojekt kan omgås Unesco-regler. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
18.11.18, 18:25
Vores politikere kender godt til problemerne, men de er ramt af en infantil frygt for at blive upopulær iblandt de pæne og virkelighedsfjerne i EU, men også herhjemme. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
18.11.18, 16:08
Hvorfor Macron og Merkel er livsfarlige for Europa Læs mere
Af Nauja Lynge
18.11.18, 14:21
Menneskerettigheder er en menneskeskabt konstruktion, som ikke er tilpasset nutidens udfordringer. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her