Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ny skatteskandale har foreløbigt kostet 24 mia. kr. – og regeringen vil ikke lukke hullet

Skatteminister Karsten Lauritzen har et overraskende afslappet og tilbagelænet forhold til, at fælleskassen hvert år går glip af milliarder af skattekroner, at forbrugerne bliver snydt, og at klima- og miljøpolitikken bliver undergravet.

Milliarder af kroner kommer ikke i statskassen, fordi biler i misvisende tests fremstår mere miljøvenlige, end de i virkeligheden er. Det har gjort, at den danske statskasse er blevet snydt for 24 mia. kr. i perioden 2010 til 2016. Der er tale om en skandale, som i kroner og øre er dobbelt så stor som den berygtede udbytteskatskandale. Svindel med udbytteskat har foreløbig ”kun” kostet os alle sammen ca. 12,3 mia. kr.

Det værste er måske i virkeligheden, at skandalen fortsætter og er voksende. Alene i 2016 gik fælleskassen glip af over 6 mia. kr. i indtægter. Noget skyldes muligvis snyd og bedrag. Blandt andet blev Volkswagen i 2015 tvunget til at indrømme, at de havde installeret snydesoftware i deres biler, så bilerne fremstod mindre forurenende i test. Men en del af forklaringen er også, at biler bliver testet med en laboratorietest frem for under realistiske omstændigheder, såkaldte Real Drive Emissions (RDE) test.

Omfanget af skandalen kan man læse i en rapport, som den grønne gruppe i EU-parlamentet netop har fået udarbejdet. En ting er, at staten er gået glip - og fortsat går glip af - milliarder af kr. Det er i sig selv horribelt. For der er tale om midler, som kunne have været brugt til at sænke priserne i den kollektive trafik, sænke afgifter på el-biler for at fremme den grønne omstilling eller ansætte flere pædagoger i børnehaverne og flere sygeplejersker på hospitalerne.

Men det lige så horribelt, at vi som forbrugere er blevet snydt, fordi der er rigtig mange, der har købt en bil, hvor de er blevet lovet, at den kunne køre et bestemt antal kilometer pr. liter. Det er selvfølgelig producenterne, som har opgivet de forkerte tal, der skal betale. Vi skal ikke ud og hente nogle penge hos alle de forbrugere, som i god tro har købt deres bil. Og så skal vi fremadrettet sikre, at det er de rigtige tal, som bliver brugt, så vi fører klima- og miljøpolitik ud fra de korrekte informationer.

Sidst, men ikke mindst, må jeg indrømme, at man som folkevalgt politiker føler sig en smule til grin, når et flertal i Folketinget vedtager afgiftsregler, hvorefter disse regler bliver fuldstændig undergravet ved, at de test, der benyttes til at måle bilerne, viser et grønt skønmaleri, der er helt ude af trit med virkeligheden.

I den situation skulle man tro, at landets skatteminister, Karsten Lauritzen, ville være helt oppe på dupperne for at sætte en prop i denne skatteskandale. Men det ønsker skatteministeren tilsyneladende ikke. Han vil kun indføre en ny testmetode, der er en smule mere retvisende, men som stadig vil betyde, at statskassen fremover årligt vil kunne gå glip af milliarder af kroner. Det er simpelthen ikke i orden. Hvis regeringen ønsker at sænke afgifterne på biler, så må de ændre lovgivningen – ikke ved at lukke øjnene for tests og snyd, som undergraver lovgivningen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Lund (f. 1976) er medlem af Folketinget for Enhedslisten, hvor han er rets- og skatteordfører. Han blogger bl.a. om forsvaret for og udbygningen af vores grundlæggende frihedsrettigheder og borgernes retssikkerhed. Kaster sig gerne ind i alle diskussioner, der handler om, hvordan vi skaber mere lighed og omfordeling i samfundet.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
23.09.18, 08:30
Krænkelsesideologien fører os mod amerikanske og kinesiske tilstande. Læs mere
Af Harun Demirtas
21.09.18, 17:25
Efter 9. klasse er der mange unge over 16 år, der falder mellem to stole og først bliver opdaget, når det er for sent. Nu bør vi handle! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.18, 17:15
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser. Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.09.18, 15:24
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
21.09.18, 09:23
Slut med lappeløsninger og symbolpolitik. Det er det klare budskab til de andre partier fra Nye Borgerlige. Læs mere
Af Anna Thygesen
21.09.18, 09:14
Normalt gider jeg ikke beskæftige mig med emnet, men en folketingskandidat fra Randers har nogle holdninger til kvinder, som jeg ikke kan lade stå uimodsagte. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
20.09.18, 16:29
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig. Læs mere
Af Signe Munk
20.09.18, 13:17
Får vi ikke stækket bankernes magt i samfundsøkonomien, så bliver det fællesskabet, som holder for, når det går galt. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
20.09.18, 09:53
Socialdemokratiet har sammen med fagbevægelsen i årevis pustet til myten om, at østeuropæere, der arbejder i Danmark, dumper lønnen og forringer vilkårene for danskere. Problemet med den fortælling er bare, at den er forkert. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.09.18, 08:01
Alligevel ønsker man nu debat om placeringen af Center for Cybersikkerhed, som blev oprettet som en del af Forsvarets Efterretningstjeneste. Dermed er man så omsider åben overfor både kritik og løsningsforslag. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her