Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Besparelse på 20 pct. er en nedsabling af DR

Regeringen og Dansk Folkepartis model til afskaffelse af medielicensen og massive besparelser af DR på 20 pct. vil kunne bringe dansksprogede programmer i fare. Og den skatteløsning, der er foreslået, er socialt skæv.

Det er en decideret nedsabling af DR, når der skal gennemføres besparelser på 20 pct. Det kan blive ødelæggende for public service i en tid, hvor der virkelig er brug for troværdige medier. Så kraftige besparelser vil heller ikke kunne undgå at bringe produktionen af dansksprogede programmer i fare. DR producerer i dag børneprogrammer af en kvalitet, som vi er kendt for langt ud over Danmarks grænser. Det er svært at forestille sig, at denne opgave kan løses fremover, da DR i dag er de eneste i medielandskabet, der i stort omfang producerer dansksproget børneindhold af den kvalitet.

Kulturminister Mette Bock har flere gange tidligere slået fast, at hun ikke på nogen måde ønsker mindre danskproduceret indhold. Man må virkelig spørge sig selv, hvordan det kan lade sig gøre, når der samtidig lægges op til en voldsom nedskæring på den samlede mediestøtte. Det bliver interessant at se, hvordan Mette Bock vil få enderne til at mødes, når regeringen i næste uge kommer med sit medieudspil.

Det giver god mening at flytte licensen over på skatten. Det har Enhedslisten ønsket i årevis. Men det er uforståeligt, at regeringen og DF ikke ved samme lejlighed gør medieskatten indkomstafhængig. Med regeringens model vil direktøren i Hellerup også fremover kun skulle betale det samme som sosu-assistenten i Ballerup.

Der er brug for et stærkt DR, herunder nyheds-, kultur- og børneprogrammer. Ikke mindst fordi vi som et lille land har brug for dansksprogede programmer af en høj kvalitet. Og måden at finansiere dette på skal være den rigtige, også socialt rigtige.

Hvis regeringen og DF i stedet havde finansieret afskaffelsen af licensen med en stigning i bundskatten, så ville sosu-assistenten og direktøren have fået den samme stigning i procentsats, men da direktøren tjener meget mere end sosu-assistenten, så ville direktøren i kr. og øre betale mere end sosu’en. En sådan løsning ville have været socialt afbalanceret. Utroligt, at DF har kunnet støtte regeringen i denne sag. Regeringen og DF’s forslag er en mistet mulighed for at lave en socialt retfærdig betaling til licensmidlerne.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Lund (f. 1976) er medlem af Folketinget for Enhedslisten, hvor han er rets- og skatteordfører. Han blogger bl.a. om forsvaret for og udbygningen af vores grundlæggende frihedsrettigheder og borgernes retssikkerhed. Kaster sig gerne ind i alle diskussioner, der handler om, hvordan vi skaber mere lighed og omfordeling i samfundet.
Seneste blogs
Af Christel Schaldemose
15.11.18, 11:45
Ansvarlighed er et nøgleord i diskussionen om Europas fremtid. At forlade EU er ikke løsningen på de udfordringer vi står overfor. I denne uge fik vi to meget forskellige bud på Europas fremtid. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.11.18, 09:17
Rigsfællesskabet er vigtig for EU, USA, Kina og Rusland. Det er tragikomisk, at vi ikke selv kan se det. Læs mere
Af Anders Vistisen
15.11.18, 08:51
EU-tilhængere brugte 100-året for afslutningen på Første Verdenskrig til at hylde EU som fredens projekt. Men det er for letkøbt og historieforvanskning Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.11.18, 08:21
De arbejdende ved DSB mødes med agressiv fremfærd og revolverdiplomati fra DSB's ledelse og Dansk Industri. Læs mere
Af Nauja Lynge
14.11.18, 12:16
En statsminister er minister for hele Danmark. Den evne har Støjberg ikke. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.11.18, 12:10
Fremtidens investerings- og lånemarked starter nu. Læs mere
Af Mikael Jalving
14.11.18, 11:45
Regeringskrisen i Sverige afspejler en langt dybere samfundskrise. Læs mere
Af Nauja Lynge
13.11.18, 15:38
Prisen for dansk berøringsangst betales af mindretal og udsatte borgere. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her