Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Den skæve og ulighedsskabende politik fortsætter med DF’s velsignelse

Selv om regeringen ikke fik sine hedeste drømme om gigantskatterabatter igennem, så har regeringen med små justeringer igen foræret store skatterabatter til samfundets rigeste. Og Dansk Folkeparti stemmer det igennem, gang på gang.

Skatteaftalen, der efter flere års tovtrækkeri endelig blev gennemført i en noget mindre skala end planlagt, blev fremlagt tirsdag i denne uge. Samlet forsøger blå blok at opbygge en fortælling om, at skatteaftalen er en aftale, der primært går til de lavtlønnede, er en løsning på samspilsproblemet - og slutteligt er fordelingsprofilen kun lidt skæv, men ikke så meget, at det gør noget. Ifølge de blå partier, altså.

Det kan man dog kun trække lidt på skuldrene af. For det første så er skattenedsættelsen til de lavtlønnede umanerligt lille. Vi snakker en årlig skattenedsættelse på 650 kr. som den lavtlønnede får i hånden, eller ca. 50 kr. om måneden. Samspilsproblemet løses heller ikke ordentligt. I stedet for at bruge pengene på direkte at nedsætte den modregning i folkepensionens pensionstillæg, som er samspilsproblemets moder, så vælger man i stedet at give løbende skatterabatter for pensionsindbetalinger til erhvervsaktive. Men man bliver jo stadig ramt af modregningen, når man pensioneres - skattenedsættelse eller ej.    

Så er der fortællingen om, at det ikke er så skæv en aftale rent fordelingsmæssigt. Den forsøger regeringen også selv at sælge i dens eget informationsmateriale. Vi kan her se, at HK’eren på mindsteløn får en skattenedsættelse på 1.850 kr. LO’eren får en på 2.100 kr. Funktionæren og direktøren får de største skattenedsættelser, som begge svarer til 3.150 kr. Der er altså en klar skævhed, men samlet set er forskellen mellem direktør og mindstelønnet HK’er trods alt noget mere beskeden.

Men hvis man sammenholder skatteaftalen med de andre initiativer, der er foretaget af regeringen og Dansk Folkeparti det sidste års tid, så afslører det samlede billede altså, at de rigeste også denne gang har fået i pose og sæk.

Ifølge en beregning, som den liberale tænketank CEPOS har foretaget for Børsen, er den samlede pulje af politiske aftaler over den sidste tid meget skæv fordelingspolitisk. CEPOS har her indregnet gevinsterne fra Finanslov 2018, Erhvervspakken fra sidste år, samt den nye skatteaftale. CEPOS’ beregninger viser, at direktøren, der tjener ca. 1,2 mio. kr. inklusiv pensionsindbetalinger, samlet får en skatterabat på 10.625 kr. Funktionæren, der tjener ca. 614.000 kr. får en skattenedsættelse på 9.550 kr., LO’eren, der tjener ca. 408.500 får 6.800 kr., og HK’eren, der tjener 243.500 kr., får 6.550 kr. Så her er der altså virkelig en spredning, der vil noget.

Både Dansk Folkeparti og Kristian Jensen er meget kritiske overfor beregningen. Især angående de skatterabatter, der var i erhvervspakken til aktieinvestorer. Ifølge CEPOS’ beregning får direktøren over 1.300 kr. i skatterabat, mens de andre får 2-300 kr. Dansk Folkeparti siger til Børsen, at dette er misvisende og at også lavere indkomster får mere ud af erhvervspakken, men en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd understøtter fuldt ud det billede som CEPOS tegner.

Derimod er der andre steder, hvor man kan være kritisk overfor CEPOS’ beregning. Det gælder for eksempel den fri telefon fra finanslovsaftalen. Her har CEPOS været for hurtige på aftrækkeren, fordi denne skatterabat først starter i 2020. Derfor kan vi for de næste par år trække denne skatterabat på 1.600 kr. fra hos hhv. direktøren og funktionæren. I så fald mindskes differencen lidt. Direktørens skattelettelse er nu nede på ca. 9000 kr. og funktionærens er nede på ca. 8000 kr. Fra 2020 vil man dog kunne lægge dette til.

Omvendt antager CEPOS også, at alle de fire typer personer får et fuldt fradrag fra boligjobordningen på 4.500 kr. Dette mindsker spredningen meget, men er ikke realistisk. Jeg har tidligere spurgt skatteministeren om fordelingsvirkningen af boligjobordningen, og svaret er ganske klart. Det er de rigeste i Danmark, der altovervejende bruger fradraget.

Fordelingsvirkningen er altså meget klar i de rigestes favør, selv om CEPOS’ beregning kan kritiseres. Selv uden store topskattenedsættelser står vi med en politik, som er pilskæv og tilgodeser de rigeste. Og Dansk Folkeparti stemmer for den.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Lund (f. 1976) er medlem af Folketinget for Enhedslisten, hvor han er rets- og skatteordfører. Han blogger bl.a. om forsvaret for og udbygningen af vores grundlæggende frihedsrettigheder og borgernes retssikkerhed. Kaster sig gerne ind i alle diskussioner, der handler om, hvordan vi skaber mere lighed og omfordeling i samfundet.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
14.12.18, 17:33
Hvis bølgen om safe spaces og lignende fra det venstreorienterede overdrev erobrer danske universiteter, er det slut med akademisk frihed. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
14.12.18, 14:11
Islam har brug for kritikken, islam skal enten reformeres eller forlades af muslimer, hvis ellers dine og mine oldebørn skal kunne komme på julemarkeder, uden anti-terrorisme-afspærringer. Det kan vores børnebørn formentligt ikke nå at opleve, nok ikke som børn i hvert fald. Læs mere
Af Anders Vistisen
14.12.18, 09:51
Det er dybt pinligt at beskylde robotter for at have spillet en rolle for den offentlige opinion om FN-pagt om migration. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
13.12.18, 23:40
Det er nu, at den franske præsident skal vise format og fortsætte de nødvendige reformer Læs mere
Af Nauja Lynge
13.12.18, 19:28
Det kan godt lade sig gøre, siger juridiske eksperter, som i parentes bemærket også arbejder for landsstyret. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
13.12.18, 16:09
Hvad hjalp skoleungdommens pjækkeri egentlig klimaet? Det blev man ikke klogere på, for de journalister, som ganske ukritisk fulgte demonstrationen, glemte at spørge ungdommen ind til dens miljøvaner. Læs mere
Af Signe Munk
13.12.18, 13:35
Klimaforandringerne handler ikke længere kun om næste generation, eller hvilken klode vi giver videre til vores børnebørn. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
12.12.18, 19:25
Blot for et par år siden ville vi alle være klistrede til skærmen og følge med i det forfærdelige angreb i Strasbourg. Min fornemmelse er at det i dag er en forventelig nyhed, der er ikke længere noget nyt i nyheden. Læs mere
Af Christina Egelund
12.12.18, 13:21
Kære KVINFO, feminister, rødstrømper, venstrefløj og kvindeorganisationer. Jeg har en sag, der kan samle os på tværs af politiske skel. Det drejer sig om topskatten. Og inden du nu løber skrigende bort og affejer det som liberale tosserier, så lad mig lige forklare. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her