Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Den skæve og ulighedsskabende politik fortsætter med DF’s velsignelse

Selv om regeringen ikke fik sine hedeste drømme om gigantskatterabatter igennem, så har regeringen med små justeringer igen foræret store skatterabatter til samfundets rigeste. Og Dansk Folkeparti stemmer det igennem, gang på gang.

Skatteaftalen, der efter flere års tovtrækkeri endelig blev gennemført i en noget mindre skala end planlagt, blev fremlagt tirsdag i denne uge. Samlet forsøger blå blok at opbygge en fortælling om, at skatteaftalen er en aftale, der primært går til de lavtlønnede, er en løsning på samspilsproblemet - og slutteligt er fordelingsprofilen kun lidt skæv, men ikke så meget, at det gør noget. Ifølge de blå partier, altså.

Det kan man dog kun trække lidt på skuldrene af. For det første så er skattenedsættelsen til de lavtlønnede umanerligt lille. Vi snakker en årlig skattenedsættelse på 650 kr. som den lavtlønnede får i hånden, eller ca. 50 kr. om måneden. Samspilsproblemet løses heller ikke ordentligt. I stedet for at bruge pengene på direkte at nedsætte den modregning i folkepensionens pensionstillæg, som er samspilsproblemets moder, så vælger man i stedet at give løbende skatterabatter for pensionsindbetalinger til erhvervsaktive. Men man bliver jo stadig ramt af modregningen, når man pensioneres - skattenedsættelse eller ej.    

Så er der fortællingen om, at det ikke er så skæv en aftale rent fordelingsmæssigt. Den forsøger regeringen også selv at sælge i dens eget informationsmateriale. Vi kan her se, at HK’eren på mindsteløn får en skattenedsættelse på 1.850 kr. LO’eren får en på 2.100 kr. Funktionæren og direktøren får de største skattenedsættelser, som begge svarer til 3.150 kr. Der er altså en klar skævhed, men samlet set er forskellen mellem direktør og mindstelønnet HK’er trods alt noget mere beskeden.

Men hvis man sammenholder skatteaftalen med de andre initiativer, der er foretaget af regeringen og Dansk Folkeparti det sidste års tid, så afslører det samlede billede altså, at de rigeste også denne gang har fået i pose og sæk.

Ifølge en beregning, som den liberale tænketank CEPOS har foretaget for Børsen, er den samlede pulje af politiske aftaler over den sidste tid meget skæv fordelingspolitisk. CEPOS har her indregnet gevinsterne fra Finanslov 2018, Erhvervspakken fra sidste år, samt den nye skatteaftale. CEPOS’ beregninger viser, at direktøren, der tjener ca. 1,2 mio. kr. inklusiv pensionsindbetalinger, samlet får en skatterabat på 10.625 kr. Funktionæren, der tjener ca. 614.000 kr. får en skattenedsættelse på 9.550 kr., LO’eren, der tjener ca. 408.500 får 6.800 kr., og HK’eren, der tjener 243.500 kr., får 6.550 kr. Så her er der altså virkelig en spredning, der vil noget.

Både Dansk Folkeparti og Kristian Jensen er meget kritiske overfor beregningen. Især angående de skatterabatter, der var i erhvervspakken til aktieinvestorer. Ifølge CEPOS’ beregning får direktøren over 1.300 kr. i skatterabat, mens de andre får 2-300 kr. Dansk Folkeparti siger til Børsen, at dette er misvisende og at også lavere indkomster får mere ud af erhvervspakken, men en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd understøtter fuldt ud det billede som CEPOS tegner.

Derimod er der andre steder, hvor man kan være kritisk overfor CEPOS’ beregning. Det gælder for eksempel den fri telefon fra finanslovsaftalen. Her har CEPOS været for hurtige på aftrækkeren, fordi denne skatterabat først starter i 2020. Derfor kan vi for de næste par år trække denne skatterabat på 1.600 kr. fra hos hhv. direktøren og funktionæren. I så fald mindskes differencen lidt. Direktørens skattelettelse er nu nede på ca. 9000 kr. og funktionærens er nede på ca. 8000 kr. Fra 2020 vil man dog kunne lægge dette til.

Omvendt antager CEPOS også, at alle de fire typer personer får et fuldt fradrag fra boligjobordningen på 4.500 kr. Dette mindsker spredningen meget, men er ikke realistisk. Jeg har tidligere spurgt skatteministeren om fordelingsvirkningen af boligjobordningen, og svaret er ganske klart. Det er de rigeste i Danmark, der altovervejende bruger fradraget.

Fordelingsvirkningen er altså meget klar i de rigestes favør, selv om CEPOS’ beregning kan kritiseres. Selv uden store topskattenedsættelser står vi med en politik, som er pilskæv og tilgodeser de rigeste. Og Dansk Folkeparti stemmer for den.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Lund (f. 1976) er medlem af Folketinget for Enhedslisten, hvor han er rets- og skatteordfører. Han blogger bl.a. om forsvaret for og udbygningen af vores grundlæggende frihedsrettigheder og borgernes retssikkerhed. Kaster sig gerne ind i alle diskussioner, der handler om, hvordan vi skaber mere lighed og omfordeling i samfundet.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
19.08.18, 11:15
Kreafolket lader mere og mere til at holde kaje, når snakken nærmer sig det ømtålelige spørgsmål. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.08.18, 10:09
Rigsadvokaten indrømmer, at han er stik i rend dreng for regeringen. Det kan ikke fortsætte. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.08.18, 16:08
Kunne man ikke få blot én af landets utallige journalister til at undersøge, hvorvidt affaldssorteringen egentlig fungerer i de danske kommuner? Læs mere
Af Naser Khader
16.08.18, 20:15
Hvis EU ville gøre en reel forskel, så skulle man i stedet tage sin rolle som mægler mellem Iran og USA alvorligt. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
16.08.18, 13:06
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa. Derfor er sommerens udmelding om dexit en gratis omgang fra Dansk Folkeparti, som i stedet bør melde sig ind i kampen om at trække EU i den rigtige retning. Læs mere
Af Anders Vistisen
16.08.18, 11:20
Danmark har brug for en mere pragmatisk kurs i brexit-forhandlingerne end EU-Kommissionens, der virker mere opsat på at straffe briterne. Læs mere
Af Gitte Seeberg
15.08.18, 15:30
Kommer bankdirektør Anders Dam igennem med sit forehavende og får afskaffet kontanterne, har virksomhederne og private ikke længere noget modsvar til de negative renter. Bankerne har nu i stedet frit slag til at plukke deres kunder gennem endnu flere gebyrer og endnu højere negative renter. Læs mere
Af Majbritt Maria Nielsen
15.08.18, 10:44
Frihedsrettigheder skal gælde dem, jeg er uenig med. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.08.18, 09:58
Det er trættende at høre om burkaer og frikadeller på plejehjemmet. Staten Danmark bløder, og der er brug for klare budskaber om vigtige emner som rigsfællesskabets fremtid. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.08.18, 19:13
Sverige har for længst nået det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage, medmindre der sker noget helt andet. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her