Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

En god dag for Godhavnsdrengene og retfærdigheden

”Hej Peter, må jeg forstyrre? Jeg tror, vi kan blive enige om noget”. Det er fredag den 17. november sidste år, og jeg er gået de to etager ned ad trappen fra Enhedslistens gang på 3. sal på Christiansborg i Provianthuset til 1. sal, hvor Dansk Folkeparti har kontorer.

Regeringen har i dag givet efter for presset og bakker nu op om det forslag, som Enhedslisten og Dansk Folkeparti har stillet om at fjerne forældelsesfristen med bagudvirkende kraft i forhold erstatningskrav og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder.

Min snak med Peter Kofod Poulsen en november-fredag bliver starten på det, der slutter den 25. januar, hvor det kan konstateres, at et flertal i folketinget støtter det forslag, som Peter Kofod Poulsen og jeg lavede sammen med henblik på at fjerne forældelsesfristen i erstatningssager mod myndigheder. Forslaget betyder, at forældelsesfristen ikke mere vil kunne stå i vejen for, at for eksempel Godhavnsdrengene kan rejse sager i tilfælde, hvor myndigheder har svigtet fatalt.

Rent teknisk er der tale om et ændringsforslag til en lov, hvor loven, inden ændringsforslaget, fremadrettet vil fjerne forældelsesfristen i sådanne sager, både for nye sager, og for sager hvor forældelsesfristen ikke er udløbet med de eksisterende regler. Men loven sikrer ikke, at sager, hvor forældelsesfristen allerede er udløbet med eksisterende regler, bliver omfattet. Dét ændrer ændringsforslaget på - i og med, at der nu er flertal for det.

Det er en kæmpe sejr for de mennesker, der har oplevet fatale svigt og overgreb fra myndighedernes side. Nu kan de endelig rejse de sager, som de ellers har været afskåret fra at rejse på grund af forældelsesfristen. Så sent som i november måned sidste år afviste Østre Landsret at behandle en erstatningssag for 68-årige Poul Erik Rasmussen, der som teenager var anbragt på Godhavns-institutionen i Nordsjælland, fordi forældelsesfristen var overskredet. Når loven er vedtaget, kan erstatningssagen rejses på ny.

Hvis vi ikke afskaffede forældelsesfristen med tilbagevirkende kraft, ville vi svigte folk som Poul Erik Rasmussen og de andre Godhavnsdrenge, som er blevet svigtet af den danske stat og udsat for psykisk terror og grov vold, mens de var anbragt på børnehjem i 60’erne og 70’erne, og som har kæmpet for erstatning for tort – og for en undskyldning - i årevis. Men det er også nyere sager.

Børns Vilkår har mange eksempler på sager, hvor mennesker, der har været udsat for overgreb, i dag kæmper for at få erstatning. Nu er der givet en ekstra mulighed for, at disse mennesker kan opnå retfærdighed. Der er ingen garanti for, at en retssag bliver vundet. Men der er nu en ny mulighed for, at kunne rejse de erstatningskrav og vinde de retssager, som forældelsesfristen hidtil har stået i vejen for.

Det er derfor en god dag i dag for retfærdigheden og for dem, der har været udsat for overgreb på grund af myndighedernes fatale svigt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Rune Lund (f. 1976) er medlem af Folketinget for Enhedslisten, hvor han er finans- og skatteordfører. Han blogger bl.a. om forsvaret for og udbygningen af vores grundlæggende frihedsrettigheder og borgernes retssikkerhed. Kaster sig gerne ind i alle diskussioner, der handler om, hvordan vi skaber mere lighed og omfordeling i samfundet.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
21.04.19, 13:42
Ritzaus Bureau ”glemte” at skille de vestlige ad fra de ikkevestlige. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.04.19, 10:25
Det er fristende at skælde ud på de små med tablet, smartphone og spilkonsol. Men pilen peger på de voksne. Læs mere
Af Anders Vistisen
19.04.19, 16:56
Danmark har nok en gang fået grønt lys til en særaftale, selv om det ifølge ja-siden og såkaldte EU-eksperter forekom nærmest umuligt. Læs mere
Af Gitte Seeberg
19.04.19, 06:00
Hurtigere ladestandere bliver i stigende omfang sat op, og fabrikkerne er nu også i stand til at masseproducere elbilerne til konkurrencedygtige priser. Læs mere
Af Signe Munk
18.04.19, 09:25
Jeg tror, der er masser af plads til gode liv og lykke i et bæredygtigt samfund. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.04.19, 20:06
Løsningen er at ignorere disse typer og give plads til midtersøgende unge. Læs mere
Af Anna Thygesen
17.04.19, 13:17
Jeg betragter nu ikke mig selv som hverken rabiat eller ekstrem på nogen måde, men den her åndssvage Paludan-sag tvinger mig til at tage stilling. Læs mere
Af Anders Vistisen
17.04.19, 13:13
Social dumping vil fortsat eksistere i transportbranchen efter ny EU-lovgivning. Og det til trods for, at socialdemokraterne roser den nye aftale til skyerne. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.04.19, 11:09
Hvis I virkelig mener, at I er sønner og døtre af Danmark, må I grine lidt mere og slås lidt mindre. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her