Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Når vinden blæser, skal det dæleme udnyttes

Danmark har tradition for at være helt i front i den grønne omstilling. Næste store teknologiske milepæl handler om effektiv lagring af grøn energi. Den største hindring er heldigvis menneskeskabt.

Min svigerfar er nærmeste nabo til 10 store vindmøller opsat med statstilskud. Flere af dem står på hans jord, og han viser stolt møllerne frem for besøgende. »De larmer ikke,« sagde han til mig, første gang jeg gæstede hans gård ved Næsbjerg ikke langt fra Esbjerg. »Det, du kan høre, er lyden af penge.« Sådan tænker man i Sydvestjylland. Derfor gør det ekstra ondt på svigerfar, når han ser 8 af 10 vindmøller stå stille. Årsagen til stilstanden er som regel enten et ønske hos ejerne om at presse prisen på den grønne strøm op, eller fordi det tyske elnet ikke kan aftage overskudsproduktionen fra danske vindmøller. For ham er det meget enkelt: Hvorfor dog bruge penge og plads på at sætte vindmøller op – og så ikke få en masse grøn strøm ud af dem, når det blæser?

Det er svært at være uenig med svigerfar på dette punkt. For hvorfor i alverden skal allerede opsatte vindmøller stå stille, mens de danske forbrugeres elpriser buldrer i vejret på grund af tårnhøje gaspriser som følge af Putins krig i Ukraine? Lige nu forbereder myndighederne beredskabsplaner for rationering af gas og måske i værste fald også elektricitet til vinter – samtidig med at en af de absolut grønneste energikilder ikke udnyttes fuldt ud. Dybest set er udfordringen med energien fra vindmøller, at det er svært at balancere produktionen med behovet, og derfor står møllerne nogle gange stille. Heldigvis har vi i Danmark lige præcis den historiske erfaring, der skal til for at løse problemet.

I slutningen af 1800-tallet var Askov Højskole nær Vejen i Sydjylland centrum for en energiteknologisk revolution. Højskolelæreren og fysikeren Poul la Cour (1846-1908) byggede dengang Danmarks første strømproducerende vindmølle og optimerede sit vingedesign med aerodynamiske beregninger, der overgik selv pionererne Wilbur og Orville Wright, som samtidig var i færd med at opfinde flyvemaskinen i USA. Ikke nok med, at Poul la Cour opdagede, at en vindmølle skulle have færre vinger for at ydre bedre – han indså også hurtigt det problematiske i, at vinden nogle gange lægger sig, og så producerer vindmøllen ikke længere strøm. Derfor koblede han sin vindmølle til et såkaldt elektrolyseanlæg, som kunne spalte vand i brint og ilt ved hjælp af strøm, når vinden drev møllen rundt. Og når blæsten så stilnede af, kunne energien bundet i brinten bruges til at oplyse elevfløjen på Askov Højskole.

Poul la Cour skabte med andre ord Danmarks første Power-to-X-anlæg (PtX) for 125 år siden. Power-to-X betyder simpelthen bare, at energi omdannes til ”noget andet”. Når man i dag taler om at lagre grøn energi fra vindmøller og solceller, er det dybest set Poul la Cours anlæg fra Askov Højskole om igen: Elektroner omdannes til molekyler i form af brint eller afledte produkter, som lettere og mere effektivt kan lagres end strømmen selv. Brint er besværligt at opbevare og transportere, men kan gennem kemiske processer videreforarbejdes til for eksempel grøn ammoniak, der kan anvendes som brændstof til skibe. Eller man kan producere sin egen kunstgødning til dansk landbrug ud fra grøn vindenergi.

PtX-anlæg bygger på kendt teknologi, men eltarifferne er en seriøs hindring, som skal håndteres nu og her – ellers bliver de store anlæg placeret i andre lande, og Danmark risikerer dermed at miste en unik mulighed for skabe et nyt industrieventyr på niveau med vindmølleindustrien. Efter at den borgerlige regering i havde igangsat en undersøgelse af området, skrev Energistyrelsen i 2021: »Tariffer vil med de nuværende satser udgøre et væsentligt omkostningselement ved elektrolyse og PtX-produktion. Tarifferne afspejler ikke nødvendigvis de faktiske omkostninger, som elforbrug til f.eks. elektrolyseanlæg påfører elnettet, men reflekterer i højere grad en gennemsnitlig omkostningsstruktur.«

Med andre ord handler det om at få fjernet en del af de transportomkostninger, man som storforbruger af el betaler til staten. Det virker jo også fjollet, at et stort PtX-anlæg i Esbjerg med et enormt forbrug af strøm fra havvindmølleparker i Nordsøen skal betale det samme for at få sin grønne energi transporteret nogle få kilometer gennem et særligt kabel, som en sort virksomhed i den anden ende af landet giver for transport af el over store afstande gennem nettet. Den gode nyhed er, at det ikke vil koste samfundet en krone at gøre eltarifferne omkostningsægte – tværtimod! PtX-anlæg i stor skala vil nemlig bidrage væsentligt til at balancere det danske elnet og reducere behovet for udbygning – en opgave, der kun bliver vigtigere, i takt med at der produceres mere strøm med vindenergi.

Danmark i almindelighed og Sydjylland med Esbjerg i centrum kan blive spydspids i verden for denne næste bølge i den grønne omstilling. Det handler ikke kun om klimaet. I den aktuelle internationale sikkerhedspolitiske situation bør man også sænke tarifferne for PtX-anlæg af hensyn til fremtidig uafhængighed af russisk gas. Grøn energi og PtX går på den måde hånd i hånd med national sikkerhed.

Som det blev sagt ved en paneldebat om forsyningssikkerhed i Esbjerg for nylig: »Med PtX kan man aldrig producere for meget grøn strøm!« Hvis ikke der kommer nogle fleksible elforbrugere i storskala i form af PtX-anlæg ind i vores elsystem til at indgå langtidskontrakter med dem, som skal bygge vindmølleparkerne, er det imidlertid vanskeligt at forestille sig, hvordan fremtidens store vindmølleparker kan opføres uden statslige tilskud. Ingen private udviklere vil påtage sig hele risikoen ved at opføre store vindmølleparker uden at have afsat det meste af strømmen på forhånd.

Regeringen og en lang række af Folketingets øvrige partier indgik i marts 2022 en aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer, hvori behovet for at se på eltarifferne er nævnt. Det er et skridt i den retning retning, men der skal mere kul på processen (pun intended) for at gøre svigerfar glad. Med omkostningsægte eltariffer kan Danmark tager det første og vigtigste skridt i forhold til at muliggøre en markedsdrevet udvikling af en ny grøn industri – og med den rette fysiske infrastruktur for både el og brint i tillæg vil Danmark kunne opnå en ideel position for at bringe sig tilbage i førerfeltet for Power-to-X.

Tilbage står så behovet for endnu mere målrettede CO2-afgifter, som vil fjerne den sidste skævvridning, når det kommer til at sidestille spillereglerne for grønne projekter med de fossile energikilder. Men ligesom med eltarifferne er det heldigvis en menneskeskabt barriere, som ikke kræver teknologiske mirakler, men blot 90 mandater i Folketinget at gøre noget ved.

Og så vil svigerfar kunne glæde sig over aldrig at skulle se vindmøllerne ude ved Næsbjerg stå stille igen.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.