Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Skal muslimer behandles som rådne æg?

Her spiser vi ikke svinekød – for ikke at krænke muslimerne. Og kødet er i øvrigt som en selvfølge halalslagtet.

I Danmark har vi en lang tradition for at spise kød fra grise. Særligt frikadellen har været et hit gennem årene. Men i offentlige institutioner er den på tilbagegang. Ikke nødvendigvis, fordi den ikke længere er populær, og folk ikke længere ønsker at spise den. Men fordi den bliver fortrængt af indvandrere med muslimsk baggrund, som grundet deres religion ikke spiser svinekød. Og det skal de jo være fuldkommen velkomne til at lade være med.

Det problematiske er bare, når alle os andre, som stadig gerne vil have en frikadelle eller en pølse, ikke får muligheden. Og det får vi ikke, fordi vi faser den ud for at tækkes dem, som ikke spiser svinekød af religiøse årsager. For vi skal jo tage hensyn, siges det. Og en frikadelle på en buffet kan åbenbart krænke.

Foruden svinekødet, der bliver fortrængt, så har vi også lært ordet ”halal” at kende og inkorporeret det i det danske sprog. Halal betyder i øvrigt ”tilladt” på arabisk. Og halal har sneget sig ind i ikke bare det danske sprog, men også i måden, vi agerer på. For pludselig agerer vi efter, hvad der er halal – tilladt – og efter, hvad der er haram – som betyder forbudt – ud fra islamiske dogmer. Det er jo i sin enkelthed fuldkommen absurd i et dansk samfund.

Mit budskab, hvis jeg var muslim, ville bare være: Lad være med at behandle mig som et råddent æg.

Så hvad der tidligere har været fuldkommen normalt i Danmark, omtaler vi lige pludselig som tilladt eller ikke tilladt. Og agerer derefter. For nu er det blevet mere eller mindre haram at servere svinekød i børnehaven, og oksekødet skal være halalslagtet.

Vi forandrer altså vores samfund efter, hvad der efter islamiske dogmer er tilladt og ikke tilladt.

Hvad er det egentlig lige præcis, der gør, at der er spredt sådan en forståelse af, at muslimer åbenbart bliver krænket, hvis der er svinefrikadeller på den fælles børnehavebuffet, eller at flertallet spiser helt normalt slagtet oksekød, mens de få, der måtte ønske, at deres kød skal være halalslagtet, kan få det?

Er det, fordi vi som danskere er et yderst åbenhjertigt og tolerant folk, som, allerede inden nogen bliver krænket, gør alt, hvad der står i vores magt for at undgå at træde andre over deres tilsyneladende meget ømme religiøse tæer?

Er det, fordi muslimer i alt for mange omgange har smidt krænkelseskortet og udråbt sig selv som ofre og undertrykte?

Eller en uskøn blanding af begge ovenstående forklaringer?

Jeg ved i al fald bare, at var jeg muslim, var der ikke en eneste, der skulle undlade at medbringe svinefrikadellen til den fælles buffet. For jeg ville fuldkommen udramatisk gå uden om frikadellen, præcis som vegetaren, glutenallergikeren, diabetikeren, den laktoseintolerante osv. osv. undlader at spise det, de af den ene eller anden årsag ikke ønsker eller kan spise.

Der skulle heller ikke være en eneste, der skulle undlade at spise alt det klassisk slagtede oksekød, de ønsker, fordi jeg gerne ville have det halalslagtet. Præcis ligesom vegetaren, glutenallergikeren, diabetikeren, den laktoseintolerante osv. osv. mig bekendt heller ikke beder alle om at indrette alle andres madvaner efter dem. Eller at vi som samfund tager et overdrevet hensyn og fjerner alt, hvad nogle få enten ikke vil eller kan spise.

Mit budskab, hvis jeg var muslim, ville bare være: Lad være med at behandle mig som et råddent æg.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.