Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Selvfølgelig skal Danmark ikke tage hensyn til muslimske helligdage

Klassisk venligbologik at mene, at det vil gavne muslimske skoleelever at flytte den klassiske tid, hvor eksamenerne altid ligger – fordi de fester.

Lige nu fejrer muslimerne deres store højtid eid al-fitr, som markerer afslutningen på muslimernes fastemåned, ramadan. Og i den anledning har der været postyr, fordi nogle synes, at samfundet selvfølgelig skal tage endnu et religiøst hensyn og indrette samfundet efter dem. For som en afslutning på ramadanen festes der et par dage, og lige netop denne gang falder festlighederne sammen med, at folkeskoleelevernes 9. klasser skal til skriftlige eksamener.

Egentligt underligt, at man ikke i samme ombæring har argumenteret for, at disse elever gennem hele ramadanmåneden vil være uoplagte grundet fasten, hvorfor skoledagen bør være fra kl. 10.00-12.00.

Ikke overraskende er jeg fuldkommen uenig i behovet for at udvise endnu et særligt hensyn til islam. For selvfølgelig skal samfundet ikke indrette sig efter muslimernes helligdage. Danmark er et kristent land, og dermed er det kun de kristne helligdage, som samfundet skal indrettes efter.

Idéen om, at der desværre er visse grupper i vores samfund, som ikke evner og lyster at tilpasse sig, skulle handle om vores manglende velvillighed over for dem som folk, er fuldkommen fejlfortolket.

Men lad os forfølge det spor et lille stykke: Et par måneder efter ramadanens afslutning fejres den store offerfest eid al-adha, som ligger i forlængelse af muslimernes pilgrimsrejse til Mekka. Her vil man ligeledes kunne argumentere for, at den tid skal samfundet selvfølgelig også indrette sig efter.

Senere på året markeres Ashura, som har forskellig betydning, afhængig af om man er shia- eller sunnimuslim. Her vil man så også kunne mene, at det skal være en helligdag, vi som samfund selvfølgelig ligeledes skal indrette vores hverdag efter.

Undervejs kommer der et islamisk nytår, profetens fødselsdag, himmelstigning og returnering, og de dødes eller frelsernatten, som alt sammen kan være højtider, man mener sig berettiget til at fejre eller mindes, og dermed at vi som samfund skal indrette os efter det.

Og nå ja, ej at forglemme hver fredag, hvor det er sædvane at gå i moskéen omkring middagstid for at bede og høre på imamernes prædiken.

Med den logik vil det ligeledes kunne forsvares, at nogle borgere her i landet oplever og skal tages hensyn til, at de lever et sted i 1400-tallet, da de anser tidsregningen at starte ud fra Muhammeds tid. Og at deres måned er omkring 29,5 dage i gennemsnit.

Så er ønsket egentligt ikke ”blot” at tage dette hensyn til skoleelevernes eksamensdag, men at sørge for, at man som muslim selv kan vælge samfundets indretning og de helligdage, som man ønsker at markere og fejre? At man som skoleelev kan gå i skole juleaften? Og man som offentlig medarbejder kan kræve arbejdsfri hver fredag, så man kan komme i moskéen? Foruden altså alle de andre muslimske helligdage. Altså at man selv kan definere ens helligdage, og så må lærerne og arbejdsgiverne bare stå til rådighed derefter.

Nej, det er ikke en gangbar vej at gå, at indrette samfundet, og her skoleelevernes eksamen, i forhold til muslimernes religiøse ønsker og helligdage. Vi har som samfund allerede taget alt for mange særhensyn til islamiske ønsker, kultur og religion: halalslagtet mad, udfasning af svinekød i institutionerne, tørklæder, manglende håndtryk, kønsopdelte svømmehaller, minareter på moskéerne, osv. osv.

Religiøse særhensyn er i sin substans ikke et tegn på plads til forskellighed og rummelighed, men nærmere en konsolidering af et mere og mere udbredt parallelsamfund, hvor man med godhedens logik accepterer et flerkulturelt samfund over for mennesker, som ikke lader sig integrere og assimilere i vores samfund, men i stedet ønsker og tillades at leve i en parallelkultur og -samfund. Og gør man det, dyrker man forventninger og besværliggør dermed fremtiden for et samfund grundet borgernes krav om særlige hensyn.

Så idéen om, at der desværre er visse grupper i vores samfund, som ikke evner og lyster at tilpasse sig, skulle handle om vores manglende velvillighed over for dem som folk, er fuldkommen fejlfortolket. Tværtimod handler det om manglende lyst til integration og assimilation fra de hertil kommende og så vores accept af deres lyst til at leve i eget parallelsamfund i samfundet. Netop ved at tilbyde dem særhensyn.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.