Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

De Radikales folketingsmedlem Samira Nawa ser spøgelser. Igen

Ser man racisme og diskrimination alle vegne, stirrer man sig blind på et problem, som ikke er virkeligt. Og dermed overser man det reelle problem: nemlig dem, der udgør problemet.

Så er den gal igen. Folketingsmedlem Samira Nawa fra De Radikale føler sig ifølge Politiken så diskrimineret, når hun med sin mand, der ifølge hende selv har sort hår og brun hud, passerer grænsen til Danmark.

Nu er det jo ikke sådan, at fordi en grænsevagt stopper en, så bliver man automatisk sigtet for noget som helst kriminelt.

Og det følger fuldkommen linjen med en nylig rapport, der viser, at indvandrere og efterkommere langt oftere bliver sigtet for kriminalitet, uden at det fører til dom, end etniske danskere. Så for at undgå at blive stoppet sørger hun for, at det er hende, der kører bilen, når de passerer grænsen på vej ind i Danmark. For gør hun ikke det, så er det næsten så sikkert som amen i kirken, at hun og hendes mand bliver stoppet af grænsevagterne, må vi forstå. Udelukkende fordi hendes mand har sort hår og brun hud.

Heldigvis er det dejligt for Nawa og familien, at det tilsyneladende kun er, når de passerer grænsen, at de oplever den rendyrkede diskrimination. Og ikke hver gang de kører bil gennem landet eller færdes på gader og stræder. Og er det ikke et større problem end det, er problemet nok ikke så stort alligevel, som hun ellers skruer det op til. Jeg tillader mig at antage, at hun passerer grænsen sjældnere, end hun passerer gaden, hvor hun bor.

Nawa er fortørnet over grænsevagterne og den diskrimination, hun føler er rettet mod hende og hendes mands hår og hudfarve. For når man kører ind over Danmarks grænser, kører man åbenbart nærmest ind i Nordeuropas epicenter for racisme, hvor enhver form for kulør i huden er lig med diskrimination, forfølgelse og udskamning.

Nu er det jo ikke sådan, at fordi en grænsevagt stopper en, så bliver man automatisk sigtet for noget som helst kriminelt, som rapporten ellers beskriver, at indvandrere og efterkommere oftere end etniske danskere bliver. Men alligevel passer det ind i den radikale verdensforståelse og offergørelse, at det er det samme, når hun og hendes mand passerer grænsen, så de skynder sig at skifte plads, så det er hende og hendes brune hår, men noget lysere hud, grænsevagterne ser først, og så kan de køre uhindret gennem grænsen. Nawa har hermed lavet sit eget lille feltstudie og fået bekræftet sin fordom: Danmark er blevet et racistisk land fuld af fordomme.

Men skyder hun egentlig ikke fuldkommen forbi? For er der mon ikke en ret god grund til, at betjentene ved grænsen i højere grad vælger at stoppe den ene frem for den anden? Eller er det bare rendyrket statsracisme og etnisk profilering, hendes mand og andre ligesindede oplever?

Men det kan jo også bunde i noget helt andet. Det, der kaldes god politinæse, som baserer sig på simpel erfaring. Og man behøver heller ikke at have en ph.d.-grad og et professorat i kriminologi for at vide, hvem der begår mere kriminalitet end andre, og dermed hvem det mere end andre giver mening at stoppe.

Helt grundlæggende kræver det nok ikke mange timer i enten en politibil eller som grænsevagt, før ens erfaring siger en, at nogle fremfor andre er mere interessante at få kigget nærmere på. Og det handler ikke om racisme eller noget som helst andet. Det handler om, hvor der er størst gevinst.

Og mens Nawa og hendes mand kører uhindret ind i Danmark, fordi hun sidder bag rettet, så bemærker hun sjovt nok ikke alle de østeuropæiske varebiler, som mindst lige så rutinemæssigt bliver stoppet og tjekket, selv om rattet betjenes af en ualmindeligt bleg østeuropæer. Det er ganske enkelt, fordi folkene ved grænsekontrollen pr. automatik og erfaring ved, at østeuropæiske varebiler er mere tilbøjelige til at tiltrække sig negativ opmærksomhed. Ikke grundet førerens blege hår og hudfarve, men grundet indholdet i varebilen og passagernes årsag til enten at køre ind eller ud af Danmark, hvorfor de bliver stoppet oftere end andre.

Det er fuldkommen den samme form for offermentalitet, der gør sig gældende, når Ahmed og vennerne i sort tøj, guldkæder og pandekagefrisurer cruiser gennem Nørrebrogade i den sænkede BMW med de tonede ruder og amerikansk gangsterrap på anlægget og oplever at bliver stoppet jævnligt af politiet, hvorfor de skriger op om forfølgelse og racisme, fordi de ser, at Olga og Jytte, der er på vej hjem fra banko, har blåligt skær i håret og en alder, der nærmer sig 80 år, aldrig nogensinde bliver stoppet af politiet. Men det forstår Ahmed og vennerne ikke, og de vælger heller ikke at tage ansvar for, at de selv gør sig mere end normalt interessant over for politiet, end hvis de havde valgt at køre i en lyseblå Fiat Tipo med Wagner i højtalerne og lade håret vokse ud også i siderne.

Handler det så i virkeligheden om diskrimination og forfølgelse? Eller handler det bare om, at politiet selvfølgelig stopper dem, som de erfaringsmæssigt ved giver mest mulig gevinst og dermed giver en god politiforretning?

Præcis ligesom Jørgen i Gilleleje, hvis hudfarve er præget af al den sol, han har fået ved at hygge sig på bænken med gutterne, og som alt for mange gange har prøvet at blive stoppet, når han prøver at slingre den for høje alkoholpromille hjem skjult i en blå kedeldragt og med den grønne mælkekasse fastmonteret på knallerten. For her ved politiet, præcis som med Ahmed på Nørrebro, at chancen for gevinst er stor, når de stopper ham. Og det handler hverken om hans krebsefarvede, alt for solbrændte ansigtskulør eller farven på mælkekassen, at han ser interessant ud fra et politifagligt perspektiv. Det kaldes erfaring og viden.

Jeg skal være den første til at beklage over for alle dem, der bliver stoppet og sigtet af politiet, selv om de har det reneste mel i posen trods deres sorte hår og mørke hud. Men jeg vil ikke pege fingre af hverken grænsekontrollen, politiet eller samfundet i sin helhed eller for den sags skyld anerkende, at det er en strukturelt problem, vi har her i landet.

For den egentlige årsag er jo i sin grundsubstans alle de indvandrere og efterkommere, der ødelægger det for alle de indvandrere og efterkommere, der opfører sig ordentligt. Og dermed ikke hverken grænsevagterne eller politiet, der skulle se og opleve samfundet med særlige negative briller gennem et negativt brunt skær, og dermed at de agerer særligt negativt over for nogle fremfor andre udelukkende grundet deres brunere hud og mørkere hår.

Præcis som det er de Jørgener, der kører spritkørsel i blå kedeldragt og med grøn mælkekasse på knallerten i Gilleleje, der ødelægger det for alle de Jørgener, der kører på knallert i blå kedeldragt og med grøn mælkekasse i Gilleleje, uden at de kører med spiritus i blodet.

Præcis som det er, at alle de østeuropæere, der tager her til landet med slette hensigter medbringende deres tomme varebiler ind i landet og stopfyldte af tyvekoster på vej ud af landet, der ødelægger det for alle de østeuropæere, der kører deres varebiler ind i landet for at lave et lovligt og ordinært arbejde. Og kører ud igen med dem tomme.

Så ret vreden og forargelsen mod de rette. For ellers skyder vi mod vest, mens problemet forbliver i øst. Og lader stå til.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.