Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Spark Erasmus Montanus ud af dansk forskning!

Når det bliver et kriterium, at forskning i Grundtvig eller i specifikke danske historiske forhold skal gøres tilgængelig for et ”internationalt” publikum, må vi sige stop.

Mon Ludvig Holberg i grunden har levet forgæves?

Jeg er bange for det.

I hvert fald kan jeg ikke undgå at komme til at tænke på Holbergs ”Erasmus Montanus”, når jeg læser om vilkårene for dansk forskning.

Erasmus Montanus er en komedie i fem akter om den naragtige og opblæste Rasmus Berg, som efter studier i København latiniserer sit navn til Erasmus Montanus, og som herefter vender hjem til sin mor, hvor han laver den logiske fejlslutning at betegne hende som en sten, fordi hun ikke kan flyve.

Og når jeg kan læse, at Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), som årligt uddeler milliarder til forskning inden for blandt andet det humanistiske område, nu gør gældende, at hvis ikke forskningen har et ”internationalt” sigte, så kan det ikke tildeles midler fra fonden, så ser jeg Erasmus Montanus titte frem.

Senest har et emne som ”Odense som centralt orienteringspunkt belyst gennem adelige bryllupper og begravelser cirka 1560-1670” fået nej, fordi forskningen ikke præsenteres på engelsk (Berlingske 19/2). Jes Fabricius Møller fra Københavns Universitet bekræfter da også med beklagelse, at dansk ikke længere betragtes »som et sprog, der kan bruges videnskabeligt«.

Jes Fabricius Møller er formand for Grundtvig-Selskabets styrelse, som udgiver et tidsskrift på dansk. Her har man oplevet at få afslag på støtte fra DFF med den begrundelse, at »strategien for internationalisering er ikke tilstrækkeligt udviklet«.

Engelsk er nutidens latin, men meget ofte er folk – når det kommer til stykket – ikke en gang specielt gode til sproget. Det betyder, at masser af vigtige sammenhænge risikerer at gå tabt på de mange uddannelsesinstitutioner, hvor undervisningen udelukkende tilbydes på engelsk. F.eks. de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.

Men undskyld, jeg går ud fra, at Danmarks Frie Forskningsfond er finansieret af midler fra danske skatteydere, og at forskning finder sted til gavn for den danske befolkning? Og netop studier i dansk historie eller studier i Grundtvig er da vel for pokker først og fremmest af interesse for den danske befolkning?

Der er noget uendeligt lilleputagtigt og provinsielt over den danske elites underdanige kryben for ”internationalisering”.

På Holbergs tid var det latin og fransk, som var de herskende sprog. I dag er det engelsk, som er altdominerende – med den voldsomt uheldige konsekvens, at fokus helt er fjernet fra andre store fremmedsprog som tysk og fransk. Sprog, som Danmark i kraft af vores historie og samhandel også bør beherske. Erhvervslivet begræder navnlig, at ingen kan tysk længere.

Men det handler ikke kun om engelsk som forskningssprog. Det handler også om engelsk som undervisningssprog.

Engelsk er nutidens latin, men meget ofte er folk – når det kommer til stykket – ikke en gang specielt gode til sproget. Det betyder, at masser af vigtige sammenhænge risikerer at gå tabt på de mange uddannelsesinstitutioner, hvor undervisningen udelukkende tilbydes på engelsk. F.eks. de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.

Mon ikke det siger sig selv, at vanskelige emner ikke bliver mindre vanskelige, hvis de studerende samtidig skal sidde og oversætte stoffet i hovedet? Er det da ikke lettere at formidle stoffet på dansk? Kommer der mon ikke bedre kandidater ud af det?

Vi skal fastholde dansk som hovedsproget i Danmark. Vi skal fastholde, at den forskning, som finder sted i Danmark, først og fremmest skal foregå på danskernes præmisser, og at forskning i f.eks. historie og kultur skal stå til rådighed for det publikum, som finansierer hele gildet, nemlig danskerne. Hvis der går så meget Erasmus Montanus i Danmarks Frie Forskningsfond, at man ikke længere kan få støtte til historisk forskning – ja, så må vi se på finansieringen af DFF. Er det så overhovedet værd at støtte?

Jeg er ikke bange for at stille krav til dansk forskning. Og da slet ikke, når det handler om forskningen på det humanistiske område. Vi skal naturligvis sikre, at dygtige danske forskere kan undersøge vores historie og vores kultur, fordi det er en vigtig del af vores identitet som folk og nation, og i den forbindelse vil jeg blæse internationaliseringen en lang march.

Erasmus Montanus skal sparkes ud af dansk forskning. Det danske sprog skal respekteres som ikke alene danskernes sprog, men også som et forskningssprog. Og lad os så få tysk, fransk – og for den sags skyld spansk bragt på banen.

Tyskland er vores største eksportpartner. Tysk er et kultursprog, og danskere rejser i hobetalt til Berlin.

Måske er det slet ikke så tosset at kunne tale med folk?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.