Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Naturligvis skal man protestere over politiserende afgørelse om håndtryk

Der er ikke noget at sige til, at Albertslund Kommune afviser at betale erstatning til to muslimske piger, der afviste at give hånd. De to piger viste nemlig, at de afviser de værdier, som det danske samfund er baseret på.

Jeg må indrømme, at jeg blev overrasket, da jeg læste, at Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at to muslimske piger, som nægtede at give hånd under et praktikophold, hver har fået tilkendt 25.000 kr. i erstatning på grund af »diskrimination«. Og jeg blev overrasket på den dårlige måde, fordi jeg ærlig talt troede, at vi var enige om, hvordan man skal begå sig her i landet.

For det første forstår jeg ikke, hvordan det kan opfattes som diskrimination at forlange, at man blot har håndhævet, hvad der nu engang er normal kutyme her i landet, nemlig at vi giver hinanden hånden som noget helt naturligt – i hvert fald når der ikke lige er en pandemi, der raser.

Ligebehandlingsnævnet må til at vågne op til virkeligheden og lade være med at skelne mellem flertal og minoriteter.

Jeg synes faktisk i langt højere grad, at det er de to piger, der vælger at diskriminere på grund af deres religion. De diskriminerer nemlig de mænd, som de nægter at give hånd, og som derfor indirekte bliver fremstillet som farlige og ukontrollable individer, der ikke er i stand til at styre deres seksualitet. For er det ikke netop den indgroede forestilling, der ligger bag den muslimske holdning til, at mænd slet ikke må berøre en kvinde, som de ikke er gift eller i nær familie med?

De to unge piger har bevidst valgt at vægte deres religion højere end det samfund, som de lever i. Et samfund, hvor ligestilling mellem kønnene er noget helt centralt, og hvor vi sagtens kan styre at opholde os sammen på tværs af køn, uden at dette skal gøres til genstand for en ubehagelig seksualisering. Det at give hånd i Danmark er så selvfølgeligt, at ingen af os overhovedet tænker over det.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse er set med mine øjne stærkt politiserende, og jeg ser identitetspolitikken stikke sit medusahoved frem. Det er grundlæggende det her med, at minoriteters rettigheder ikke alene er ukrænkelige, men i virkeligheden også hævet over helt almindelige menneskers rettigheder, i dette tilfælde danskeres naturlige ret til ikke at blive forskelsbehandlet på grund af deres køn.

Sat helt på spidsen er det lige før, jeg har lyst til at hævde, at det i dette tilfælde burde være de mandlige modtagere af de manglende håndtryk, der med rette burde føle sig diskriminerede. Mon ikke de blev lidt forlegne, da de rakte hånden frem for at hilse, uden at deres hilsen blev gengældt – udelukkende på grund deres køn, og er det på den baggrund ikke grotesk, at det pludselig er de to piger, som er »ofre« for diskrimination?

Ligebehandlingsnævnet må til at vågne op til virkeligheden og lade være med at skelne mellem flertal og minoriteter. Det skal ikke automatisk være sådan, at kun minoriteter kan være ofre, men så sandelig også flertalsbefolkningen, som er henvist til lydigt at lade sig kujonere af minoriteters krav om særbehandling. Kort sagt må Ligebehandlingsnævnet varetage den opgave, som det er sat i verden for, nemlig at håndhæve ligebehandling for alle – uanset om de er mænd eller kvinder, eller om de er muslimer eller kristne.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.