Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Fingrene væk fra grundloven

Grundloven skal ikke være til fals for modeluner, tilfældige fikse idéer hos politikere eller for den sags skyld ”tidsånden”. Dertil er den alt for værdifuld.

Med jævne mellemrum dukker de op. Politikere, som fremsætter forslag, hvis gennemførelse kræver en ændring af grundloven. Det forhindrer dem dog sjældent i at fortsætte. Med en let håndbevægelse fejer de argumentet af banen.

Fænomenet findes især på den venstre side af det politiske spektrum. Her synes man, at grundloven er komplet forældet, og at den slet ikke lever op til vores moderne tidsalder. Som regel handler det om noget med menneskerettigheder eller en tilpasning til andre aspekter af globaliseringen.

Det skulle heller ikke undre mig, om vi snart skal have skrevet noget med klimaet ind i grundloven. Seneste kom det forslag fra blandt andet Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Og det bakkes ikke overraskende op af blandt andet juristernes og økonomernes forbund, Djøf.

Det Radikale Venstres ønske om en ændring af grundloven er det mest sejlivede. Her handler det i sagens natur om at udhule den danske suverænitet yderligere ved at sætte menneskerettighederne og de internationale konventioner over grundloven, ligesom man ønsker adskillelse af kirke og stat samt ordet ”kongen” erstattet med regeringen.

Vi oplever det også med jævne mellemrum på den anden fløj af det politiske spektrum, når det f.eks. gælder forskelsbehandling af danskere og udlændinge. Her kan det give mening – men i de fleste tilfælde vil manøvren kunne klares med en gennemgang af internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.

For nu at sige det helt klart: Grundloven skal det ikke være let at ændre. Forud for den seneste ændring i 1953 gik der næsten to årtier med arbejdet, og sådan bør det også være. Dengang var den vigtigste ændringer blandt andet indførelsen af etkammersystemet, nedsættelse af valgretsalderen og en betinget kvindelig arvefølge til tronen.

Derfor giver jeg intet for de politikere, som tager let på grundlovsændringer og lader som om, ”det er da bare lige noget, man gør”. Det vidner ikke alene om politisk umodenhed, men også om en generel uvidenhed om, hvad det egentlig er for et land, de befinder sig i, og hvad det er for mekanismer, de kan sætte i gang med deres uovervejede forslag.

En ændring kræver ikke alene en opbakning fra et flertal på mindst 40 pct. af de stemmeberettigede danskere, efter at et flertal i et nyvalgt Folketing har stemt for ændringen, men forud for dette også et flertal i Folketinget for et nyvalg.

Det er snart 70 år siden, grundloven blev ændret. Er det længe siden? Man kan argumentere for, at tidsrummet mellem ændringen i 1915, da kvinderne fik valgret, og ændringen i 1953 var kortere. Men det handler udelukkende om relevansen. Ikke tilfældige modeluner.

Jeg mærker bestemt ikke noget større behov for en ændring af grundloven. Det er i hvert fald ikke noget ønske i befolkningen, og risikoen for et alvorligt nederlag for de partier, som ønsker en ændring, er så overhængende, at ønsket heldigvis kun relativt sjældent kommer på banen. Det sker som regel i resolutioner på landsmøder og lignende.

Naturligvis er love skrevet af mennesker og kan ændres af mennesker. Det bliver de også hele tiden. Men ”lovenes lov”, grundloven, er noget særligt. Jeg siger ikke, at det aldrig vil blive relevant at ændre den, men jeg ser absolut ikke noget behov for det nu.

Vi har langt flere presserende politiske opgaver foran os: Sikringen af velfærdssamfundet for kommende generationer, arbejdet for sammenhængskraften i Danmark såvel kulturelt som geografisk og en masse andet vigtigt. En grundlovsændring befinder sig af samme årsag meget langt nede på min ønskeliste.

Ikke mindst fordi debatten vil åbne en sand Pandoras æske, hvor konsekvenserne kan blive helt uoverskuelige. Det vil skabe en helt unødvendig debat om sammenhængen mellem kirke og stat, kongehusets rolle og en lang række andre grundpiller i vores samfund.

Derfor giver jeg intet for de politikere, som tager let på grundlovsændringer og lader som om, ”det er da bare lige noget, man gør”. Det vidner ikke alene om politisk umodenhed, men også om en generel uvidenhed om, hvad det egentlig er for et land, de befinder sig i, og hvad det er for mekanismer, de kan sætte i gang med deres uovervejede forslag.

Grundloven er ikke til salg: Hverken for venstrefløjens sværmeriske og abstrakte, globale idéer eller tilfældige uovervejede forslag på den modsatte fløj, som kan være nok så velmente, men risikerer at igangsætte en lavine.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.