<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ældrepolitik er – og har altid været – mit hjerteblod

Det nytter ikke meget, hvis politikken i Folketinget ikke bliver udmøntet lokalt. Derfor er det så essentielt, hvem man stemmer på til kommunal- og regionsrådsvalgene.

Den ene undersøgelse efter den anden har vist, at ældreområdet er et af de vigtigste temaer i valgkampen op til valget til kommuner og regioner den 16. november. Og det er ikke uden grund.

Billederne af omsorgssvigt i f.eks. Aarhus, hvor Else blev behandlet nedværdigende og ufølsomt, har brændt sig fast på nethinden hos mange. Hos mig gjorde det i hvert fald et meget stort indtryk. Der har desværre fundet en chokerende forråelse og ligegyldighed sted mange steder, når vi taler om plejen af de udsatte og ældre.

Læg så hertil den demografiske udfordring, at befolkningen bliver ældre og ældre. I mange kommuner har man slet ikke i tilstrækkelig grad demografireguleret. Det betyder, at pengene til budgetterne på ældreområdet ikke er fulgt med befolkningsudviklingen. I stedet har man kørt en grønthøster hen over ældreområdet på linje med andre områder.

Det er naturligvis ikke gjort med en indsats i kommunerne alene. I Folketinget skal vi tage livtag med de enorme problemer, når det kommer til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Det skal være en ære og et privilegium at yde omsorg.

Oven i det kommer så enorme problemer med at rekruttere personale. Det betyder, at der er alt for få til opgaven med at levere omsorg – og at de, der er tilbage, skal løbe så stærkt, at de mange steder melder sig syge og ender med at brænde ud.

Mange problemer kan føres tilbage til dårlig ledelse og unødig centralisering, men der mangler også midler, og det skaber frustrationer hos mig, når jeg oplever, at de midler, som der bliver øremærket til ældreområdet ude i kommunerne, blot ryger ind i det store regnestykke i budgetterne.

Jeg har altid været den sociale vagthund, når det kommer til samfundets svage grupper. Bl.a. derfor gjorde jeg fra begyndelsen op med et begreb som ”ældrebyrden”, og ældreområdet er stadig en af grundsøjlerne i mit politiske arbejde.

Men ældreområdet er ikke kun plejecentre og hjemmepleje; det er også de mange pensionister, som fint klarer sig selv, men som for manges vedkommende ikke har mange penge at leve for. Det påvirker deres hverdag. Der mangler penge til julegaver, en biograftur med børnebørnene – og nu for manges vedkommende måske også penge til at betale varmeregningen på grund af de stigende energipriser.

Det var os i Dansk Folkeparti, der helt tilbage i 2002 opfandt ældrechecken. Den er heldigvis blevet forhøjet adskillige gange. Nu er det tid til at gøre den skattefri. Det er en bunden opgave at øge det økonomiske råderum hos den svagest stillede gruppe af ældre.

Men tilbage til ældreplejen og de aktuelle udfordringer. Professor i velfærdspolitik Tine Rostgaard fra RUC peger på det paradoksale i, at de fleste kandidater i kommunalvalget taler om bedre ældrepleje, men at pladserne i ældreudvalgene som regel er de sidste, der bliver besat.

Det skyldes ikke mindst, at udfordringerne er store, når kommunernes kerneområder skal prioriteres. Også udgifterne til de specialiserede områder inden for børne- og ungeområdet er steget – faktisk kan en enkelt borger mange steder udfordre hele budgettet.

Problemet er i første omgang økonomisk. Der er blevet skåret og skåret de seneste mange år. Udgifterne til ældreområdet er faldet med 10 pct. siden 2012, og det skyldes ikke, at der er blevet færre ældre, eller at der er mindre behov for hjælp. På samme måde er andelen af ældre over 65 år, som modtager hjemmehjælp, faldet fra 18 til 11 pct.

Er det så, fordi de ældre har fået det bedre eller er blevet mere selvhjulpne? Det er der ikke meget, der tyder på. Heller ikke selv om mange kommuner har valgt begreber som ”sund aldring” og andet for at dække over reelle nedskæringer efter salamimetoden.

Mange ældre må leve med 10 minutters overfladisk rengøring hver 14. dag og får heller ikke tilstrækkelig hjælp til personlig hygiejne. Hvad det har for konsekvenser for livskvaliteten hos den enkelte, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig. Men det styrker den nok ikke.

Jeg har været rundt i landet her i valgkampen og talt med mange af vores kandidater, og én ting gør mig optimistisk og tryg: De har alle blikket stift rettet mod ældreområdet, og det er ikke bare snak. De har også konkrete bud på, hvordan man skal løse problemerne i deres kommune. De vil være den lokale garant for, at vores ældrepolitik omsættes til praksis lokalt.

Det er ikke nok, at vi sidder på Christiansborg og bevilger penge til ældreområdet, hvis midlerne ikke når frem til den gruppe af borgere, som de er tiltænkt: de ældre.

Men det er naturligvis ikke gjort med en indsats i kommunerne alene. I Folketinget skal vi tage livtag med de enorme problemer, når det kommer til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Det skal være en ære og et privilegium at yde omsorg. Det skal være et job, der giver mening – og ikke være noget, man bliver henvist til.

Og så skal vi i højere grad gøre op med de dele af det kommunale selvstyre, som muliggør, at kommunerne reelt kan sidde vores opfordringer overhørig, selv om der følger penge med.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Pia Kjærsgaard (f. 1947), er medlem af Folketinget (DF) og 2. næstformand i Folketingets Præsidium. Pia Kjærsgaard er Dansk Folkepartis stifter og var Folketingets formand fra 2015 til 2019. Hun er medlem af Folketingets Præsidium fra 2012 og Udvalget for Forretningsordenen samt ridder af Dannebrog af 1. grad. Gift med Henrik Thorup, som hun har to børn med. Uddannet fra Købmandsskolen i København, 1963-1965. Kontoransat inden for forsikrings- og reklamevirksomhed, 1963-1967, og hjemmehjælper, 1978-1984. Medlem af Folketinget for Fremskridtspartiet fra 1984, hvor hun var politisk leder 1985-1994. Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti fra 1994, hvor hun var formand 1995-2012.
Seneste blogs
Af Marie Høgh
04.12.21, 09:00
Det er krænkeren og ikke kulturen under ledelse af en mediechef, der bærer ansvaret for den forkastelige adfærd – men kvinderne bærer også et ansvar. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
03.12.21, 08:00
Arbejdsløsheden er faldet, og det samme er kriminaliteten, så selvfølgelig skal vi ikke afskaffe ghettoplanen. Læs mere
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere