<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Svenskerne blev snydt for et afgørende valg og en historisk chance

Svenskerne er fuldkommen handlingslammet og lader en svækket Stefan Löfven fortsætte som leder uden at lede.

Går der i grunden en dag, uden at vi hører om Sverige? Siden april måned er danske bilister blevet udsat for over 100 stenkast på vej til og fra Ystad. Det er stadig uvist, hvem der står bag.

Forleden var det så en ung politibetjent, der blev offer for indvandrerbandernes kugler i ghettoen Biskopsgården i Göteborg – den kun 33-årige Andreas Danman havde hele livet foran sig. Det satte den 17-årige indvandrerdreng, Ahmed en brutal stopper for. En helt ufattelig tragedie for betjentes efterladte, som med rette giver statsministeren skylden.

Henrettelse hos frisøren

Og seneste skudoffer var kunde hos en frisør, hvor to mænd trængte ind og henrettede ham. Skuddrab er blevet som en epidemi i Sverige. Landet ligger helt i top på listen over flest skuddrab i Europa. 366 skudepisoder, 47 døde og 117 sårede. Sådan lyder tallene fra 2020. Dermed er Sverige det land i Europa med flest skuddræbte pr. 1 million indbyggere.

Og skuddene rammer i flæng – f.eks. den kun 12-årige Adriana, der var ude at lufte sin hund og blev skuddræbt af en 22-årig indvandrer.

Men selv om virkeligheden melder sig hver eneste dag i det svenske politis døgnrapporter, har den svenske regering valgt at lukke øjnene for, om der mon kunne være en sammenhæng mellem en indvandring uden historisk sidestykke gennem de sidste årtier og det helt vanvittige kriminalitetsniveau. Virkeligheden hiver og slider i de svenske magthaver – som blot bliver mere og mere stædige.

Senest opstod der i slutningen af juni en regeringskrise i Sverige, da statsminister Stefan Löfven blev mødt med en mistillidsdagsorden. Set med danske øjne burde den have handlet om, at regeringen i den grad har forsømt at løfte en finger for den svenske befolkning og har fortsat en politik, der reelt er en befolkningsudskiftning.

Men den handlede om huslejer, og det var kommunisterne i Vänsterpartiet, der vel svarer til Enhedslisten her i landet, der trak sin støtte under Löfven væk. Min første tanke var, at svenskerne godt kunne fortjene et valg til Riksdagen for at få luftet godt og grundigt ud.

Blottet for visioner og perspektiver

Men nej, sådan gik det som bekendt ikke. Den trætte og slidte Löfven sidder med en uændret regering, fordi den borgerligere Ulf Kristersson ikke kunne finde et flertal for en borgerlig regering. Så frem til september næste år skal svenskerne leve med en regering komplet blottet for visioner og perspektiver for Sverige.

Der er naturligvis en årsag til den svenske handlingslammelse. Årsagen hedder Sverigedemokraterna – partiet, som ingen indtil videre for alvor vil have det mindste med at gøre. Kristdemokraterna og Moderaterna er ved at åbne op, men de tre partier er stadig afhængige af andre. Eftersom Sverigedemokraterna ved valget i 2018 opnåede 17,53 procent af stemmerne, er regeringsdannelser svære, fordi deres mandater slet ikke tæller med på nogen måde.

Det er svært at forestille sig for en dansker, at der kan sidde et parti med 62 mandater, som slet ikke indgår i det parlamentariske regnestykke. Med demokrati har det intet at gøre. Reelt er næsten en femtedel af de svenske stemmeberettigede sat uden for indflydelse.

Kun indirekte har Sverigedemokraterna en betydning: De øvrige partiers udelukkelse af partiet betyder nemlig, at regeringsdannelser er noget nær umulige, og at regeringernes parlamentariske grundlag gør det stort set umuligt at regere landet. Efter valget i 2018 pegede blot 142 af Riksdagens medlemmer på Stefan Löfven, mens 204 afviste ham som statsminister.

Valgresultatet var en massiv borgerlig sejr. Alligevel kunne Stefan Löfven fortsætte som statsminister ved en taktisk manøvre, efter at en stor del af Riksdagens medlemmer helt undlod at stemme. Næsten fem måneder efter Riksdagsvalget.

Eksisterer Sverige om 50-60 år?

Hele verdens øjne hviler på Sverige. Har landet overhovedet en regering, når det kommer til stykket? Hersker der overhovedet lov og ret, eller er realiteten ikke snarere, at indvandrerbanderne i snesevis af forstæder har taget magten og skabt zoner, der ingen sammenhæng har med det omgivende samfundet? Områder, hvor det er den stærke og mest kriminelle, der definerer, hvad der er lov og ret.

Mange spørger sig selv, om Sverige har nået ”point of no return”. Kan landet overhovedet reddes? I rekordåret 2016 fik ca. 110.000 mennesker asyl, og i 2018 lå tallet på omkring 70.000 – og siden 2013 er der givet 63.000 opholdstilladelser årligt i forbindelse med enten asyl eller familiesammenføring. Resultatet er et grundlæggende ændret samfund – noget, som et flertal af svenskerne aldrig har efterspurgt.

Hvis den nuværende indvandring til Sverige fortsætter, er det ikke svært at regne ud, hvad resultatet bliver: Den svenske befolkning bliver på langt sigt fremmede i deres eget land. Utrygheden vil vokse sig større og større. Det samme med kriminaliteten og de hermetisk lukkede muslimske parallelsamfund med en kvindeundertrykkende og udemokratisk kultur.

Det var ærgerligt, at den historiske chance for et Riksdagsvalg i Sverige blev forspildt – fordi landet ganske enkelt befinder sig med ryggen mod muren. I stedet får svenskerne mere af det velkendte – hvilket vil sige ingenting.





Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Pia Kjærsgaard (f. 1947), er medlem af Folketinget (DF) og 2. næstformand i Folketingets Præsidium. Pia Kjærsgaard er Dansk Folkepartis stifter og var Folketingets formand fra 2015 til 2019. Hun er medlem af Folketingets Præsidium fra 2012 og Udvalget for Forretningsordenen samt ridder af Dannebrog af 1. grad. Gift med Henrik Thorup, som hun har to børn med. Uddannet fra Købmandsskolen i København, 1963-1965. Kontoransat inden for forsikrings- og reklamevirksomhed, 1963-1967, og hjemmehjælper, 1978-1984. Medlem af Folketinget for Fremskridtspartiet fra 1984, hvor hun var politisk leder 1985-1994. Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti fra 1994, hvor hun var formand 1995-2012.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
14.10.21, 08:15
Det burde være ligetil at boykotte VM i Qatar. Men vi har syltet beslutningen, og nu har fodboldlandsholdet tilmed klaret sig suverænt godt. Læs mere