<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Muhammed, lad Aisha smide tørklædet

Det muslimske tørklæde er ikke bare nogle gram stof. Det er et tydeligt symbol på underkastelse.

Man kan altid diskutere, hvor undertrykkende det islamiske hovedtørklæde er. Altså om man bærer det, fordi man mere eller mindre er tvungen til at bære det. Eller om man gør det fuldkommen frivilligt. Men et tydeligt symbol på underkastelse kan der ikke være tvivl om, at det er.

Man kan selvfølgelig yderligere have sine personlige årsager til at tildække sig. Men i muslimernes hellige bog fremgår det helt tydeligt, både hvordan kvinden skal tildække sig samt hvorfor.

For betydningen af at bære tørklæde fremgår tydeligt i Koranen, der siger, at tørklædet skal vise kvinden som rettroende muslim og sikre, at kvinden ikke bliver forulempet. Og når man som kvinde skal bære tørklæde, ja, så handler det ikke ”blot” om det, men rent faktisk om mere end det, da man kun må vise ansigt og hænder. Hvem har f.eks. set en muslimsk tørklædeklædt kvinde i bikini? Eller blot i nederdel og kortærmet bluse?

Ifølge Den Danske Begrebsordbog kan ordet ”forulempe” betyde: chikanere, terrorisere, genere, gøre livet surt for, gøre helvede hedt for, udsætte for, fornærme, krænke, ydmyge, såre, antaste, krænke, sexkrænke, besmitte, belure, udspejde, udspionere, forfølge eller stalke.

Så risikerer man at blive forulempet, så kan et tørklæde umiddelbart give god mening. Problemet er bare, at det er at vende verden fuldkommen på hovedet. For normalt, når man har at gøre med noget af det, som ordet forulemper betyder, ja, så vil man i vores vestlige verden rette blikket mod den, der forulemper, og enten bede vedkommende om at opføre sig ordentligt eller i sidste instans stå til ansvar over for domstolene.

Men lever man med den islamiske præmis, så er det den, der risikerer at blive forulempet, der skal rette ind og tildække sig. Ikke noget med at lægge ansvaret over på dem, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt og lade den ikke-tørklædebærende kvinde i fred.

Men selvfølgelig gælder der if. Koranen andre regler for mænd, som ikke er udsat for at blive forulempet og dermed ikke skal tildække sig: De må bare ikke vise kroppen fra navlen og ned til knæet. Men ikke engang det behøver de at overholde. For hvem har nogensinde set en muslimsk veltrænet Tarzan rende rendt på stranden med shorts, der er trukket så højt op, at de dækker navlen?

Og praktisk er det, at den sociale kontrol ikke i særlig grad udmøntes mod mændene selv. Men den bruges af Aishas mand, Muhammed, og af hans bror, far, onkel, søn og fætter for at sikre, at Aisha er behørigt tildækket.

Den sociale kontrol, Muhammed selv mærker, er mere for at sikre, at Aisha nu engang er behørigt tildækket. Og som en rigtig patriark skal han selvfølgelig nok sørge for, at der er ro i hierarkiet.

Det helt store spørgsmål, ”Hvorfor skal mor Aisha have tørklæde på?”, kan nemt besvares med: ”Fordi ellers bliver hun forulempet.” Så når lille Ali i skolen kalder ikke-tildækkede etnisk danske Susanne for ”luder”, ja, så er det ikke taget helt ud af ingenting. For Susanne har ikke tørklæde på, og har man ikke tørklæde på, ja så risikerer man at blive forulempet. Det har Ali lært derhjemme. Og det står i Koranen. Susanne er sådan set selv ude om det. Hun kunne bare have været anstændigt religiøst klædt på.

Hvordan Alis far Muhammed forvalter sit liv i et dansk samfund, hvor det trods alt er et absolut mindretal, der bærer muslimsk tørklæde, må stå hen i det uvisse.

Og når Fatima – Muhammeds datter – når otteårsalderen, synes Muhammed ligeledes, at hun skal til at bære hovedtørklæde – for ellers risikerer hun at blive forulempet.

I Danmark må man altså forstå, at dækker man sig ikke anstændigt til som otteårig, så vil man blive mødt af tilråb, chikane og måske ovenikøbet seksuelle overgreb! Har man derimod det islamiske hovedtørklæde på, så man kan blive genkendt som rettroende – hvor rettroende kan man egentlig være som otteårig? – og slippe for at blive forulempet.

Fatima på otte år: Hun bærer garanteret ikke tørklædet af egen helt fri vilje, hvor hun har reflekteret gennem sommerferien, at hun gerne vil møde klassekammeraterne i 3. klasse med tørklæde på – for ikke at blive forulempet eller måske kaldt luder. Hun bærer det, fordi hendes forældre har bestemt det for hende.

Mor Aisha: Hun bærer det måske, fordi hun er blevet bedt direkte om det. Måske fordi hun indirekte er blevet bedt om det gennem almindelige familiære, religiøse og kulturelle forventninger til hende. Eller måske har hun valgt det helt frivilligt.

Men uanset hvad der er bevæggrunden, så bunder den i en underkastelse og en accept af, at det er betingelsen for at kunne være i fred for dem, der ikke kan undlade at forulempe en. For bærer kvinden det ikke, kan man ikke kende hende som rettroende muslim. Og måske allerværst risikerer hun at blive forulempet.

Hun bærer det, fordi hun accepterer præmissen og tørklædets betydning om underkastelse.

Er man barn, der bærer det islamiske tørklæde, så gør man det som en del af forældrenes underkastelse.

Og er man voksen kvinde – uanset om man er tvungen eller ekstremt ressourcestærk, selvstændig, veluddannet karrierekvinde, der bærer muslimsk tørklæde – så er det et vidnesbyrd om underkastelse.

Præcis som islam betyder oversat fra arabisk: underkastelse.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Pia Kjærsgaard (f. 1947), er medlem af Folketinget (DF) og 2. næstformand i Folketingets Præsidium. Pia Kjærsgaard er Dansk Folkepartis stifter og var Folketingets formand fra 2015 til 2019. Hun er medlem af Folketingets Præsidium fra 2012 og Udvalget for Forretningsordenen samt ridder af Dannebrog af 1. grad. Gift med Henrik Thorup, som hun har to børn med. Uddannet fra Købmandsskolen i København, 1963-1965. Kontoransat inden for forsikrings- og reklamevirksomhed, 1963-1967, og hjemmehjælper, 1978-1984. Medlem af Folketinget for Fremskridtspartiet fra 1984, hvor hun var politisk leder 1985-1994. Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti fra 1994, hvor hun var formand 1995-2012.
Seneste blogs
Af Søren Gade
23.09.21, 22:24
Hvis man forbyder fly, vil de fleste formentligt i stedet vælge bilen, hvilket det europæiske vejnet slet ikke er gearet til. Læs mere
Af Isabella Arendt
23.09.21, 22:19
Jeg kan godt forstå, at landbruget føler, at regeringen lyver for dem - og danskerne. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
23.09.21, 18:30
Vi har desværre aldrig kunnet tage os sammen til at få ryddet den kriminelle fristad – nu er det tid. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.09.21, 17:34
Selvstændighedsslæden er ikke køreklar for Grønland. Derfor manipuleres der med præmisserne. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.21, 21:00
Grønlands udenrigsminister ønsker stemmeret ud fra etniske skillelinjer, og får en særdeles blid behandling i P1 Morgen. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.21, 08:45
Vi har de senere år talt meget om, at mænd taler grimt og nedladende til kvinder. Vi har ikke talt så meget om det modsatte. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
18.09.21, 19:05
Hvornår melder man afbud, og hvornår vælger man at tage afsted til et arrangement med en lille tvivl i maven? Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.09.21, 19:00
Konstant vækst har vist sig at være skadeligt, både for det enkelte menneske og for planeten. Selvfølgelig kan et alternativ skabes. Det starter først og fremmest med, at vi tror på det, selvom liberalisterne altid vil fortælle jer det modsatte. Læs mere
Af Harun Demirtas
17.09.21, 16:40
Spørgsmålet om, hvorfor sygeplejerskerne er så vrede, og hvad mon man har udsat landets sygeplejersker for, siden de har nået hertil, har stadig ingen forholdt sig til. Læs mere