<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Politik skal ikke forklædes som myndighedernes anbefalinger

Regeringen skal spille med åbne kort – ikke bruge myndighederne som bølgebrydere.

Regeringen har vist sig som målmanden, der kun vil stå på mål, når der ikke er nogen modspillere i angrebet. Målmanden, der er bange for modstanderne.

Når der skal træffes upopulære beslutninger, så skiftes myndighederne ind for at klare ærterne. Hvis de ikke mener eller siger det, som regeringen vil have, så sidder der heldigvis for regeringen en mere medgørlig udskifter klar i kulissen.

Vi så det, da Danmark lukkede ned for første gang i marts 2020. Dengang var vi mange, der stod tilbage med en opfattelse af, at det var ”myndighederne”, der havde anbefalet en nedlukning. Senere – meget senere – forklarede statsministeren, at det havde været en politisk beslutning.

Vi så det igen, da regeringen pludselig vendte på en tallerken og besluttede at tage tre kvinder og deres 14 børn hjem fra Syrien. Regeringen lod os forstå, at kovendingen var nødvendig på grund af en ny risikovurdering fra PET – men i realiteten var der ikke noget nyt i den risikovurdering. Det eneste, der for alvor var nyt, var regeringens standpunkt og støttepartiernes appetit på at trodse regeringen.

Til genåbningsforhandlingerne blev vi præsenteret for beregninger fra sundhedsmyndighederne. Her skal man så bare lige huske, at regeringen ”bestiller” beregninger og estimater fra styrelserne, så det er beregninger på præcis det, regeringen har bedt dem om at regne på. Hverken mere eller mindre. Så man skal passe meget på med at opfatte det som et fagligt grundlag, regeringen ikke har haft indflydelse på eller bestemt rammerne for. Ligesom med risikovurderingen fra PET om kvinderne og børnene fra Syrien.

Med andre ord: Når regeringen forklarer sine upopulære beslutninger med, at man følger myndighedernes faglige anbefalinger, ja, så skal man lige huske, hvem der har bedt om at få udarbejdet præcis de vurderinger og anbefalinger.

Det er vel efterhånden klart for os alle, at vi har en statsminister, der er begejstret for fuld kontrol, og det breder sig som ringe i vandet. Se nu for eksempel den relativt nytiltrådte forsvarschef, der ikke kunne få lov til at udtale sig i et tiltrædelsesinterview, uden at forsvarsministeren sad med i rummet og styrede slagets gang. For slet ikke at nævne behovet for at italesætte forsvarschefen som en »styrelseschef«, så ingen kunne være i tvivl om, at det er regeringen, der bestemmer.

Men hvad betyder det så for vores samfund, at vi har en statsminister, der skubber myndighederne foran sig som et skjold? Først og fremmest betyder det jo, at vi som borgere kan have svært ved at se, hvad der egentlig er faglige vurderinger, og hvad der er produkter af den socialdemokratiske spinmaskine. Hvad er politik, og hvad er faglige anbefalinger?

En af de opgaver, som styrelserne i Danmark har, er at rådgive regeringens ministre. Derefter er det helt op til regeringen, hvad den beslutter at gøre. Så på sin vis er der ikke noget i vejen for, når regeringen vælger at gøre noget andet, end hvad myndighederne anbefaler. Problemet opstår, når regeringen forsøger at forklæde sine egne beslutninger som myndighedsanbefalinger for at få danskerne til mere velvilligt at sluge en bitter pille.

Det er meget bekymrende, når myndighedernes anbefalinger bruges til at skærme regeringens ministre mod kritik og vaklende taburetter. For vi bevæger os i retning af et system, hvor vi ikke kan regne med, at en faglig vurdering er faglig.

Det er farligt for tilliden til folkestyret, og det er farligt for demokratiet.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Pia Kjærsgaard (f. 1947), er medlem af Folketinget (DF) og 2. næstformand i Folketingets Præsidium. Pia Kjærsgaard er Dansk Folkepartis stifter og var Folketingets formand fra 2015 til 2019. Hun er medlem af Folketingets Præsidium fra 2012 og Udvalget for Forretningsordenen samt ridder af Dannebrog af 1. grad. Gift med Henrik Thorup, som hun har to børn med. Uddannet fra Købmandsskolen i København, 1963-1965. Kontoransat inden for forsikrings- og reklamevirksomhed, 1963-1967, og hjemmehjælper, 1978-1984. Medlem af Folketinget for Fremskridtspartiet fra 1984, hvor hun var politisk leder 1985-1994. Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti fra 1994, hvor hun var formand 1995-2012.
Seneste blogs
Af Marie Høgh
26.11.21, 17:00
Hold nu op med den automatforargelse over den prøve – hvor værdispørgsmålene tydeligt afslører, hvem man går efter. Læs mere
Af Nauja Lynge
26.11.21, 07:45
Det bør kun indføres igen som sidste udvej. Læs mere
Af Søren Gade
25.11.21, 15:15
Den danske model er bedre for alle parter end mindsteløn. Derfor vil jeg kæmpe for, at Danmark undtages fra direktivet og kan fortsætte med at have et af de bedste arbejdsmarkeder i verden. Læs mere
Af Henrik Dahl
25.11.21, 14:09
Jeg er ude af stand til at se, hvad der skulle være af argumenter imod at beskytte ytrings- og tankefriheden ekstra godt i disse år. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.11.21, 16:28
Frygt ikke kun statsministeren og hendes departementschef. Frygt dig selv, ligesom du frygter havet, søen, isen, skoven eller det forestående danmarksmesterskab i cykelcross. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
24.11.21, 12:00
Man kan kritisere vores statsminister for alt muligt, men i minksagen er der intet at komme efter. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.11.21, 22:11
Ingen gider høre på irettesættelser og bortforklaringer længere fra Mette Frederiksen. Læs mere
Af Uffe Elbæk
23.11.21, 12:54
Lige nu er beslutningerne om uddannelser præget af tilfældigheder, særinteresser, manglende indsigt og indføling og ikke mindst et fravær af ambitioner. Læs mere
Af Henrik Dahl
23.11.21, 00:00
Er det sådan, at RUC er ved at udvikle sig til et sted, hvor man specialiserer sig i at bagatellisere og relativisere og hvidvaske alle de problemer, der specifikt har at gøre med stormellemøstlig kultur, der møder Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
21.11.21, 10:00
Hvordan forhindrer vi fremover uønsket indvandring? Det lyder svært. Det er det også, men ikke umuligt. Læs mere