<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Taiwan er altså vores venner

I modsætning til Kina er Taiwan et fuldtudviklet demokratisk land. Dem skal vi nærme os.

For nylig blev der afholdt demokratitopmøde i København. Og her var Taiwans folkevalgte præsident dr. Tsai Ing-wen inviteret til at holde tale. Her præciserede præsidenten, at Taiwans demokratiske kurs ligger fast og hverken har eller vil ændre sig. For befolkningen på Taiwan ønsker at leve i et demokratisk samfund.

Og den klassiske reaktion fra Kina? At nægte arrangøren af demokratitopmødet, fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen, indrejse i Kina. Hans brøde? Han inviterede Taiwans præsident til at tale på topmødet.

I 2016 blev præsident dr. Tsai Ing-wen for første gang valgt som den 14. præsident for Taiwan og genvalgt i 2020. Hun er i øvrigt den første kvindelige præsident i landet.

Præsidenten appellerede under demokratitopmødet ligeledes til et større samarbejde med det omkringliggende samfund gennem et tættere samarbejde i forhold til forsvaret af de fælles demokratiske værdier og herunder gennem et øget økonomisk samarbejde.

Taiwan, et demokratisk land kendt for sit fokus på menneskerettigheder, har med succes håndteret covid-19 pandemien, og har desuden aktivt udtrykt sin vilje til at bidrage til den globale indsats. Men alligevel udelukker vi et sådant land fra deltagelse i verdenssamfundet.

Taiwan er under konstant pres fra Kina, som ikke ønsker at anerkende Taiwan som en selvstændig nation. For Kina betragter Taiwan som en del af deres territorium. Og det pres forsøger Kina, at lægge på alle de lande som samarbejder med Taiwan, eller overfor dem som ytrer bare den mindste tilkendegivelse af, at Taiwan selvfølgelig er en selvstændig nation.

Men måske kun på lånt tid? For d. 30. april kunne man læse i The Economist, at de betragter Taiwan som det farligste sted på jorden, da Kina konstant rasler med sablerne og at Kina måske vil angribe Taiwan indenfor de nærmeste år.

Under præsidentens ledelse har Taiwan ikke kun bekæmpet den globale coronapandemi med stor succes, men har også indtaget førstepladsen på internetdatabasen Numbeos ”2021 Health Care Index” over lande med bedste folkesundhed.

Taiwan har under hele den globale pandemi haft i alt ca. 2.000 smittede og kun 13 dødsfald. Og det ud af en befolkning på 23 millioner indbyggere, som ovenikøbet bor på et areal, der er bare lidt større end Jylland og Fyn tilsammen.

Til sammenligning har Danmark haft næsten 270.000 smittede og 2.500 dødsfald. Og vi er ovenikøbet et af de lande, der har klaret os rigtigt godt gennem pandemien. Men alligevel langt fra Taiwan.

Trods Taiwans rigtige gode resultater i forhold til at bekæmpe covid-19 arbejder Kina konstant for at holde Taiwan ude af verdenssamfundet, bl.a. ved at nægte dem en plads i WHO. En plads som uden tvivl har ville kunne bidrage positivt til bekæmpelsen af covid-19.

Men verdenspolitikken og knæfaldet for Kina er tilsyneladende vigtigere end verdenssundheden.

For vi underlægger os konstant Kinas pres. Og fortsætter det, vil både Taiwan og det resterende samfund tabe.





Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Pia Kjærsgaard (f. 1947), er medlem af Folketinget (DF) og 2. næstformand i Folketingets Præsidium. Pia Kjærsgaard er Dansk Folkepartis stifter og var Folketingets formand fra 2015 til 2019. Hun er medlem af Folketingets Præsidium fra 2012 og Udvalget for Forretningsordenen samt ridder af Dannebrog af 1. grad. Gift med Henrik Thorup, som hun har to børn med. Uddannet fra Købmandsskolen i København, 1963-1965. Kontoransat inden for forsikrings- og reklamevirksomhed, 1963-1967, og hjemmehjælper, 1978-1984. Medlem af Folketinget for Fremskridtspartiet fra 1984, hvor hun var politisk leder 1985-1994. Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti fra 1994, hvor hun var formand 1995-2012.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
28.11.21, 09:45
Mennesket er mere og andet end sin seksualitet, men denne erkendelse kniber det med i en seksualiseret tid. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
27.11.21, 11:40
Hvis danske skolebørn bar masker, ville smittetallet falde i Danmark Læs mere
Af Marie Høgh
26.11.21, 17:00
Hold nu op med den automatforargelse over den prøve – hvor værdispørgsmålene tydeligt afslører, hvem man går efter. Læs mere
Af Nauja Lynge
26.11.21, 07:45
Det bør kun indføres igen som sidste udvej. Læs mere